Canon annoncerer udvidelsen af deres meget succesrige B3-serie af arkbaserede inkjet-printere med introduktionen af varioPRINT iX1700

Søborg, 12. oktober 2023 – Canon, en førende virksomhed inden for inkjet-produktionsprintere, annoncerer i dag en forpremiere på Canon varioPRINT iX1700, en inkjet-arkprinter med print op til 170 A4-sider/min., på Canon Expo i Yokohama, Japan (19. - 20. oktober 2023). Den nye printer er bygget på en overbevisende blanding af nye og gennemprøvede Canon-teknologier og er designet til at opfylde de høje krav til produktivitet, ensartethed og kvalitet, som kommercielle og in-house-printere stiller. I Europa vil besøgende på drupa 2024 være blandt de første til at opleve varioPRINT iX1700 på Canons stand (hal 8A, stand B41).

varioPRINT iX1700_LeftCG_07

Den nye Canon varioPRINT iX1700- inkjet-arkprinter

Mogami_FrontCG_01.jpg

Den nye Canon varioPRINT iX1700 printer op til 170 A4 ipm eller 73 B3 ipm

Mogami_RightCG_13

Canon varioPRINT iX1700 er udrustet med et nyudviklet Canon-printhoved og nyudviklede Canon-inks

Designet til krævende kommercielle og interne printvirksomheder

Canon bestræber sig løbende på at hjælpe kunder med at tackle udfordringer i branchen, som for eksempel efterspørgslen efter kortere printkørsler og højere automatisering for at kunne klare strammere deadlines. Den helt nye varioPRINT iX1700 B3-inkjet-platform samler Canons ekspertise inden for inkjet- og arkprint fra virksomhedens R&D-afdelinger i Japan, Tyskland og Holland. Med en hastighed på op til 170 A4 sider/min. er den nye printer rettet mod printvolumener, der ligger mellem Canons tonerbaserede flagskib, imagePRESS V1350, og inkjet-printerne, varioPRINT iX2100/3200, hvormed den kompletterer Canons udvalg af printere til high volume-miljøer.

Innovativt printhoved og innovativ ink-teknologi for højkvalitets-applikationer

varioPRINT iX1700 er udstyret med et innovativt, high-definition 2400 x 1200 dpi-printhoved og et nyt sæt af inks, så den kan fremstille højkvalitets-printapplikationer som for eksempel marketingmaterialer, bøger og krævende virksomhedskommunikation. De nye vandbaserede polymer-inks indeholder pigmenter med høj tæthed og gengiver et stort farverum. Blækket sprøjtes på mediet efter konditioneringsvæsken, som forankrer pigmenterne til substratet i et meget tyndt lag. Det printede output gengiver dybe, klare farver, og den naturlige tekstur bevares på mediet, hvilket åbner op for reproduktionen eller overførslen af applikationer, som man normalt printer offset. Den nyudviklede registreringskorrigeringsmekanisme retter simultant skævt papir og horisontal skævhed, hvormed man får hurtig og utrolig høj billedjustering.

Produktiv og driftssikker

Den alsidige printer fremstiller hurtigt print på op til 170 A4 sider/min. eller 73 B3 sider/min. For at maksimere produktiviteten tilbyder printeren automatiseret printhovedvedligeholdelse og kvalitetskontrol, og printhovederne har en mekanisme, der hjælper med at holde inket flydende helt til spidserne af dyserne, hvilket muliggør stabil printdrift. Takket være inkets nye sammensætning, som Canon har udviklet specielt for det nye printhoved, og et lufttilførselssystem, som sikrer pålidelig mediefremføring, kan varioPRINT iX1700 håndtere en bred vifte af medier. Operatører og serviceteknikere har adgang fra varioPRINT iX1700's forside, og et vindue giver en tydelig visning af printerens status, hvilket bidrager til yderligere brugervenlighed. Printerens PRISMAsync digital front-end byder på ubesværet integration med Canons udvalg af PRISMA-produktionsworkflowsoftware samt interoperabilitet med mange andre produktionsworkflows. Dets meget visuelle brugerinterface og automatiseringsfunktioner understøtter driftseffektiviteten.

Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager hos Canon Danmark kommenterer: "Som en førende leverandør af inkjet-arkproduktionsprintere, med over 600 installationer verden over, og som en betroet partner til vores kunder, arbejder Canon løbende for at levere innovativ og avanceret inkjet-teknologi. Vi glæder os meget til at tilføje denne printer til vores sortiment af produktionsprintere, og med vores udvidede portefølje vil kommercielle og interne printvirksomheder kunne fortsætte med at strømline deres produktionsprocesser, forbedre kvaliteten af deres printmateriale og imødekomme deres kunders forskellige behov på en hurtig og fleksibel måde. varioPRINT iX1700 vil opfylde deres forventninger og hjælpe dem med at udvide deres produktudbud, generere mere forretning og forblive konkurrencedygtig."

Den nye varioPRINT iX1700 vil være tilgængelig i EMEA i 2025. Yderligere produktdetaljer vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Yderligere oplysninger

varioPRINT iX1700-billeder