FÅ MERE UD AF DINE DIGITALE INKJET-PRINT PRODUCERET PÅ CANON VARIOPRINT iX-SERIEN MED UDSØGT FORÆDLING

Canon annoncerer, at grafiske virksomheder i Europa, der producerer på en varioPRINT iX-serie eller VarioPrint i-serien¹, kan tilføje en ekstra dimension til deres applikationer ved at bruge en af Scodix' Ultra digitale enhancement-printere. Grafiske virksomheder kan skabe større værdi, træde ind på nye markeder ved at udsmykke deres printapplikationer og løfte applikationernes egenskaber.

varioPRINT iX-serien

Forbedr jeres printapplikationer med Scodix-teknologi

Dette er nu muligt takket være den nye kompatibilitet mellem Canons varioPRINT iX ink-teknologi og Scodix PolySense™ 500 polymer. Canons patenterede, vandbaserede varioPRINT iX pigment-ink arbejder sammen med ColorGrip-teknologi om at skabe enestående, levende og faste farver på en række medier. Og som et neutralt, ufortyndet ink-sæt muliggør det downstream-kompatibilitet og danner det den perfekte basis for Scodix PolySense™ 500-baserede udsmykninger.

Dette kan også give store fordele for grafiske virksomheder, der producerer på en Scodix Ultra-printer, og som ønsker at flytte over til inkjet-teknologi. Ved at investere i en inkjet produktionsprinter fra varioPRINT iX-serien kan kunder opnå offset-kvalitet på et omfattende udvalg af medier, opnå høje produktionsvolumener og samtidig være sikre på, at deres output fortsat kan udsmykkes vha. deres eksisterende Scodix-printer, uden at de behøver foretage yderligere investeringer.

Denne kompatibilitet åbner op for muligheder for produktdiversificering i virksomheder, der bruger varioPRINT iX-serien og VarioPrint i-serien. Ifølge Keypoint Intelligence-InfoTrends er vækstpotentialet for enhanced print dobbelt så stort end det for CMYK digitalt print, og med avancer mellem 50 og 400 % får man et hurtigt investeringsafkast. Brand-marketing opnår også mere med forbedrede printprodukter, og marketingafdelinger rapporterer, at deres målgruppers opmærksomhed holdes i 18 % længere tid, og at de kommer 45 % hurtigere i kontakt med forbrugerne, når de bruger printudsmykning.

Brugere af både varioPRINT iX-serien og VarioPrint i-serien kan benytte enhver Scodix Ultra digital enhancement-printer til at levere meget differentierede kvalitetsprodukter. Når man tager højkvalitets-output i farver, der er fremstillet på Canon-inkjet produktionsprinteren, og derefter kører det igennem Scodix-printeren, kan man tilføje følgende æstetiske effekter: Scodix Sense™; Scodix Foil™; Scodix Glitter™; Scodix VDE™ og Scodix Cast&Cure™.

Med Scodix Sense kan man tilføje fremhævede, glossy prægede effekter til applikationer, mens Scodix Foil giver dem mulighed for at forbedre produkterne med folie uden behov for matricer eller støbeforme, hvilket gør finishing-processen endnu mere rentabel, selv for små til mellemstore oplag. Man kan tilføje glans og teksturer til applikationer vha. Scodix Glitter – uden svineriet, som man kender det fra de traditionelle, analoge processer. Med Scodix Cast&Cure kan brugere skabe dynamisk 3D-holografi, selv med en brand-ejers unikke logo indlejret i hologrammet.

Personaliserede applikationer, der er Canon inkjet printet kan gives en ekstra kant ved hjælp af Scodix' Variable Data Enhancement (Scodix VDE™). I takt med at brands stræber efter at gøre deres printede marketingmateriale endnu mere virkningsfuld og skabe et følelsesmæssigt bånd til deres målgrupper, kan professionelle printvirksomheder benytte denne funktion til at give personaliserede applikationer en wow-faktor. Ved at gøre brug af udsmykning kan de gøre en målgruppes navn mere fremtrædende på et stykke direct mail, vække nogens opmærksomhed med et personligt tilbud eller blot forbedre udseendet af nogens visitkort. Scodix' stregkodesystem fungerer som et kontrol- og justeringsværktøj, så operatører kan have ro i sindet og få glæde af perfekt printjustering.

Hans Dalmeijer, Produktchef hos Canon Danmark, kommenterer: "kompatibiliteten mellem Canons varioPRINT iX-ink og Scodix PolySense 500-polymer giver grafiske virksomheder muligheden for at skabe ekstra værdi og hjælpe brands med at differentiere deres printapplikationer med ekstra effekter. Vi er løbende på udkig efter nye måder at engagere vores kunder på, så de kan tilføre endnu mere kreativitet i deres kampagner, udvide deres applikationsportefølje og øge deres omsætning. Ved hjælp af Scodix' printudsmykninger kan vores kunder øge værdien af deres produkter og gøre deres workflows mere effektive."

Om partnerskabet med Canon siger Scodix' adm. dir. og medstifter, Eli Grinberg, følgende: "Vi er utrolig glade for, at brugere af Canons varioPRINT iX-serie nu kan tilføje visuelle og håndgribelige effekter til deres applikationer med en af vores Ultra-printere. Vi har et udvalg, der passer til enhver udsmykningsapplikation eller ethvert budget. Det output, der fremstilles med Canons varioPRINT iX-serie og varioPRINT iX ink-teknologien er det perfekte underlag, som vi kan lægge vores egen PolySense 500-polymer hen over, til at give kommercielle printvirksomheder produkter, som de kan tage ekstra betalt for, og få et hurtigt investeringsafkast.

Administrerende direktør i den hollandske grafiske virksomhed Kampert Nauta, Richard Kampert, fortæller følgende om, hvad de har opnået takket være den teknologiske kompatibilitet mellem Canons varioPRINT iX-serie-ink og Scodix PolySense 500-polymer: "Som den første grafiske virksomhed i verden, der investerede i varioPRINT iX-serien, blev vi forbløffede over dens evne til at opnå offset-lignende printkvalitet på en række kraftigere medier. Det spiller en stor rolle i produktionen af lykønskningskort, som er en af vores vigtigste applikationer. Efterfølgende har vi investeret i en Scodix Ultra-printer for at strømline vores workflow med dette ekstra, nearline udsmykningspotentiale. Ved at have kombinationen af begge printere til rådighed har vi kunnet reducere gennemløbstiderne, fremstille mindre printoplag på en mere rentabel måde og udvide og forbedre vores produktportefølje. Vi kan nu imødekomme vores kunders behov hurtigere og fremstille printprodukter, der skiller sig ud."

Siden dens lancering i 2015 har varioPRINT i-serien sat sig selv i førerpositionen inden for inkjet-produktionsprint af transaktionsapplikationer, bøger og højkvalitets direct mail. Den har givet printvirksomheder i hele Europa mulighed for at forbedre gennemløbstider, mindske driftsomkostningerne og opnå offset-printkvalitet. Den seneste tilføjelse til serien, varioPRINT iX-serien, blev lanceret i 2020 og kan printe flere end 9.000 SRA3-sider i timen (eller 320 A4-sider i minuttet) i enestående billedkvalitet på en bred vifte af medier mellem 60 og 350 g/m2, hvilket har givet grafiske virksomheder muligheden for at tilbyde endnu flere applikationer til sine kunder.


1 Printere i VarioPrint i-serien bruger MX-ink.