Canon lancerer to nye RF-objektiver, herunder et objektiv med verdens længste brændvidde til spejlløse kameraer

Søborg, den 24. februar 2022 – Canon annoncerer i dag lanceringen af to nye super telefoto-objektiver: RF 800mm F5.6L IS USM og RF 1200mm F8L IS USM. De to nye objektiver flytter grænserne inden for serien af RF-objektiver og sætter nye standarder – med ekstrem forstørrelse, der giver fotografer hidtil usete optagelsesmuligheder af fjerne motiver. Med en forbløffende brændvidde på henholdsvis 800mm og 1200mm – verdens længste brændvidde i autofokus-objektiver til spejlløse kameraer1 – har disse objektiver et intelligent design, hvormed man kan opnå en utrolig optisk ydeevne fra et bærbart objektiv. Disse førsteklasses RF-objektiver er udstyret med en imponerende optisk billedstabilisator og store blænder, og de henvender sig til mange forskellige fotografer: fra sports- og naturfotografer til dem, der arbejder med nyheder og overvågning. Ved hjælp af de nye objektiver kan fotografer fange action på lang afstand under exceptionelle forhold og med usædvanlige detaljer.

RF 800mm F5.6L IS USM og RF 1200mm F8L IS USM giver professionelle fotografer nye muligheder


Utrolig stor rækkevidde fra et bærbart objektiv


De to nye objektiver udvider mulighederne for RF-serien ved tilføjelsen af 800mm og 1200mm telefoto – den længste brændvidde på markedet i optik, der ikke er et teleskop. Udover deres utrolige rækkevidde kan fotografer få en endnu længere brændvidde ved at montere RF 1.4x- eller RF 2x-extendere på objektiverne og stadig få glæde af AF-optagelse og billedstabilisering. Når man bruger extenderne sammen med RF 1200mm F8L IS USM, kan fotografer fange utrolige detaljer i motiver, der er over 400 m væk.


Det nydesignede optiske system giver Canon mulighed for at opnå disse utrolige brændvidder i en form, der både er mindre og lettere end de traditionelle super telefoto-objektiver af denne type. RF 800mm F5.6L IS USM er blevet væsentligt mindre i forhold til dets EF-modstykke og er Canons hidtil letteste og korteste 800mm L-serie-objektiv med en vægt på blot 3,14 kg. RF 1200mm F8L IS USM er det mindste objektiv i sin klasse, der nogensinde er blevet bragt på markedet1: Det er 30 cm kortere og mere end 13 kg lettere end EF 1200mm f/5.6L USM ­– med en vægt på 3,34 kg vejer det 4/5 mindre end dets legendariske forgænger.


Uforlignelig optisk ydeevne


Både RF 800mm F5.6L IS USM og RF 1200mm F8L IS USM er bygget til at imponere. Når den effektive billedstabilisering arbejder side om side med RF 800mm F5.6L IS USM, giver det op til 4,5-stops fordel, og op til 4-stops fordel med RF 1200mm F8L IS USM for at reducere rystelser og fremstille knivskarpe billeder. 800mm-objektivet tilbyder også en største maksimal f/5.6-blænde for denne brændvidde, hvilket leverer enestående ydeevne og billedkvalitet. I begge modeller kan den cirkulære blænde med 9 lameller bevæge sig i 1/8-trin, hvormed man kan opnå jævne overgange mellem blændeindstillinger under videooptagelse.


Ved siden af det intelligente objektivdesign drager objektiverne i RF-serien fordel af Canons brancheførende optiske teknologier. Med deres fluorit-, Super UD- og UD-linseelementer leverer RF 800mm F5.6L IS USM og RF 1200mm F8L IS USM en upåklagelig billedopløsning og en fortrinlig justering af kromatisk aberration. Sammen med det forbedrede objektivdesign har de også ASC-belægninger for at minimere ghosting og flare. Selv med de ekstra forstørrelsesoptikker i objektiverne har Canon kunnet reducere fokuseringsafstandene til en klasseførende 2,6 m i RF 800mm F5.6L IS USM – mindre end den halve afstand hos andre 800mm f/5.6-objektiver – og til 4,3 m i RF 1200mm F8L IS USM, så man kan spore motiver over lang afstand.


Udnyt styrken ved EOS R-systemet


Takket være deres super telefoto-evner og lave vægt er disse objektiver den perfekte ledsager til EOS R3 – Canons powerhouse til sportsfotografering. RF 800mm F5.6L IS USM og RF 1200mm F8L IS USM arbejder sammen med AF-systemet i EOS R3 for at kunne følge motiver ved op til 30 billeder/sek. Med et Ring USM-drev, et Dual Power-drev, en hurtig processer og en optimeret AF-algoritme opnår disse objektiver hurtig, men støjsvag autofokus – perfekt til at fotografere hurtigt bevægende dyreliv. AF-stopknapperne på objektiver kan brugerdefineres, så fotografer får bedre kontrol, når de fokuserer på motiverne. Som en del af objektiverne i RF-serien får fotografer også den ekstra fordel, at de kan bruge de samme dele, som for eksempel filtre og modlysblænder, på tværs af hele serien, hvilket giver yderligere fleksibilitet.


Robust, professionel opbygning


RF 800mm F5.6L IS USM og RF 1200mm F8L IS USM er bygget til at modstå en lang række udfordrende optagelsesscenarier, hvad enten man fotograferer ved høje temperaturer eller i våde eller støvede omgivelser. Den støvtætte og stænksikre struktur udnyttes til fatningen, knapper og fokuseringsringe for at forhindre, at der kommer snavs eller vand ind i objektivet. For at undgå at olie, vand eller støv sætter sig fast på objektivets forside, er det forreste element belagt med fluor. RF 800mm F5.6L IS USM og RF 1200mm F8L IS USM har desuden en reflekterende, infrarød varmeskjoldsbelægning, så fotografer kan optage i varme klimaer under længere tid. Denne hvide belægning giver enestående UV-beskyttelse og hjælper med at holde temperaturen nede i objektivet for at opretholde den optiske kvalitet.


Takket være enestående Canon-teknik og et avanceret optisk design byder RF 800mm F5.6L IS USM- og RF 1200mm F8L IS USM-objektiverne på kompromisløs ydeevne under alle optagelsesforhold for at sikre, at fotografer kan fange fjerne motiver fra endnu længere afstand.


Vejl. salgspriser:


RF 800mm F5.6L IS USM: DKK 130.399,20 ekskl. moms


RF 1200 mm F8L IS USM: DKK 153.599,20 ekskl. moms


RF 800mm F5.6L IS USM – Vigtigste egenskaber:


  • 800mm super telefoto-rækkevidde
  • Kompakt objektiv med en maksimal diameter x længde på 163 mm x 432 mm
  • Vejer 3,14 kg
  • Stor f/5.6-blænde
  • 4,5-stops billedstabilisator
  • Støvtæt og stænksikkert design
  • Mindste fokuseringsafstand på 2,6 m

RF 1200 mm F8L IS USM – Vigtigste egenskaber


  • 1200mm super telefoto-rækkevidde
  • Kompakt objektiv med en maksimal diameter x længde på 168 mm x 537 mm
  • Vejer 3,34 kg
  • 4-stops billedstabilisator
  • Støvtæt og stænksikkert design
  • Mindste fokuseringsafstand på 4,3 m