Canons nyeste printere med genopfyldelige blæktanke tilbyder økonomisk print – perfekt til små virksomheder eller iværksættere, der arbejder hjemmefra

Søborg, den 8. april 2019 – Canon annoncerer lanceringen af tre kompakte og omkostningseffektive printere med genopfyldelige blæktanke, der udvider Canons eksisterende PIXMA G-serien. Canon PIXMA G6050 er designet til brug på små kontorer eller af spirende iværksættere. Det er en multifunktionsprinter med både scannings- og kopieringsfunktion og et praktisk panel, der kan vippes, med en 2-linjers LCD-skærm.

Canons højtydende PIXMA G Series-printere leverer væsentlige produktivitetsforbedringer uden at gå på kompromis med kvaliteten

Canon PIXMA G6050

Canon PIXMA G5050

Canon PIXMA GM2050

Canon PIXMA G5050 er en enkeltfunktions-farveprinter med Ethernet til sikre netværksforbindelser og Wi-Fi, når man skal oprette forbindelse til mobile enheder. Den sidste nye printer, Canon’s PIXMA GM2050 er en enkeltfunktions-, sort/hvid-printer med genopfyldelig blæktank, der giver lave driftsomkostninger og høj produktivitet til virksomheder, der hovedsageligt kun printer sort/hvid.

Hver printer er udviklet til at kunne håndtere daglig og hyppig brug med bedre kvalitet, hurtigt print og konkurrencedygtige driftsomkostninger. Med forbedrede smudsfri blækflasker, højtydende blæktanke og en bred vifte af tilslutningsmuligheder giver Canons nyeste printere i PIXMA G-serien små virksomhedsejere kompromisløs kvalitet og enestående driftsevne. 

Hvad enten det er en ejendomsmægler, der printer et prospekt, eller en restaurantkæde, der printer menukort, holdes omkostningerne nede med Canons højtydende blæktanke. Canon PIXMA G6050 og Canon PIXMA G5050 kan printe op til 18.000 sider fra blot tre sorte blæktanke eller 7.700 sider fra et sæt med farveblæk , hvilket minimerer afbrydelser og sparer tid, så man slipper for løbende at skulle købe blækpatroner og kan få en lavere omkostning pr. side. 

Alle tre printere maksimerer produktiviteten med automatisk dobbeltsidet print og en kapacitet på 350 ark almindeligt papir, hvormed man ikke behøver skifte papir så ofte og får lavere udgifter til papirindkøb. Når printerne er ved at løbe tør for blæk, kan travle virksomheder drage fordel af Canons forbedrede blækflasker, der er særligt designet til hurtig genopfyldning og til at minimere nedetid. 

Virksomheder med et stort dagligt printbehov kan nyde godt af Canon PIXMA G6050's og Canon PIXMA G5050's printhastigheder på op til 13 ipm (images per minute) i sort/hvid og 6,8 ipm i farver . Disse marginale gevinster kan samlet set give produktiviteten et væsentligt boost. 

Omkostningsbesparelserne og den øgede produktivitet, som leveres af disse nye printere i PIXMA G-serien, betyder ikke, at man behøver gå på kompromis med kvaliteten. Canons nyudviklede, særlige pigmentbaserede blæk fremstiller skarp og tydelig tekst, perfekt til at printe professionelt udseende dokumenter og præsentationer. Canon PIXMA G6050 og Canon PIXMA G5050 kan også fremstille farverige fotos uden kant i op til A4-format og printe et 4x6" på ca. 37 sekunder . 

Hver printer byder desuden på smart og praktisk print fra Canon PRINT-app'en til iOS og Android samt muligheden for at printe fra cloud'en med PIXMA Cloud Link herunder Google Drev, Dropbox og Evernote. Canon PIXMA G6050 og Canon PIXMA G5050 tilbyder endnu mere fleksibilitet, eftersom brugerne kan printe trådløst og direkte fra en mobilenhed med AirPrint (iOS), Mopria (Android) eller Windows 10 Mobile. Til virksomheder, der kræver en mere sikker forbindelse, findes der mulighed for at oprette forbindelse via Ethernet.

