Nyt dynamisk og intuitivt produktdesign – Canon PowerShot ZOOM

Med Canons nye PowerShot Zoom – et 145g let og kompakt kamera med 12 megapixel opløsning, billedstabilisering og en brugervenlig 3-trins zoom, kan hele familien komme tættere på begivenhederne og opleve dem i detaljer.

Canon PowerShot ZOOM er et bærbart kamera i monokular-stil med et fast superzoom-objektiv, der kan optage full HD-videoer. Med 100mm, 400mm og en digitalt udvidet 800mm1 zoom er dette kompakte digitalkamera ideelt til familier, der elsker udendørs aktiviteter, eller naturentusiaster, der ønsker at komme tættere på dyreliv på lang afstand.


Kameraets 3-trins zoom giver øjeblikkelig optisk og digital forstørrelse. Med optiske brændvidder på 100mm og 400mm med en blænde på henholdsvis f/5.6 og f/6.3 opnår Canon PowerShot ZOOM skarp fokus på motiver, der er langt borte. Den udvidede, digitale 800mm-zoom er ideel til fuglekiggere og naturelskere.


Instinktiv kontrol


Kameraet har fem lettilgængelige knapper, som kan betjenes med én hånd til både at tage billeder, optage full HD-film, se fotos og film og vise menuen. Det har en forenklet menuvisning, hvilket gør PowerShot ZOOM nem at betjene. Med fuld automatisk kontrol over stillbilleder og full HD 1080p-film i MP4 kan brugere forevige dyrebare familieøjeblikke. Den smarte, elektroniske søger byder på en minimalistisk gengivelse af information, så synsfeltet ikke bliver blokeret, og brugeren i stedet kan blive opslugt af højopløselige billeder.


Den effektive DIGIC 8-processor skaber skarpe og farverige billeder, mens den kontinuerlige optagelseshastighed på 10 billeder/sek. fastfryser al action. Takket være kameraets 12 megapixel-sensor kan brugere fotografere dyreliv på farten og få glæde af en høj opløsning og en hurtig udlæsning. Sammen med kontinuerlig autofokus, med både ansigtssporing og 1-punkts AF, er PowerShot ZOOM det perfekte valg til at fange spontane familieøjeblikke.


PowerShot ZOOM's avancerede optiske billedstabilisator frembringer stabile, skarpe billeder. Kameraet har også en lang batterilevetid og bliver fuldt opladet på under to timer med USB Type-C® USB-PD-kompatible enheder.


Tilslut og del dine oplevelser


Canon PowerShot ZOOM sørger for, at brugerne kan fornemme øjeblikket, fange alle detaljer og dele dem med vennerne og familien uden besvær. Til at bevare mindeværdige øjeblikke kan man importere, gennemse og geo-tagge billeder via Wi-Fi, understøttet af en Bluetooth®-forbindelse til en smartphone. Ved hjælp af Wi-Fi og Bluetooth kan brugere benytte Live View-fjernoptagelse af stillbilleder fra Canon Camera Connect-app'en. Hvis venner eller familie opretter forbindelse2 til deres smartphone i forvejen, kan de se, hvad fotografen ser gennem søgeren i realtid3, når de står tæt på.


Powershot Zoom forventes tilgængelig i Canon store fra november 2020. Vejledende pris er DKK 2.650.


Canon PowerShot ZOOM – Vigtigste egenskaber:


  • Sensor med 12,1 Megapixel opløsning
  • 3-trins zoom med brændvidder på 100mm, 400mm og 800mm1
  • Optisk, 4-akset billedstabilisering
  • Full HD-film i 1080p ved 24/25/30 fps
  • USB Type-C® USB-PD-kompatible enheder
  • Wi-Fi og Bluetooth®

1 De angivne brændvidder er 35mm-ækvivalent.
2 Op til en forbindelse ad gangen. Op til 10 forudindstillede forbindelser kan gemmes.
3 Afhængigt af forbindelseskvaliteten kan der opstå forsinkelser ved fjernbetjening eller gennemsyn af billeder via Live View, og det kan tage tid at overføre billederne. Når der er oprettet trådløs forbindelse til en smartphone, vil strømforbruget også være højere end ved normal brug, og kameraet kan blive varmt hurtigere.