SPORTSFOTOGRAFERING
Action-fotografering: Tips fra en professionel
Få mere at vide om action-sportsfotografering fra denne mentorsession med en mountainbike-mester.
Udendørs
Det rolige vidunder, som et snedækket landskab kan være... Spændingen, når skiløbere hvirvler ned ad pisterne... Du behøver ikke nøjes med at opleve vinterlandskabets euforiske fornemmelse, dokumentér den for evigt med de her tips fra den professionelle vintersportsfotograf og Canon-ambassadør Richard Walch.
Som du ved, hvis du nogensinde har prøvet at indfange en sneklædt scene, der er badet i sollys, så kræves der mere for at få det perfekte vinterbillede end bare at rette kameraet mod motivet og tage billedet. "Uanset hvor du befinder dig, så er det vigtigste, at du venter på en fantastisk dag med nyfalden sne og blå himmel, og så bare begiver dig op ad bjerget med dit kamera", siger Richard.
Her deler han sine tips og tricks om bedre fotografering på pisterne denne skisæson – fra valg af det rigtige kamera til vinterferien til den bedste autofokusindstilling, når der skal optages motiver i bevægelse.
"Når du tager ud på pisterne, er det bedst med et kamera, der er effektivt og kompakt", siger Richard. "Du får også brug for en søger, da det ofte er for lyst i bjergene til at komponere et billede kun ved hjælp af en skærm. Hvis du vil fotografere sport med hurtig bevægelse, skal du have et kamera med en hurtig billedhastighed – mindst 5 billeder pr. sekund.
"Canon EOS M50 og Canon EOS M5 opfylder disse krav. Begge har effektive APS-C-sensorer til at tage billeder med klare, skarpe detaljer og Dual Pixel CMOS AF for at få hurtig og præcis fokusering.
"Du kan også nemt parre dem med din smartphone via Wi-Fi. Det giver mulighed for at overføre billeder til din telefon, selv om der ikke er noget netværkssignal oppe på bjerget. Så snart du får telefonsignal eller Wi-Fi, kan du dele dine billeder med verden på sociale medier."
"Solopgang og solnedgang kan give en smuk belysning til fotografering på pisterne. Men vejret i bjergene er svært at forudsige og kan hurtigt ændre sig. Jeg vil anbefale at komme op på bjerget så tidligt som muligt – på den måde er du i forvejen på plads, når der kommer øjeblikke med perfekt lys.
"Canon EOS M50 er et godt kamera til brug i situationer med svag belysning som f.eks. solopgang og solnedgang. Kameraets DIGIC 8-processor er meget avanceret, så den stadig skaber gode resultater, hvis du får brug for at sætte ISO lidt højere op som kompensation for manglende lys. Prøv at kombinere det med Canon EF-M 32mm f/1.4 STM-objektivet for at få imponerende landskabsbilleder."
"For at undgå at sneen ser grå ud på billeder med meget hvidt, er mit udgangspunkt en bestemt kombination af indstillinger", siger Richard. "Når du fotograferer motiver i hurtig bevægelse, bliver du også nødt til at "fryse" skiløberen eller snowboarderen i billedet for at undgå bevægelsesslør." I begge scenarier anbefaler Richard at sætte kameraet på metoden M (Manuel), indstille lukkertiden til 1/2000 sek., blænden til f/8 og ISO til 200.
"Du er nødt til at sætte kameraet på AI Servo AF-metode for at få kontinuerlig fokus. Tricket er at styre autofokus, hvilket betyder, at du skal starte med at tage billeder, så snart du kan se dit motiv. Autofokus lærer fra billedramme til billedramme – den forstår, i hvilken retning dit motiv bevæger sig, og hvilken hastighed det bevæger sig med, og forudser, hvor det næste billede skal være. Det tager kameraet to til tre billeder, før det forstår, hvad der foregår. Alle Canon-kameraer har rigtig god autofokus."
Brug korte serier af kontinuerlige billeder, når du arbejder i AI Servo AF, så du undgår at fylde bufferen og gøre kameraet langsommere.
