CANON MODTAGER TRE KEYPOINT INTELLIGENCE AWARDS

Keypoint Intelligence anerkender de fremskridt, som Canon har gjort inden for produktionsprint, med annonceringen af BLI Outstanding Innovation Awards in Production Print for tre Canon-produkter: inkjet-arkprinterne i varioPRINT iX-serien, ProStream 1800 inkjet-rulleprinteren og flatbed-printerne i Arizona 2300-serien. Samtlige vindere af disse priser "har teknologier, der forbedrer output-kvaliteten, øger produktiviteten og optimerer workflows. De bidrager positivt til bæredygtigheden og videreudvikler deres respektive produktsegmenter på en meningsfuld måde."

Canons varioPRINT iX-serie fik prisen BLI Outstanding Innovation Award in Production Print

Canons ProStream 1800 fik tildelt en BLI Outstanding Innovation Award in Production Print

Canons Arizona 2300-serie blev anerkendt med BLI Outstanding Innovation Awards in Production Print

Produkterne bliver udvalgt af et ekspertpanel, der har mange års erfaring med produktionsprintprodukter og med at analysere markedstrends, og bedømmes ud fra tre vigtige parametre: hvor banebrydende eller unik produktinnovationen er, dens potentielle indvirkning på dets markedssegment og den forventede tilgængelighed på markedet.

Keypoint Intelligence fremhævede, at varioPRINT iX-serien excellerer i kvalitet, produktivitet, mediealsidighed og fleksibilitet, og at den er "den første ægte inkjet-arkprinter, der kan håndtere både coatede og ikke-coatede medier i forskellige formater og vægte". Printerens maksimale hastighed på 320 A4-sider/min. og månedlige volumener på op til 10 mio. sider blev anerkendt for at være "den mest imponerende i klassen".

varioPRINT iX-serien blev lanceret i april 2020, og hidtil er der allerede blevet bestilt 40 printere verden over. Den hollandske printvirksomhed Kampert-Nauta var den allerførste kunde i verden, der installerede en varioPRINT iX3200. Richard Kampert, administrerende direktør, kommenterer: "I de seneste år har vi talt med Canon om at investere i inkjet. De vigtigste diskussionsemner var kvalitet, produktivitet og medievalg. Med varioPRINT iX3200 leverer Canon virkelig på alle disse punkter. Printeren kombinerer høj produktivitet og høj kvalitet, der kan sammenlignes med offset, med muligheden for at printe på kraftigere medier. Dette er en gylden kombination. Med iX-printeren vil vi fremstille lykønskningskort, visitkort, flyers, foldere og brochurer. Alt sammen i små oplag. Det er der, hvor vores fremtidige vækst ligger."

ProStream 1800 udmærker sig ved at være "en imponerende udvikling i dens klasse", med evnen til at opnå offset-printkvalitet på standard coatede medier ved højere hastigheder op til 133 m/min. Printerens lufttørringssystem og Canons højtydende Inline Quality Control-kamerasystem blev også nævnt som "andre innovationer", der bidrager til ProStreams overlegne printkvalitet.

Inden dens lancering i august 2020 var det italienske bogtrykkeri Grafica Veneta den første beta-kunde til at afprøve ProStream 1800, efter at de opgraderede fra ProStream 1000, som blev installeret i 2017. Dr. Mauro Fontanari, administrerende direktør, udtaler: "I mange år var vi på udkig efter en digital produktionsløsning, men vi var aldrig tilfredse med den kvalitet, som fandtes på markedet. Med ProStream har vi fundet en maskine, hvormed vi kan fremstille et slutprodukt, med de samme medier og i samme kvalitet som offset. Siden installationen af ProStream 1800 kan vi producere 50 % mere, hvilket betyder, at vi kan være meget mere fleksible og levere flere ordrer inden for samme tid."

Arizona 2300, som blev lanceret den 1. september i år, blev hædret for sin "banebrydende" Arizona FLOW-teknologi. Ved hjælp af en luftstrømssugningsteknik, der kombinerer et zonefrit, multi-origin bord-layout med brugervenlige, pneumatiske registreringsben, holdes mediet bedre på plads på bordet. Med denne teknologi behøver operatører ikke maske bordet op eller tape mediet, "hvilket giver hurtigere og ubesværede skift mellem job og kortere opsætningstider."

Jens Filipsson, ejer af Wiking Screen & Reklam, kommenterer: "Vores daglige udfordringer med at reducere vores gennemløbstider er blevet løst, siden vi installerede Arizona 2300. Den tilbyder hurtigt output og forbedret kvalitet. Arizona-printeren er yderst vigtig for vores virksomheds succes, og med denne flatbed-printer kan vi gøre vores kunders idéer til virkelighed. Vi valgte Canon på grund af deres kvalitet og værdier, hvilket afspejles tydeligt i Arizona 2300."

Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager, Canon Production Printing Product, kommenterer: "Vi er ekstremt stolte over, at disse tre printere er blevet anerkendt af Keypoint Intelligence BLI Awards. Hos Canon står R&D højt på vores prioriteringsliste, så vi kan opfylde vores løfte over vores kunder om ikke at gå på kompromis med innovation, kvalitet, produktivitet og alsidighed. Den feedback, vi har fået fra vores kunder om vores produktionsprintløsninger, har været fremragende. Vi har givet vores kunder mulighed for at forbedre produktionseffektiviteten, udvide deres applikationsmuligheder og skabe vækst."