PORTRÆTFOTOGRAFERING

De bedste tips til at skabe fantastiske portrætter

Bliv bedre til portrætfotografering med vores omfattende liste over de bedste tips og teknikker.
Portræt af en smilende kvinde, der sidder ved siden af en blå og vandblå mosaik, foran en klar blå himmel og palmer, taget med et Canon RF 28mm F2.8 STM-objektiv.

Fantastisk portrætfotografering kræver en kombination af færdigheder. Der er mange faktorer, herunder sørge for, at belysningen er rigtig, at komme tæt på og at være hurtig nok med dit kamera, samt at vælge den bedste teknologi til opgaven. Uanset om du vælger et spejlløst fullframe-kamera, f.eks. Canon EOS R8, for dets kompromisløse ydeevne inden for hastighed og kvalitet eller et spejlløst APS-C-kamera, f.eks. EOS R50, for dets mindre størrelse og lette vægt, har hver af dem deres fordele til portrætfotografering.

Uanset hvilket kamera du har, håber vi, at disse tips vil hjælpe dig til at tage bedre portrætbilleder – uanset om det er af venner, familie, nogle interessante mennesker, du møder på gaden, modeportrætter eller endda kæledyr.

Vælg det rette objektiv, så dit motiv fremstår klart og tydeligt

Portræt af en kvinde med en solhat, der står på en strand, taget med et Canon RF 16mm F2.8 STM-objektiv.

Vælg det rigtige portrætobjektiv til din komposition: Længere brændvidder til profilbilleder/headshots eller vidvinkel til et portræt, der også omfatter scenen. Taget med et Canon EOS R6 med et Canon RF 16mm F2.8 STM-objektiv ved 1/250 sek., f/2.8 og ISO200.

En kvinde, der går ned ad en vindeltrappe, kigger op på kameraet.

Ud over at vælge det rigtige udstyr kan du bruge rekvisitter og omgivelser i kompositionen, f.eks. denne trappe, til at indramme dit motiv. Taget med et Canon EOS R5 med et Canon RF 135mm F1.8L IS USM-objektiv ved 1/60 sek., f/1.8 og ISO1600.

Når du optager med et Canon EOS-kamera, der bruger udskiftelige objektiver – om det er et APS-C-kamera, f.eks. Canon EOS R50, EOS R10 eller EOS R100, eller en fullframe-model, f.eks. Canon EOS R8 eller EOS RP – vil valg af et objektiv med en hurtig maksimal blænde, f.eks. Canon RF 24mm F1.8 MACRO IS STM, RF 35mm F1.8 IS MACRO STM eller RF 50mm F1.8 STM, hjælpe med at adskille dit motiv fra baggrunden. For at få mest muligt ud af de store blænder skal du bruge blændeprioritet (Av) eller manuel metode (M) og prøve at benytte automatisk ISO for at få den helt rette eksponering.

Objektiver med en fast brændvidde på 50mm til 100mm er ideelle til portrætfotografering takket være den lave forvrængning, hvilket resulterer i smukke portrætter. Hvis du bruger et standardobjektiv eller et vidvinkelobjektiv med fast brændvidde, f.eks. Canon RF 28mm F2.8 STM eller RF 35mm F2.8 IS MACRO STM, i stedet for et zoomobjektiv, tvinges du til at komme tættere på og interagere med dine motiver, og når du gør det, bør du finde et mindre objektiv, der virker mindre skræmmende for dit motiv.

Du kan også bruge zoomobjektiver, f.eks. Canon RF 24-105mm F4-7.1 IS STM, RF 24-50mm F4.5-6.3 IS STM eller RF-S 18-150mm F3.5-6.3 IS STM, og objektiver som Canon RF 24-50mm F4.5-6.3 IS STM eller RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM er utroligt alsidige, fordi de giver dig mulighed for at forme dine portrætter med forskellige brændvidder, alt sammen med ét objektiv. Når du har styr på det grundlæggende ved objektiver med fast brændvidde, er et objektiv med et stort zoomområde som f.eks. Canon RF 24-105 F4L IS USM med dets indbyggede billedstabilisering fantastisk til håndholdt optagelse, så du kan bevæge dig rundt om motivet og ændre brændvidder for at opnå forskellige effekter. Dets telefotobrændvidde vil skabe flatterende portrætter, og den maksimale længde på 105mm er perfekt til næroptagelser.