"Hvis du ser direkte på et bjerg, ser det fladt ud. Du vil altid hellere fotografere enten fra siden af eller lidt under dit motiv.
"Opstillede billeder skal også helst undgås – du vil altid helst være en udenforstående betragter, hvor motivet kigger i den retning, som vedkommende står på ski eller snowboard i. Med hensyn til portrætter så er det enten et "in your face"-portræt, hvor du er tæt på og taler med personen, eller du er en flue på væggen, som dokumenterer, hvad der sker. Forsøg ikke noget derimellem."
"Hvis du træder ind i en varm bygning fra de kolde skråninger, vil din optik hurtigt dugge til, så det er vigtigt, at du holder dit udstyr udenfor indtil sidst på dagen. Sørg for at tage en robust rygsæk med, som beskytter dit udstyr, hvis du skulle vælte, og stærke UVP-solbriller for at beskytte øjnene mod sollys og genskin fra sne.
"Lave temperaturer kan også dræne et kamera for strøm meget hurtigt, så det er bedst at have to ekstra batterier med for at klare dig gennem dagen. Kolde hænder vil også gøre det vanskeligt at betjene dit udstyr, så du skal sørge for at medbringe varme handsker, der samtidig giver normal smidighed!"
"Når solen bryder igennem skyerne, er det virkelig en velsignelse for fotografering i bjergene. Men genskinnet fra sneen kan gøre billeder overeksponerede, hvis dine kameraindstillinger ikke er justeret korrekt.
"Den bedste måde til at undgå overeksponering under disse forhold er ved manuelt at indstille lukkertiden til 1/2000 sek., blænden til f/8 og ISO til 200. Hvis du tager billeder i en automatisk metode, skal du sørge for at kompensere for eksponeringen med +1 til +3 trin, ellers bliver dine billeder for mørke. Men vær ikke bange for at fotografere mod solen – det er sådan, du får nogle af de bedste vintersportsbilleder.
"Solen vil fungere som baggrundsbelysning bag den sne, der sprøjtes op, mens skiløberen eller snowboarderen flytter sig. Hvis du kan få solen til at være lige bag personen, er det endnu bedre. Objektiverne, vi har nu, er virkeligt effektive.
"Når du har sne ved hånden, kan du prøve at kaste en håndfuld af det op i luften og fotografere lige ind i solen – det giver en fantastisk effekt."
"Planlægning til den perfekte selfie i bjergene starter, før du tager afsted på din ferie. Farvestrålende jakker og skibukser skiller sig virkelig ud mod en hvid baggrund og kan være grundlaget for en meget flot selfie.
"Med hensyn til komposition er et smukt bjerglandskab en imponerende baggrund. For at få den rette eksponering er det bedst at have solen til at ramme motivets ansigt direkte eller fra siden. Hvis du vil fotografere lige ind i solen, skal du bruge en flash til at lyse ansigtet op."
Når du lykkes med at få et fantastisk billede under svære betingelser, så kan vinterfotografering være enormt tilfredsstillende. Hvis man først har mestret de her tips til denne vinters ferier, siger Richard, at fotoentusiaster bør tage det næste skridt ved at opsøge yderligere spektakulære steder næste gang – destinationer, der giver ferier ud over det sædvanlige og endnu mere imponerende billeder.
"Europa er fuld af fantastiske steder til fotografering på pisterne. De velkendte feriesteder i Schweiz og Frankrig er forbløffende, men der er så mange mindre kendte steder, som ikke bør overses," siger han. "Hvorfor ikke udfordre dig selv med et eventyr til Elbrus-bjerget i Rusland eller Akureyri i Island."
'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.
Tilbage til alle tips og teknikkerSPORTSFOTOGRAFERING
Få mere at vide om action-sportsfotografering fra denne mentorsession med en mountainbike-mester.
ACTION-FOTOGRAFERING
Ekstremsportsfotografen Richard Walch fortæller om, hvad der driver ham til at tage sine imponerende billeder af skiløb og snowboarding.
REJSEFOTOGRAFERING
Rejsefotografiudstyr til begyndere, indholdsskabere og entusiaster.