Redigering af dine fotos til print

Fotoprint er fantastiske gaver og minder. Du kan bruge dine fotos til at oprette lykønskningskort, kalendere og dekorationer i hjemmet, samle scrapbøger eller personliggøre dine ting med klistermærker med yndlingsbilleder. Print giver også varige minder om rejser, familiesammenkomster eller milepæle i familiens liv.

Du kan vælge mellem en række apps til print. For kort og kalendere giver Canons Easy-PhotoPrint Editor dig mulighed for at redigere, beskære, skifte baggrund, tilføje tekst eller rammer og bruge mange andre kreative værktøjer som skabeloner, stempler og symboler til at forbedre dine billeder og derefter printe dem. Canon PRINT-appen gør det også nemt at producere en række printprojekter og åbner op for en verden af kreative muligheder.

Ud over at træne din kreativitet og tilføje personlige detaljer skal print dog have den bedst mulige kvalitet med skarpe detaljer, et rigt toneområde og virkelighedstro farver. Her fokuserer vi på, hvordan du optimerer dine billeder ved hjælp af Canons Digital Photo Professional (DPP) eller din foretrukne redigeringssoftware for at få de bedste resultater til print.

• Valg af printer
• Valg af papir
• Farvestyring
• Grundlæggende redigering
• Beskær og finjustér sammensætningen
• Justér toner og dynamikområde
• Gør det skarpere til print
• Indstillinger for optimalt printoutput

Hvilken printer skal du bruge? Hvis du er ude efter at købe en, kan du se vores vejledninger til de bedste Canon-printere til fotoprint og printere til alle scenarier. Indtil videre antager vi, at du bruger en god allround inkjet-printer.

En ting at huske på er dog, at du kan forvente, at farver bliver mere virkelighedstro, hvis du bruger en printer med mere end de fire grundfarver af blæk. Canon PIXMA TS8750-serien bruger f.eks. seks individuelle patroner, herunder fem farvestofbaserede farveblæk, der giver enestående fotokvalitet med et forbedret farverum og toneområde. For virkelig at gøre et indtryk tilbyder Canon PIXMA PRO-200, som bruger otte individuelle farvestofbaserede blækpatroner, A3+-print i stort format i professionel kvalitet til en relativt overkommelig pris.

Uanset hvilken printer, du bruger, skal du vælge en passende papirtype, der passer til billedets karakter og den ønskede printtype. Generelt kan glossy fotopapir som Canons GP-501 Glossy Photo Paper understøtte et bredere toneområde end mat papir, hvilket gør det til et godt valg til levende farvefotos i fotolab-kvalitet. Mat papir som f.eks. Canons MP-101 Matte Photo Paper er fantastisk til mere stemningsfyldte billeder med lav kontrast, især i sort/hvid. Bomuldsbaseret, kanvas- og fine art-papir fås med forskellige teksturer og overflader og kan være perfekte til en mindeværdig gave eller unik udsmykning.

Det vigtigste er, at forskellige medier har forskellige blækabsorptions- og reflektionsegenskaber, hvilket gør det vigtigt at bruge de korrekte indstillinger, når du printer. For at opnå de bedste resultater skal du desuden huske din tilsigtede brug og optimere billedet til det medie, du printer på.

Før du begynder at redigere fotos, er det en god ide at kalibrere din skærm, hvis du kan. Det betyder, at dine print er tættere på det, du ser på skærmen, hvilket forhindrer tidskrævende forsøg med det dertil hørende spild. Den mest effektive måde at gøre dette på er at bruge et kalibreringskit, men hvis det er for stor en investering til kun lejlighedsvise fotoprint, er her nogle hurtige rettelser, du kan prøve.

For det første er det meget almindeligt, at printene ser for mørke ud, blot fordi skærmen viser flere detaljer i skyggeområder, end der kan printes. Moderne skærme understøtter alle et meget større lysstyrkeområde end print, med et kontrastforhold på typisk mindst 1.000:1 og ofte meget mere. Til sammenligning kan det bedste glossy fotopapir opnå et kontrastforhold på 200:1 mellem den mørkeste sorte og den lyseste hvide, mens et mat papir måske kun er 100:1. Hvis du vil have et mere nøjagtigt indtryk af, hvad du får med et print, skal du blot skrue ned for skærmens lysstyrke.