Et telefoto-zoomobjektiv som f.eks. Canon RF-S 55-210mm F5-7.1 IS STM eller RF 70-200mm F4L IS USM er fantastisk til at tage naturlige portrætter med en portrætbrændvidde på 85mm, og du kan også zoome tæt på for at tage kreative billeder af øjne eller andre detaljer.

Hvis du har brug for hjælp til at vælge et objektiv, vil Canons praktiske objektivvælger skræddersy anbefalinger baseret på dit kamera og den genre, du vil optage.

Tag de udfordrende lysforhold til dig

Portrætter kan være en svær opgave, når det er mørkt, eftersom du sikkert har behov for en flash for at få nok lys. Lyset i nærheden af dit motiv kan dog ofte være meget stemningsfuldt og dermed være noget, som du godt kunne tænke dig at bevare i dit protræt. Canons spejlløse fullframe-kameraer, f.eks. Canon EOS R6 Mark II, som har et Dual Pixel CMOS AF II-fokuseringssystem, kan automatisk fokusere ned til EV -6,5, hvilket ofte giver dig mulighed for at optage uden flash selv under svagt belyste forhold.

Hvis du bruger flash, vil Natportræt-funktionen, som findes på de fleste Canon EOS-kameraer, herunder Canon EOS R100, EOS R8 og EOS RP, forenkle det hele for dig. Ved denne indstilling benytter kameraet enten den indbyggede flash, eller det registrerer din Speedlite-flashenhed på kameraets hot shoe, for at belyse dit hovedmotiv og give nok tid til at lade det omgivende lys danne rammerne for dit billede. Det gør kameraet ved at benytte langsommere lukkertider og automatisk justere tidsindstillingerne for flash. Placér dit motiv, så det oplyses af flashen i stedet for det omgivende lys, og brug et stativ, så kamerarystelser mindskes – det giver de bedste fotos.

Lyse omgivelser kan medføre, at dine portrætter får for meget kontrast. Til de øjeblikke, hvor dit motiv er bagbelyst på grund af stærkt solskin, kan en flash også hjælpe. Enten kan du montere en Speedlite, f.eks. Canon Speedlite EL-100, på dit kameras hot shoe, eller også skal du indstille den indbyggede flash til at blive affyret, hver gang du tager et billede. Dit kamera skal nok sørge for en balance mellem flash og dagslys, så du får et meget bedre billede, hvor begge elementer – personen og baggrunden – er bedst muligt belyst.

Når du tager udendørs og miljøportrætter, skal du tænke på, hvordan du skal håndtere kraftigt eller vanskeligt lys. Avancerede objektiver med fast brændvidde, f.eks. Canon RF 50mm F1.8 STM, RF 85mm F2 MACRO IS STM og RF 24mm F1.8 MACRO IS STM, giver en højere grad af optisk kvalitet, ydeevne og fleksibilitet til håndtering af forhold med svagt lys. De større blænder gør det muligt for mere lys at nå kameraets sensor, så du kan optage i svagt lys uden at gå på kompromis med billedkvaliteten, hvilket er ideelt, når du optager et miljøportræt i f.eks. en svagt oplyst fabrik eller kunstnerstudie. Desuden giver deres større blænder også mulighed for en lavere dybdeskarphed, som hjælper med at skabe en jævnt sløret baggrund og bokeh, der får dit motiv til at skille sig ud i et rodet miljø.

Mange objektiver med RF-fatning har også mere avanceret intern optik og eksterne belægninger, der hjælper med at reducere aberrationer og flare, hvilket sikrer, at dine udendørs portrætter er skarpe, klare og fanger alle detaljer af dit motiv i omgivelserne.

