Influencer Joel Thorpe taking a selfie on the Canon Zoemini S on Brighton beach front.

INSTANT-KAMERAER

Udvikl din stil med instant-kameraer: en influencers bedste tips

Instagram-influenceren Joel Thorpe begyndte at udvikle sin særlige fotografistil, da han fik et kamera til sin 15 års fødselsdag og postede nogle billeder online. "Jeg anede ikke, hvad jeg lavede, men jo flere billeder jeg tog, jo mere udviklede jeg mig", siger han. "Instagram-scenen var dengang temmelig ny, så jeg fik hurtigt mange følgere."
Joel havde base i engelske Brighton og var blevet optaget på universitetet for at studere filmkunst, men hans lidenskab for fotografering blev større og større i løbet af et sabbatår, der aldrig rigtig sluttede, og i dag fotograferer han indhold til turistbranchen, hoteller og globale brands.
Den 22-årige er for nylig begyndt at eksperimentere med print i sin gadefotografering – han indarbejder håndholdte fotos fra en scene i et billede af scenen for at skabe et unikt fokuspunkt. "Det hænger sammen med hele idéen om, hvorfor jeg blev interesseret i fotografering", afslører han. "Ud over karriereaspektet er fotografering for mig grundlæggende en måde at holde styr på oplevelser og gode minder på. At have et fysisk print er lidt et nostalgisk element for mig, og jeg føler, at minderne holder lidt længere. Så jeg begyndte at lege med det et stykke tid tilbage og tilføje faktiske håndholdte print til billederne. Det handler om at holde fast i minderne."

I sin hjemby Brighton fotograferede Joel lokale vartegn og tilføjede en kreativ dimension til sine billeder med print, der blev lavet ved hjælp af Canon Zoemini S, for at afspejle scenen i baggrunden.

Joel bruger det kompakte Canon Zoemini S-kamera med 8 Megapixel opløsning, fordi det er bærbart og let. "Det er virkelig nemt at bruge, og jeg elsker, hvor kompakt det er", siger han. "Det er et lille, tyndt gadget, men med mange funktioner."

Her afslører han sine tips til at opbygge et SoMe-brand, og hvorfor han håber, at hans billeder vil inspirere andre fotografer til at eksperimentere med print.

Udvikl din egen stil

Relaterede artikler
Macro photography tips and techniques

KREATIVT PRINT

Rejsedagbog som en professionel

Forvandl dine Canon Zoemini S2-feriebilleder til en personlig, kreativ dagbog.

A person writing in a scrapbook, the pages filled with photos and stickers.

KREATIVT PRINT

Udtryk dig gennem kreativ dagbogsskrivning

At skrive dagbog kan være en måde at udtrykke din kreativitet og styrke din mentale sundhed på.

Vlogging how-to: winning vlogging tips

GADEFOTOGRAFERING

Opdag abstrakt gadefotografering

Lav fantastisk kunst fra hverdagen med disse enkle teknikker til surrealistiske billeder i byen.

Ikke alle scener egner sig til den slags billeder. "Typisk skal du have noget, der er meget markant", forklarer Joel. "Kom tæt på dit motiv, og sørg for, at det er i fuld fokus, så vil du opnå bedre resultater. Du skal tydeligt kunne identificere billedet i baggrunden, så folk forstår, hvad de ser på."

"Det handler om at skabe et look, som folk kommer til at kunne genkende som dit eget look", siger Joel. Det betyder dog ikke, at man skal være bange for at afprøve nye teknikker. "Jeg forsøger stadig at implementere originale koncepter i mit arbejde for at skille mig ud", siger han. Alsidigheden ved Canon Zoemini S har gjort det muligt for Joel at prøve en række nye kreative teknikker. "Du har en verden af muligheder med dette apparat", siger han.

"Jeg føler, at minderne holder lidt længere i fysisk form, så jeg begyndte at lege lidt og inkludere håndholdte print i billederne for at introducere et element af nostalgi. Det er en god måde at inkorporere et ekstra niveau af kreativitet på, og det giver publikum noget andet at fokusere på."

Det er vigtigt at følge din egen vision, tilføjer Joel, og ikke bare fotografere det, du tror, dit publikum vil synes om. "Det er altid rart at få positiv feedback på sociale medier og se, hvilke slags billeder følgerne er glade for", siger han. "Men jeg tror, at du skal tænke over, hvad du egentlig ønsker at skabe. Det er meget nemt at blive en af mange ved at gøre det samme, som andre fotografer gør. Så længe du bevarer din originalitet og holder dig til det, du er glad for, vil resten falde på plads."

Kompositionen er vigtig

Joel holder sine print på billederne, hvilket tilføjer et personligt præg og en ekstra dybde, så du får et mere mindeværdigt endeligt billede end blot at fotografere et motiv.

Joel komponerer disse billeder med print i tankerne og fotograferer typisk med en lav dybdeskarphed (en lille fokuszone), så printet midt i billedet er i fokus, men baggrunden er sløret. "Jeg skaber et fysisk print, centraliserer det og fotograferer derefter igen med mit Canon EOS-1D X Mark II [nu efterfulgt af Canon EOS-1D X Mark III]. Betragteren genkender lokationen på grund af ligheden mellem print og baggrund", forklarer Joel.

"Det vigtigste er at sikre, at billedet er godt nok. Med digitale kameraer kan du blive ved med at tage billeder, men den fysiske form gør, at du virkelig er omhyggelig med fotografiet for at sikre, at du har et godt nok billede at arbejde med.

"Jeg er virkelig imponeret over Canon Zoemini S", tilføjer Joel. "Farven føles ægte, uanset om det er i "den gyldne time" eller i fuldt dagslys, hvor det altid er en udfordring at fotografere og eksponere korrekt. Det er meget nemt at bruge søgeren til at komponere billeder – og komposition er det vigtigste, jeg skal gøre rigtigt for at komme frem til det endelige koncept og sikre, at udseendet på mit print passer til baggrunden."

Eksperimentér med personlig tilpasning

An infographic showing how the Canon Zoemini S can be used with the Canon Mini Print App.
Joel brugte Canon Mini Print-app'en til at oprette forbindelse mellem Canon Zoemini S og sin smartphone via Bluetooth. "Det er så let at bruge. Jeg kan uploade min kamerarulle til app'en, trykke på Print, og så giver det et rigtigt godt resultat", siger han. Disse print kan også bruges som klistermærker. "Du kan være virkelig kreativ", siger Joel. "Du kan have en hel væg fyldt med klistermærker eller sætte dem på din bærbare computer eller en telefon", siger han.

Joel bruger Canon Mini Print-app'en på sin smartphone, der er tilsluttet til Canon Zoemini S via Bluetooth, til at skabe endnu mere unikke billeder, tilføje rammer, filtre, tekst og kruseduller. Hvis han gerne vil have et billede fra en akavet vinkel, kan han sætte Canon Zoemini S på plads og bruge app'ens selvudløser og fjernudløser til at tage billedet.

Joel anbefaler, at du eksperimenterer med Canon Zoemini S, indtil du får et resultat, du kan lide. "Du kan have en firkantet beskæring på printet, som tilføjer et andet element til hele oplevelsen. Du kan også bruge ringflash, som er fantastisk til indendørs brug", siger han. "Der er masser af alsidighed, når det gælder denne form for kreativ stil. Der er så meget, du kan gøre, hvis du tænker kreativt. Du skal bare gå ud, udforske, tage nogle billeder og se, hvad der sker." 

Skrevet af Tamzin Wilks

Relaterede produkter

Relaterede artikler

'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.

Tilbage til alle tips og teknikker