For det andet er moderne LCD-skærme ofte for blå, især når de er nye (farverne bliver ofte varmere – mere gule – efterhånden som skærmen bliver ældre). For at afhjælpe dette i Windows skal du gå til Settings (Indstillinger) > Display (Skærm) > Calibrate display color (Kalibrering af skærmfarver). På en Mac skal du gå til menuen Help (Hjælp) og søge efter Display Calibrator Assistant. Skærme har typisk en standardindstilling for hvidt punkt (farvetemperatur) på D65 eller 6500K – prøv at ændre dette til D50 eller 5000K. Du kan også blot indstille det hvide punkt, så hvidt på skærmen svarer til det hvide på det papir, du printer på, under de lysforhold, hvor det vil blive vist – og sørge for, at skærmens lysstyrke ikke narrer øjet.

Til sidst skal du kontrollere dine farveindstillinger. I DPP skal du gå til Værktøjer > Indstillinger og klikke på Farvestyring. Du behøver ikke bekymre dig om den første mulighed, Arbejdsfarverum – professionelle fotografer optager nogle gange i Adobe RGB, et bredere farverum, men hvis dine optagelser er sRGB, er der ingen praktisk fordel ved at ændre dem. I pop op-vinduet Printprofil skal du vælge den printer, du vil bruge. DPP anvender farvestyring ved hjælp af ICC-profiler for printere, der understøtter disse, som indeholder oplysninger om enhedernes nøjagtige farvefunktioner og giver bedre farvegengivelse.

Ved siden af dette vælges relativ farvemetrisk for Gengivelseshensigt. Denne indstilling betyder, at hvis et billede indeholder farver, der falder uden for printerens farveskala eller farveområde, konverteres de til de nærmeste farver, der kan printes, men resten af billedet forbliver uændret. Hvis du vælger Perceptuel, justeres alle farver i billedet, så forholdet mellem dem bevares, og du oplever ofte, at farvebilleder bliver dæmpede og virker matte. Farver ændres generelt mindre, hvis du bruger relativ farvemetrisk.

Hvis du kan starte med en RAW-fil, der indeholder alle de farve- og tonedata, som sensoren har optaget, får du mere plads til redigering. Men hvis du ikke har optaget RAW, kan du stadig bruge DPP til at forbedre dit billede til print (selvom nogle værktøjer og indstillinger ikke er tilgængelige). Hvis du starter med TIFF eller JPEG, er bedste praksis at arbejde på en kopi af billedet for at bevare originalen.

Med RAW-filer er et godt første trin at korrigere eventuelle optiske afvigelser med DPP's Digital Lens Optimizer (hvis du brugte et understøttet kamera med et understøttet objektiv) eller værktøjerne i panelet Lens Correction (Objektivkorrektion), som kan rette fejl som f.eks. vignettering og objektivforvrængninger. JPEG-filer vil have fået en række objektivkorrektioner anvendt i kameraet.

DPP 4.17 indeholder Neural Network Image Processing (kræver abonnement), som bruger maskinindlærings-AI til intelligent at analysere de forskellige områder af hvert billede og anvende selektive forbedringer baseret på billedindholdet. Det kan forfine områder med detaljer, anvende højere støjreduktion i mindre detaljerede områder og korrigere fejl og forvrængninger, der skyldes fejl og mangler i objektivet. Hvis du ofte printer fotos, eller hvis du vil printe billeder af vigtige, enestående begivenheder som f.eks. et bryllup, er det værd at overveje et abonnement.

Derefter skal du overveje dit billedes komposition. Hvis du planlægger et print med et andet formatforhold end det oprindelige billede, f.eks. et kvadratisk 1x1-portræt eller et stort 16x9-landskab, skal du beskære billedet for at sikre, at det er, som du vil have det, og at ingen vigtige billedelementer bliver beskåret. Du kan også beskære for at opnå kreativ effekt, uanset om du vil fjerne uønskede eller distraherende områder i billedet eller fokusere på et bestemt element. Du kan rotere billedet for at tilføje interesse eller nivellere en skråtstillet horisont.

Principper for komposition som f.eks. tredjedelsreglen kan hjælpe dig med at skabe en effektiv komposition, der kan lede øjet. I et portræt kan beskæring tæt på give slagkraft, men det er normalt bedst at undgå at placere motivet midt i billedet – asymmetriske kompositioner ser mere dynamiske ud.

Undgå beskæring af et meget lille område af et billede, som måske ikke indeholder nok detaljer til et tilfredsstillende print. Når det er sagt, har Canon introduceret et banebrydende Neural Network Upscaling Tool (kræver abonnement)¹, som kan fordoble opløsningen af et billede med meget mere fotorealistiske resultater end konventionel opskalering. Dette værktøj, der er drevet af Canons billedbehandlingsteknologi med dyb indlæring, kan være ideelt, hvis et foto er blevet kraftigt beskåret eller simpelthen ikke har nok pixel til print i storformat.