Når du bruger automatiske optagelsesmetoder, f.eks. Blændeprioritet (Av), eller når du bruger Auto ISO, kan du hurtigt justere for skiftende eller udfordrende lys ved hjælp af eksponeringskompensation. Eksponeringskompensation kan lyde kompliceret, men det er blot en måde at gøre billedelementerne lysere eller mørkere på. Det er især nyttigt til fotografering af lyse hudtoner og sikrer, at dine motiver ikke ser udviskede ud, eller til at fotografere mørkere hudtoner, som du gerne vil have til at se naturlige ud. Næsten alle Canon-kameraer har en indstilling til eksponeringskompensation. Se i manualen for at finde din.

Øv dig i at tage naturlige portrætbilleder

Et smilende barn rækker ud efter kameraet i en families stue.

Forsøg at holde dit motiv interesseret og afslappet, mens du fotograferer. Så vil du også kunne få mere naturlige billeder. Det hjælper også at bruge et mindre objektiv, så dit motiv ikke vil synes, at objektivet virker så skræmmende. Taget med et Canon EOS R100 med et Canon RF 16mm F2.8 STM-objektiv ved 1/100 sek., f/3.5 og ISO1600. © Gary Morrisroe

Mange af Canons kameraer, f.eks. Canon PowerShot G1 X Mark III, EOS R100 eller EOS R8, kan fjernbetjenes med din smartphone via Wi-Fi takket være Canon Camera Connect-appen.

For nogle modeller indeholder denne fjernbetjening en live-visning af det, kameraet ser, samt muligheden for at tage fotos blot ved at trykke på telefonens skærm. Placér dit kamera på en fast overflade, og brug derefter din smartphone til at se billedet og fotografere i det rette øjeblik. Ved hjælp af denne teknik kan du muligvis hjælpe dit motiv til at slappe af, idet du ikke kommer til at kigge direkte på vedkommende.

For at lave naturlige portrætter kan du prøve at tage et par billeder før og efter dit motiv er klar og poserer for kameraet. Folk vil føle sig bedre tilpas, og du får nemmere et naturligt smil eller et barns skælmske ansigtsudtryk frem ved at trykke på udløserknappen, når de ikke forventer det. Hvis du arbejder med et spejlløst kamera som f.eks. Canon EOS R6 Mark II, kan du endda bruge elektronisk lukkermetode til at optage lydløst. Hvis dit kamera har en burst-funktion eller kontinuerlig optagelse, så afprøv den funktion. Du kan også benytte et zoomobjektiv og fotografere på længere afstand, så dine portrætter ser mindre anstrengte og mere naturlige ud.

Bed familie eller venner om at posere for dig for at få noget øvelse. Hvis du vil fotografere portrætter af personer, du ikke kender, så spørg om tilladelse først. Oftest bliver man smigret over at blive spurgt, og det giver dig desuden tid til at komponere billedet.

At eksperimentere med selvportrætter er en god måde at lære indstillinger og kompositionstyper at kende på.

Fortæl en persons historie ved at fotografere vedkommende i naturlige omgivelser

En brud klædt i en traditionel sari, pyntet med guldsmykker og med dekorativ henna, der dækker hendes hånd.

Når du vil have kontekst eller omgivelser med i større portrætter, skal du overveje din placering. Se på baggrunden, før du tager billedet, og vær nøje med at undgå distraherende elementer. Taget med et Canon EOS R med et Canon RF 28-70mm F2L USM-objektiv ved 70mm, 1/1000 sek., f/2 og ISO1600. © Sanjay Jogia

Et portræt af en smilende markedssælger, der iført et tørklæde og et bordeauxfarvet forklæde og står bag sine varer.

