Canons nyeste firmwareopdatering til EOS R-systemet giver en imponerende opløsning

Søborg, Danmark, 30. marts 2023 – Canon Europe annoncerer i dag firmwareopdateringer til EOS R3 og EOS R5 som svar på feedback og anmodninger fra brugere. For EOS R3 betyder firmware v1.40, at optagelse af motiver i hurtig bevægelse bliver nemmere end nogensinde før med Panning Assist, mens firmware v1.81 til EOS R5 giver endnu højere opløsning. Canon annoncerer også nye funktioner, der kommer til Mobile File Transfer-appen, og som gør den endnu mere brugervenlig, så den kan tilpasses workflows.

Canon annoncerer ny firmware til EOS R3 og EOS R5, der sætter nye standarder for spejlløse kameraer

EOS R3

EOS R3

EOS R5

EOS R5

Gå aldrig glip af øjeblikket

Med v1.40-firmwaren fortsætter EOS R3 med at hæve standarden, når det drejer sig om action- fotografering. Med den nye Panning Assist-funktion, der er unik for Canon, kan billedstabilisering og korrektion af motivslør anvendes under eksponering. Dette forbedrer antallet af vellykkede panoreringsoptagelser, som en fotograf kan tage, mens der kan anvendes lukkertider, der er op til to stop langsommere end tidligere, med mulighed for at bevare skarpe detaljer.

Det er ikke kun lynhurtige motorsportsbilleder, som denne opgradering understøtter. EOS R3-brugere kan nu registrere op til 10 personer på forhånd, så deres ansigter kan genkendes og spores baseret på en prioritet, der er indstillet i kameraet1. Dette er især nyttigt, når du motivet er grupper af mennesker ved særlige begivenheder som bryllupper.

Gør kreative workflows enklere

Både v1.40-firmwareopdateringen til EOS R3 og v1.81-firmwaren til EOS R5 gør det muligt at beskytte billeder, der overføres via FTP (File Transfer Protocol) automatisk. Dette er især vigtigt for freelancefotografer, som nu kan strømline deres workflows og nemt identificere, hvilke billeder de allerede har overført, når de downloader kortet til deres bærbare computere.

Forbedret opløsning

V1.81-firmwaren til EOS R5 gør det muligt for den indbyggede billedstabiliseringsmekanisme at bevæge sensoren trinvist for at replikere effekten af mindre pixel og producere billeder med en højere opløsning – op til 400 Megapixel. Denne præcision er perfekt til fotografer, der ønsker at fange imponerende arkitektur og landskaber.

Forbedret mobil filoverførsel

Derudover har Canon annonceret nye funktioner, der kommer til deres Mobile File Transfer-app for at opfylde skiftende brugerkrav. Appen Mobile File Transfer giver brugerne mulighed for at uploade og overføre et stort antal billeder til FTP/FTPS/SFTP-servere via deres 5G-mobilenheder. Opdateringer til denne applikation omfatter en skærmlås for at forhindre utilsigtet betjening under overførsel og mulighed for at ændre og redigere FTP-serverindstillinger før overførsel for maksimal produktivitet. Der er også foretaget forbedringer af brugerinterfacet som svar på feedback fra fagfolk.

Firmwareopdateringerne er tilgængelige via Canon Camera Connect-appen eller via supportwebsiden:
www.canon.dk/support/

  1. Denne funktion fungerer muligvis ikke, hvis ansigter er for små til at blive detekteret, i profil eller drejet i en vinkel eller delvist skjult; ved scener, hvor motivet bevæger sig, eller på grund af bestemte optagelsesmiljøer.