Små virksomheder, der overvejer at udvide til flere kontorer, kan fjernovervåge hver printer med Canons Management Information Base, som kan hentes online. Denne løsning sætter brugeren i stand til at kontrollere blækniveauer og printertællere fra ét sted, så nye blækflasker og papir kan genbestilles, inden de løber tør. 

Canon PIXMA G6050 og Canon PIXMA G5050 er kompatible med en række nye medier herunder magnetisk fotopapir, fotopapir med klæbende bagside og 3,5" x 3,5" kvadratisk fotopapir, hvilket er perfekt til dem, der gerne vil være kreative med deres printer derhjemme.

Med Canons nyeste serie af printere med højtydende, genopfyldelige blæktanke kan små virksomheder eller hjemmekontorer drage fordel af omkostningseffektiv produktivitet og høje sidekapaciteter uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten af det printede output. 

Canon PIXMA G6050, Canon PIXMA G5050 og Canon PIXMA GM2050 kan købes på Canons online butik og hos officielle Canon-forhandlere fra juni 2019: www.canon.dk/printers/refillable-ink-tank-printers/

Canon PIXMA G6050 – Vigtigste egenskaber:

  • Integrerede blæktanke
    • Fire højtydende, genopfyldelige blæktanke
  • Høj sidekapacitet
    • 18.000 sider fra 3 blæktanke med sort blæk eller 7.700 sider fra et sæt med farveblæk1
  • 350-arks kapacitet
    • Stor papirkapacitet (almindeligt papir), der kan fordeles mellem 250-arks papirkassetten frem og 100-arks fremføring fra bagsiden 
  • Print, kopiering og scanning
  • Kompatibel med Easy Ink-leveringspåmindelser

Canon PIXMA G5050 – Vigtigste egenskaber:

  • Integrerede blæktanke
    • Fire højtydende, genopfyldelige blæktanke
  • Høj sidekapacitet
    • 18.000 sider fra 3 blæktanke med sort blæk eller 7.700 sider fra et sæt med farveblæk1
  • 350-arks kapacitet
    • Stor papirkapacitet (almindeligt papir), der kan fordeles mellem 250-arks papirkassetten frem og 100-arks fremføring fra bagsiden 
  • Farveprint
  • Kompatibel med Easy Ink-leveringspåmindelser

Canon PIXMA GM2050 – Vigtigste egenskaber:

  • Integreret blæktank
    • Højtydende, genopfyldelig blæktank
  • Høj sidekapacitet
    • 18.000 sider fra 3 blæktanke med sort blæk1
  • 350-arks kapacitet 
    • Stor papirkapacitet (almindeligt papir), der kan fordeles mellem 250-arks papirkassetten frem og 100-arks fremføring fra bagsiden 
  • Sort/hvid-print
  • Kompatibel med Easy Ink-leveringspåmindelser


1 Blæktankens sidekapacitet er lavere ved første installation sammenlignet med en udskiftning, fordi der bruges en vis mængde blæk til at fylde printhovederne under installationsprocessen. Sidekapacitet er den anslåede værdi, baseret på Canons egen testmetode, som opnås vha. ISO/IEC 24712-farvestandarden og gennem simulering af kontinuerligt print med de udskiftelige blæktanke efter indledende opsætning.
Sidekapacitet for hhv. sort og farve kan ikke kombineres.
Sidekapaciteten varierer betydeligt afhængigt af det printede indhold og andre faktorer.
Sidekapacitet er den anslåede værdi, baseret på Canons egen testmetode, som opnås vha. ISO/IEC 19752-monokromstandarden og gennem simulering af kontinuerligt print med de udskiftelige blæktanke efter indledende opsætning.

2 Målt i henhold til internationale standarder i Standard-mode. Ved kontinuerligt print kan printeren printe langsommere for at undgå, at temperaturen bliver for høj inde i enheden.

3 Hastigheden for fotoprint er baseret på standardindstillingen ved brug af ISO/JIS-SCID N2 på Photo Paper Plus Glossy II og tager ikke højde for databehandlingstiden på værtscomputeren.