I stedet for at beskære en distraherende detaljeret baggrund kan du overveje at sløre den? På dette tidspunkt kan du fortsætte med at anvende mere kreative redigeringer, måske korrigere farvetoner med DPP's funktion til justering af hvidbalance, retouchere skønhedsfejl eller uønskede detaljer eller bruge filtre og Picture Styles til hurtig og nem stillisering. Du kan f.eks. få et billede til at se ud, som om det blev taget med et gammelt engangskamera, eller give det en klassisk sepia-finish, blandt mange andre.

Hvis billedet er mørkt, eller kontrasten er lav, kan du bruge DPP's Auto belysningsoptimering til automatisk at korrigere lysstyrke og kontrast. Hvis du vil have mere kontrol, skal du åbne DPP's værktøjspanel for gammajustering. Her viser DPP ligesom dit kamera et histogram – en grafisk repræsentation af billedets toner, fra mørkeste til lyseste. Hvis grafen klippes af i begge ender, betyder det, at billedet lider under clipping, og tonedetaljer går tabt i de lyseste højlys eller de mørkeste skygger.

Start med at klikke på Auto (over histogrammet), som automatisk justerer det hvide punkt, det sorte punkt og midtpunktet, og nulstiller Auto belysningsoptimering og kontrast. Du kan derefter justere lysstyrken, hvidbalancen og andre indstillinger manuelt.

Mange mennesker kan godt lide at øge mætningen og kontrasten for at give billederne mere slagkraft – prøv DPP's avancerede værktøjspanel til dette. Du kan også ændre den overordnede eksponering med skyderen til justering af lysstyrke. Det er nogle gange en god idé at gøre billedet lysere, hvis der printes på mat papir, som kan se mindre hvidt ud, men undgå at overdrive det – stop, når hvide områder ser hvide ud i stedet for grå. Hvis billedet begynder at se unaturligt ud, skal du reducere graden af justering af skygge og højlys ved hjælp af skyderne.

Hvis det er nødvendigt, kan du bruge DPP's panel Partial Adjustment Tool (værktøj til delvis justering) til at finjustere lysstyrken, kontrasten, nuancen og mætningen for bestemte dele af billedet.

Justering af skarphed bør altid være dit sidste trin. Du får de bedste resultater, hvis billedet er så rent som muligt til at starte med, så tag dig af al billedstøj først (og undgå at åbne og gemme JPEG-billeder gentagne gange – billedkvaliteten forringes hver gang). Hvis du vil gøre billedet skarpere eller reducere støj, skal du se det ved 100 % forstørrelse, så du kan se effekterne tydeligt.

Alle fotos vil drage fordel af en vis skarphed, fordi print af altid opbløder billeder en smule, men dette afhænger af papirtypen. Jo mere blækket absorberes og spredes, jo større er blødgøringseffekten. Det betyder, at print på lærred kræver mere skarphed end et print på semi-gloss eller glansfuldt papir, og et print på glossy fotopapir kræver endnu mindre.

DPP's skarphedsværktøj forbedrer kontrasten langs kanterne i billedet for at skabe et indtryk af større skarphed, men Uskarp maskering giver finere kontrol – det har separate kontrolelementer til styrke, finhed og tærskel. I modsætning til tilsvarende software, f.eks. Photoshop, er værktøjet Uskarp maskering dog kun tilgængeligt med RAW-filer i DPP.

Uanset hvilket værktøj du bruger, skal du skærpe selektivt – undgå at gøre dem skarpere, hvor du ønsker blide overgange, jævne hudtoner eller utydelige baggrunde. Hvis områder med flad farve gøres skarpere, kan det medføre en uattraktiv billedstøj. Med Neural Network Image Processing Tool i DPP 4.17 kan fine detaljer og tekstur automatisk gøres skarpere for at opnå den bedste effekt, mens relativt udetaljerede områder af et billede bevarer jævne overgange og et støjfrit udseende.

Klar til print? I stedet for blot at vælge Print skal du gå til Filer > Print med detaljerede indstillinger. Lad opløsningen være 350 dpi, som er DPP's standard for print. Du opnår de bedste resultater ved altid at indstille Printkvalitet til høj. Hvis du bruger de korrekte indstillinger for Præferencer (som ovenfor), bør det sørge for farvetilpasning, men i rullemenuen Papirtype er det vigtigt at vælge det papir, du bruger. Hvis du vælger de forkerte indstillinger her, kan det forpurre alt dit hårde arbejde.

Følg denne vejledning for at få mest muligt ud af dine fotos hver gang, og lav print, som du vil være glad for at vise frem eller dele – og se en professionel fotografs bedste tips til at fremvise familiefotos.


Skrevet af Alex Summersby