A table display with cakes, meringue, iced donuts and pastries.

MADFOTOGRAFERING

Mesterværker, der får tænderne til at løbe i vand: Kunsten at fotografere mad

Takket være Instagram har madfotografering fået en renæssance i de seneste år, men enhver, der har forsøgt at tage et billede af deres frokost, kan fortælle dig, at det kan være noget af en udfordring. Den svenske madfotograf Linda Lomelino mestrer denne kunst – hendes madbilleder, der har en eventyrlig, finurlig charme, men også en meget stemningsfuld atmosfære, har tiltrukket mere end 750.000 Instagram-følgere.

"Jeg opdagede en passion for at bage for omkring 11 år siden," siger Linda, som studerede fotografering i skolen. "Cupcakes var det sidste skrig på det tidspunkt, så jeg tog et par billeder og delte dem på Facebook. Folk var vilde med dem, så jeg tænkte, "Måske skal jeg have min egen blog"?" Takket være denne blog, Call Me Cupcake, er Lindas mesterværker nu blevet samlet i fire bøger, der er blevet oversat til flere forskellige sprog.

Her deler hun nogle af sine hemmeligheder til at smage på den søde succes...

1. Udnyt det naturlige lys mest muligt

Naturligt lys fremhæver striber i den bløde, lyserøde is, mens den mørkere baggrund skaber en stemning med mere kant. Linda anbefaler, at du eksperimenterer med lys for at skabe forskellige stemninger.

Hvis du har mulighed for det, kan du bruge Canon Speedlite-flashenheder i et studie for bedre at styre belysningen. Alternativt kan du bruge naturligt lys, som er sværere at styre, men som vil gøre dit motiv endnu smukkere, hvis det bruges korrekt. "Eksperimentér med lyset, hvor du bor," siger Linda. "Vinduets størrelse, den retning, det vender i, tidspunktet på dagen og vejret kan påvirke, hvordan lyset opfører sig," siger hun. "Vinduer, der vender mod nord, er som regel de nemmeste at arbejde med – lyset ændrer sig mindre i løbet af dagen, og du fotograferer aldrig i direkte sollys."

En overskyet dag, der ikke er for mørk, er ideel for Linda, der tager billeder oplyst fra siden i sit vestvendte studie før frokost, og i sit østvendte køkken sidst på eftermiddagen og aftenen. For at opnå sit karakteristiske 'stemningsfulde' look trækker hun et par mørke gardiner for vinduet.

"Du kan få alle vinduer til at fungere, hvis du eksperimenterer og øver dig, men hvis du bor i et land, hvor det for det meste er solrigt, og du kun har et sydvendt vindue, vil det være mere af en udfordring," siger hun. "I disse tilfælde kan du måske bruge et tyndt hvidt gardin til at dæmpe lyset."

2. Brug farver og struktur til at komponere scenen

Hvis du bruger rekvisitter i en lignende nuance og tilføjer komplementære farver, kan det hjælpe med at gøre billedet til en helhed.

En måde at finde originalitet på er gennem kompositionen, og Lindas trick er at fokusere på farver. "Jeg plejer kun at bruge to eller tre farver i et foto," forklarer hun. Hun bruger nuancer af samme farve og tilføjer derefter komplementære farver – dem, der står over for hinanden på farvehjulet – for at give visuel kontrast. "Når jeg f.eks. styler en kage med lilla glasur, vil jeg forsøge at bringe noget gult eller gult-grønt ind i billedet. Orange og blågrøn er en anden af mine foretrukne kombinationer – det giver virkelig billedet noget helt særligt!"

Ud over farve anbefaler Linda, at du eksperimenterer med strukturer som blikfang. "Hvis jeg fotograferer en kage med masser af tekstur eller mønstret glasur, kan jeg vælge en jævn baggrund for at få fokus på kagen. I andre situationer vil jeg måske have, at alt har en jævn struktur, eller jeg vil inkludere mange forskellige teksturer – det kan være noget så enkelt som at tilføje en krøllet hørserviet."

3. Skab en følelse af dybde

Relaterede artikler
A plate of pea fritters garnished with peas and rocket leaves.

MADFOTOGRAFERING

De bedste objektiver til madfotografering

Disk op med lækre madfotos med vores udvalg af objektiver til næroptagelse.

A father and son flick through the pages of a homemade recipe book.

PRINTTIPS

Lær, hvordan du printer din egen opskriftsbog

Natasha Alipour-Faridani deler sine bedste tips til madfotografering og afslører, hvordan man printer billeder, der er lige til at spise.

A boy stands looking at a photographer with a softbox made from a cardboard box to one side.

PROJEKTER

3 gør det selv-tilbehør til kameraer

Lav din egen softbox, et spotlight-rør til fokuseret lys og en beanbag til at stabilisere dit kamera.

Rekvisitter placeret bag motivet hjælper med at skabe en fornemmelse af dybde, mens den siede flormelis gør billedet mere dynamisk.

Ud over farve og struktur foreslår Linda at lege med detaljer for at sætte liv i et ellers kedeligt sæt, samtidig med at der tilføjes en fornemmelse af størrelse og dybde. "Ufokuserede elementer i forgrunden og baggrunden er et godt eksempel," siger hun. "Jeg stiller f.eks. en vase med blomster bag maden, og derefter, i ulige antal, spreder jeg ingredienser som mel, bær og blade rundt om den."