Dette billede af en mand ved sin stand på Bath Farmers' Market, er et godt eksempel på at skabe sammenhæng i et portrætbillede – læs vores vejledning til at tage portrætter af mennesker i deres omgivelser for at få flere tips og oplysninger. Taget med et Canon EOS RP med et Canon EF 50mm F1.8 STM-objektiv ved 1/60 sek., f/2.8 og ISO 160. © Julian Love

Et portræt af en person i vedkommendes normale omgivelser fortæller i højere grad en historie end blot et billede af et ansigt. Du kan f.eks. bruge et vidvinkelobjektiv så som Canon RF 16mm F2.8 STM, RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM eller RF 28mm F2.8 STM til at optage en kok på arbejde i køkkenet eller optage en landmand på en mark fyldt med køer. Hvorfor ikke fotografere en musikerven med sløret inventar fra en guitarbutik som baggrund? Tænk på, hvad du vil have med i baggrunden af dit billede og hvorfor. Målet er at lave et billede, der er visuelt stærkt, så du kan give billedet mening og opmuntre dit publikum til at blive nysgerrig efter at få mere at vide.

Fang din stil på sociale medier

Et portræt af en kvinde, der sidder på gulvet foran et perleforhæng og smiler til et kamera på et træbord foran hende.

Opretholdelse af en ensartet farvepalet og redigeringsstil på tværs af dine sociale medier giver dit indhold et mere sammenhængende og professionelt udseende.

Når du skaber modefotos til sociale medier, er det vigtigt at forstå dit publikum. Skræddersy dine billeder, så de afspejler den stil, som dine følgere engageres mest af, f.eks. vintage eller moderne. Naturligt lys er din bedste ven i disse situationer, da det kaster et blødt og flatterende skær på motiver. Sigt efter den gyldne time kort efter solopgang eller lige før solnedgang, og posér på en måde, der føles naturlig. Det er vigtigt at lade din personlighed skinne igennem, så lad dit udtryk fortælle en historie om, hvem du er, og hvad din modefornemmelse repræsenterer.

Med trends som "Outfit of the Day" (#OOTD) er det de små detaljer, der er vigtige. Sørg for, at dit tøj er rent, presset godt, og at tilbehøret er velegnet. Og vælg dine baggrunde med omtanke. De skal supplere dit tøj og ikke konkurrere med det.

Ensartethed i redigering er også afgørende. Husk: Tænk ud over dette ene billede, og hvordan din kanals landing page vil se ud. Prøv at opretholde et sammenhængende visuelt feed, der kan få din profil til at skille sig ud. Endelig handler sociale medier ikke kun om at slå indhold op – det handler om at engagere sig. Interagér med dine følgere, når du har postet dine billeder, og hold øje med influencere og modeikoner for at tilpasse dig til nye trends på sociale medier. Husk, at dine modeportrætter ikke kun viser et outfit, de deler en del af dig selv. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du fanger en bestemt stil med ensartethed, i vores guide til at tage æstetiske fotos.

Eksperimentér, og sæt konventionerne på prøve

Et sort/hvid-billede taget ovenfra af en mor og et barn, der læser en bog. Barnet kigger op på kameraet, mens det rækker frem for at vende siden.

Eksperimentér med dine portrætbilleder ved hjælp af forskellige Picture Style-indstillinger. Dette sort/hvid-billede er lige så stærkt og iøjnefaldende som et farvebillede, hvis ikke mere. Taget med et Canon EOS R med et Canon RF 50mm F1.2L USM-objektiv ved 1/1250 sek., f/2.2 og ISO1000. © Helen Bartlett

Et portræt med sideprofil af en ung kvinde med mørkerød læbestift, der ser mod kameraet. Snore af sløret lys hænger bag hende.

