Tips og teknikker til bedre kamerapanorering

Fra fastfrysning af hurtigt bevægende motiver mod dynamiske baggrunde til at tilføje en følelse af bevægelse til langsommere motiver – ved hjælp af teknikken til panorering i fotografering kan du tilføje bevægelse og drama til dine billeder.

Du kan bruge panoreringsteknikken til at tilføje endnu et element til dine fotos med et hvilket som helst kamera. Og du behøver heller ikke optage hurtigt bevægende motiver. Panorering kan bruges til at tilføje en fornemmelse af bevægelse til relativt langsomme motiver, da bevægelsessløringen kan få dem til at se ud til at bevæge sig meget hurtigere, end de gjorde.

Panorering er en kreativ teknik, der kan formidle en reel følelse af bevægelse i action-fotos. Hvis du bruger en hurtig lukkertid til at fastfryse et motiv i hurtig bevægelse, kan billedet mangle noget af det drama, der var der på det tidspunkt, fordi motivet vil ligne en statue. Men hvis du bruger en langsommere lukkertid og flytter (eller panorerer) kameraet med samme hastighed som dit motiv, kan du få motivet i bevægelse skarpt på billedet, mens baggrunden og eventuelle statiske objekter bliver en jævn sløring.

Ud over at tilføje en fornemmelse af hastighed kan panorering hjælpe dig med at optage et skarpere billede af et motiv i bevægelse og fokusere betragterens opmærksomhed på det eller blot skjule utiltrækkende baggrunde. Uanset hvad du har i sinde, er kamerapanorering en fantastisk færdighed at have, og hemmeligheden bag at opnå en imponerende panorering er øvelse. Panorering kræver god kamerakontrol, så der er intet bedre end erfaring.

Banesport af enhver art er gode motiver at øve panorering på, fordi du får mange forsøg på at finpudse dine færdigheder, når løbere, heste, crossere eller racerbiler passerer forbi hver omgang. Derhjemme er børn eller kæledyr, der leger i haven, ideelle muligheder for at fange motiver i bevægelse.

Skift til Lukkerprioritet (Tv) eller fuld manuel metode (M), og vælg din lukkertid.

Den ideelle hastighed afhænger af en række faktorer: Hvor hurtigt dit motiv bevæger sig, afstanden mellem dig og dit motiv, det objektiv, du bruger, og hvor meget sløringseffekt, du ønsker at opnå. Start med en lukkertid omkring 1/60 sek., og sænk den, efterhånden som du bliver mere fortrolig med det, der sker. Prøv 1/30 sek. eller langsommere for mere sløring, 1/125 sek. for mindre. Glem ikke at slukke for billedstabilisatoren – medmindre du optager med et objektiv med en Mode 2 IS – hvis det er tilfældet, skal du bruge denne. Med denne metode vil IS-systemet korrigere for lodrette rystelser, men ikke kameraets vandrette bevægelse, når du følger handlingen.

Nogle motiver kan kræve en hurtigere lukkertid for at forhindre, at de bliver helt slørede. For at fotografere en racerbil behøver du en hurtigere lukkertid, end når du fotograferer en cyklist. Du kan stadig optage en masse sløring ved hjælp af en lukkertid på 1/200 eller 1/400 sek., hvis motivet bevæger sig hurtigt, og du lykkes med at følge det, når det bevæger sig.

Hvis du optager med manuel metode, skal du også indstille en blænde for at få en god eksponering. Med Lukkerprioritet (Tv) tager kameraet sig af dette aspekt for dig.

Indstil fremføringsmetode til Kontinuerlig. Du får både en bedre chance for at fange det afgørende øjeblik, og du minimerer kamerarystelser, når du trykker på udløserknappen.

Din baggrund skal være sløret, så de enkelte dele af den bliver mindre vigtige i dit foto. Men de overordnede farver vil udgøre en vigtig del af dit foto, da de vil danne rammen for dit motiv. Hvis du kan, skal du kigge efter en baggrund, der vil være i kontrast til motivet for at få det til at skille sig ud, og som vil fungere godt, når den optages som jævne striber. Et par øvelser uden motivet på plads vil snart afsløre, om det har potentiale. Vandrette linjer, f.eks. et hegn eller kanten af en vej, vil tilføje struktur og give en større fornemmelse af hastighed. Hvis du optager i svagt lys, kan slørede baggrundslys føje drama til dine billeder.

For at forhindre at kameraet omfokuserer, mens du panorerer, skal du bruge kameraets autofokus i AI Servo AF-metode til at spore motivet – afhængigt af hvor langt væk du er fra scenen, kan det være nødvendigt at eksperimentere for at afgøre, om enkeltpunkts-AF eller Zone AF giver bedre resultater.

1. Stå med ansigtet mod din valgte baggrund, og stå med fødderne i skulderbredde fra hinanden for stabilitet. Kun den øverste del af kroppen bør bevæge sig under panoreringen, så drej i taljen for at følge begivenhederne.
2. Mens du bruger Kontinuerlig optagelse, skal du trykke på udløserknappen et godt stykke inden motivet når det ønskede sted og fortsætte med at optage, indtil motivet er passeret igennem det.
3. Brug en jævn bevægelse, og følg dit motiv – men ikke kun når du rent faktisk optager. Følg det før, under og efter, og hold dit kamera og dig selv så roligt som muligt – det minimerer lodrette og hældningsbevægelser. Du vil nok også synes, at det er lettere ved at bruge søgeren (hvis dit kamera har en) end LCD-skærmen.

Panorering kræver øvelse, så bliv ikke bekymret eller skuffet, hvis dine første billeder ikke bliver gode. Lær det ved at tage masser af fotos, og find ud af, hvorfor nogle bliver bedre end andre. Er det f.eks. den forkerte lukkertid, eller er motivet for sløret? Brug derefter det, du har lært, til dit næste sæt af fotos.

Hvis dit motiv er perfekt i fokus, og baggrunden er et silkeblødt slør, kan du naturligvis være tilfreds med et veludført stykke arbejde. Det er dog sjovt at panorere, så du vil garanteret gerne lige tage et til!

Når du har lært teknikken til panorering i dagslys, kan du være kreativ om natten og indføre lysspor i dit panoreringsbillede.


Skrevet af Marcus Hawkins