Canon lancerer verdens første AF-objektiv med integreret makrolys

Søborg den 11. maj 2016: Canon har netop annonceret verdens første objektiv med integreret makrolys - EF-M 28mm f/3.5 Macro IS STM. Denne epokegørende nyhed er beregnet til Canons EOS M serie og giver en imponerende mindste fokuseringsafstand på blot 13 mm. Lyset i fronten af objektivet fungerer i princippet på samme måde som en ringflash, der ofte er at finde i makrofotografens fototaske, men gør hverdagen meget nemmere.


Det kompakte og lette objektiv på blot 130 gram byder derfor på helt enestående muligheder for fotografen, der vil ultratæt på motivet. Ofte betyder det besværligheder med at håndtere områder, der ligger i skygge, men det er altså slut nu. En fordel frem for ringflashen er, at fotografen kan lege med lyslægningen og med det samme se effekten så at sige ”live”. Det således muligt at ændre både intensitet og retning på lyset på enten den ene eller begge sider af motivet. Samtidig er EF-M 28mm f/3.5 Macro IS STM verdens letteste makroobjektiv til et spejlløst kamera.

Forstør selv den mindste detalje
Det er muligt at vælge mellem 1.0x forstørrelse og 1.2x i Super Macro indstilling, og selv om kameraet er blot 13 mm. fra motivet, er det takket være Canons optiske billedstabilisation og Hybrid IS teknologi - samt ikke mindst den integrerede lysfunktion i objektivet - muligt at fotografere håndholdt helt uden rystelser, hvilket normalt er umuligt med mindre man ønsker at skulle rode med en løs ringflash.

EF-M 28mm f/3.5 Macro IS STM er det første AF-objektiv i verden, der kan fokusere både ved almindeligt brug og ved 1.2x forstørrelse. Objektivet er forsynet med en 7-bladet blænde, der gør det nemt at arbejde kreativt med dybdeskarpheden, og brændvidden er 45 mm. (35 mm. ækvivalent) - en klassisk brændvidde for de professionelle fotografer, idet det er en brændvidde, der giver høj grad af fleksibilitet til mange fotografiske opgaver. Endvidere skal nævnes STM-fokuseringsmotoren, der kører utrolig glidende og tyst, hvilket blandt andet er med til at give videooptagelser i særklasse.

Nøglefunktioner EF-M 28mm f/3.5 Macro IS STM:

  • Suveræne makrooptagelser med integreret makrolys.
  • Kom helt tæt på og få endnu flere detaljer.
  • Knivskarpe billeder med Hybrid IS teknologi.
  • Elegant design er det perfekte match for Canon EOS M
  • Perfekt også til videooptagelser med STM-fokuseringsmotor.