Tænk over, hvordan dine kameraindstillinger, f.eks. eksponering og dybdeskarphed, kan hjælpe dig med at opnå det udseende, du har brug for. Vær ikke bange for at eksperimentere og lege med det look for at få forskellige effekter. Du kan endda prøve at tilføje bokeh til dit billede for at tilføje et dynamisk element, som med lyset her. Hvis alles portrætbilleder så ens ud, ville verden være et kedeligt sted. Taget med et Canon EOS R6 med et Canon RF 50mm F1.8 STM-objektiv ved 1/125 sek., f/1.8 og ISO1250. © Ejiro Dafé

Udover at justere kameraets indstillinger er der nogle enkle måder, hvormed du kan gøre dine portrætter interessante og effektfulde. I stedet for at se på kameraet kan du bede dit motiv om at kigge væk, kigge på noget inden for billedrammen eller noget, der ligger længere væk. Eller hvorfor ikke prøve at fotografere dit motiv ovenfra ved hjælp af en trappestige? Eller sæt dig på hug, optag i hoftehøjde? Bryd kompositionsreglerne ved at fylde hele billedet med dit motiv. Eller prøv med baggrundsbelysning, skygger og langsomme lukkertider for at give dine portrætter mere stemning.

Du kan endda oprette dit eget studie i hjemmet for at eksperimentere med forskellige teknikker, eller få mere at vide om at bygge dine egne kreative opsætninger til portrætfotografering*. Målet er at eksperimentere, lære og få de resultater, du er tilfreds med.

Skrevet af Peter Wolinski, Tamzin Wilks og Jeff Meyer

* Fås kun på engelsk

Relaterede produkter

  • Spejlløse kameraer

    EOS R8

    Gå et niveau op til fullframe-fotografering og -video, og virkeliggør dine kreative ambitioner.
  • Spejlløse kameraer

    EOS R10

    Tag dine næste skridt inden for fotografering og video med et spejlløst EOS R-systemkamera, der er bygget op omkring en sensor i APS-C-størrelse.
  • Spejlløse kameraer

    EOS R50

    Lav dit bedste indhold, som får dig til at scrolle tilbage, med dette spejlløse EOS R-kamera, fra skarpe stillbilleder til 4K-film og livestreams. En dedikeret Alt-i-én-enhed.
  • Spejlløse kameraer

    EOS R100

    Skab perfekte minder i enestående kvalitet med dette intuitive EOS R-kamera, der altid er klar.
  • CANON-OBJEKTIV

    RF 28mm F2.8 STM

    Et slankt, let og fladt pancake-objektiv til rejse- og gadefotografering med en alsidig 28mm-brændvidde og hurtig maksimal blænde på f/2.8.
  • RF-objektiver

    RF 35mm F1.8 MACRO IS STM

    Et 35mm f/1.8 MACRO-objektiv med hurtig blænde til vidvinkelperspektiv, nærfokusering og Hybrid IS.
  • Standardobjektiv

    RF 50mm F1.8 STM

    Et kompakt, støjsvagt og let 50mm RF-objektiv med fast brændvidde, med en stor f/1.8-blænde, perfekt til at opfylde din kreative vision.
  • RF-objektiver

    RF 85mm F2 MACRO IS STM

    RF 85mm F2 MACRO IS STM tilbyder alsidig makrooptagelse med diskret telefotokomprimering og 5-stops billedstabilisering i et kompakt og let hus.
  • Telezoomobjektiv

    RF 70-200mm F4L IS USM

    RF 70-200mm F4L IS USM er et essentielt, kompakt og let telezoomobjektiv i L-serien, der er ideelt til rejser, sport/natur og portrætter.
  • Relaterede artikler

  • PORTRÆTFOTOGRAFERING

    Det bedste basiskit til portrætter

    Kameraer og objektiver til alle typer portrætfotografering.

  • PORTRÆTFOTOGRAFERING

    Opgradér din selfie

    TikToker Nina Collins forklarer, hvordan man tager kreative selvportrætter derhjemme.

  • BABYFOTOGRAFERING

    Tips til fotografering af babyer

    Gør babyfotografering sjovt, og få fantastiske resultater.

  • GADEFOTOGRAFERING

    Portrætter til print

    Fotograf og TikToker Kym Moseley deler sine tips til at tage og dele iøjnefaldende billeder af fremmede.