Hvis dit kamera har en touchscreen, der kan vippes og drejes, opfordrer Linda begyndere til at bruge denne til at opnå nøjagtig fokus. "Kameraer som Canon EOS 850D og Canon EOS 250D med deres bevægelige touchscreens er ideelle til madfotografering. Touchscreens er især nyttige til billeder oppefra og ned – hvis kameraet er højt oppe, kan du bare vippe skærmen og vælge, hvor du vil have den til at fokusere. Det samme gælder, hvis du tager billeder fra en meget lav vinkel – du behøver ikke ligge på gulvet; du kan bare vippe skærmen."

4. Vælg rekvisitter og baggrunde for at opbygge historien

Blade, blomster, gennemtænkte rekvisitter og en afdæmpet farvepalet bidrager til at skabe denne drømmende og landlige idyl.

Hvis man har set Lindas arbejde, så kender man den skandinaviske fotografs kærlighed til rekvisitter, som er afgørende for at give billederne ekstra teksturer og farver, og som hjælper med at skabe billedets overordnede stemning. "Jeg har så mange rekvisitter," siger hun. "For det meste ældre ting, som jeg har fundet i genbrugsbutikker og antikvitetsforretninger – de hjælper med at fortælle historien. Hvis jeg går efter et rustikt, stemningsfuldt look, vil antikke rekvisitter hjælpe, mens jeg, hvis jeg vil have et lyst, moderne look, vælger rekvisitter med renere linjer og med mindre mønster og farve."

Lindas arsenal af baggrunde er lige så omfattende som hendes samling af rekvisitter og omfatter alle slags materialer som tapet, gaveindpakning, hørgardiner, trækasser, gamle døre og stole og endda vintagekufferter. "Det behøver ikke altid være et træbord," siger hun. "Du kan skabe baggrunde af alt. Hvorfor ikke male noget træ? Du kan male hver side med en anden farve og male over, når du vil have et andet udseende."

5. Eksperimentér med objektiver for at finpudse din stil

Vælg dit objektiv afhængigt af billedets komposition.

Linda kombinerer typisk sit Canon EOS 5D Mark II (nu efterfulgt af Canon EOS 5D Mark IV) med et af hendes fire objektiver – Canon EF 50mm f/1.2L USM, Canon EF 85mm f/1.2L II USM, Canon EF 100mm f/2.8 Macro USM og Canon EF 24-70mm f/2.8L II USM. Hvilket objektiv, hun vælger at bruge, afhænger af den historie, hun ønsker at skabe.

"Hvis du lige er begyndt med at fotografere, er Canon EF 50mm f/1.8 STM et fantastisk objektiv at starte med," siger hun. "Det er billigt, og det faktum, at du kan optage ved et lavt f-stop med en stor blænde, vil hjælpe i situationer med svag belysning, hvilket er meget vigtigt, hvis du bor i et land, hvor vinteren er lang og mørk. Desuden er det den perfekte brændvidde til fotografering af en scene uden at skulle komme for tæt på. En anden god mulighed ville være Canon EF-S 60mm f/2.8 Macro USM – det svarer til mit makroobjektiv, som er utroligt skarpt."

Linda anbefaler et objektiv med en mindre brændvidde til fotografering på afstand. "Hvis du vil fotografere hele bordet, skal du gå efter et objektiv som Canon EF-S 35mm f/2.8 IS Macro STM, som også ville være mit valg til top-down-billeder." Husk, at hvis du optager med et kamera med en APS-C-sensor, som f.eks. Canon EOS 850D, vil et 35mm-objektiv med en beskæringsfaktor på 1,6x blive vist på samme måde som et 50mm-objektiv på et fullframe-kamera.

6. Optag fra en række forskellige vinkler

Linda vælger sin optagelsesvinkel ud fra, hvad det er ved maden, som hun gerne vil understrege. I dette billede var det det dekorative rabarbermønster på toppen af kagen, så en top-down vinkel fungerede bedst.

Selvom de fleste mennesker forbinder madfotografering med billeder i Instagram-stil oppefra, mener Linda, at det er vigtigt også at overveje andre vinkler. "Den vinkel, jeg optager, afhænger af, hvad jeg forsøger at fremhæve. Jeg ville sandsynligvis fotografere en høj lagkage på en fod fra siden og derefter tage top-down billeder af kagestykkerne på tallerkener."

Da det meste af Lindas arbejde vises på hendes blog, siger hun, at kvantitet er lige så vigtigt som kvalitet. "Jeg poster mange billeder, så jeg forsøger at fotografere fra forskellige vinkler for at tilføje variation og give indholdet et bedre flow."

7. Indstil en stor blænde og en lav ISO

Undereksponering af billedet får de omgivende rekvisitter til at se mørkere ud og giver billedet en stemningsfuld efterårsfornemmelse.

For at skabe sin fortryllende, stemningsfyldte stil tager Linda typisk billeder med en stor blænde og en lav ISO. "Jeg har en tendens til at bruge en blænde på f/1.8 til f/3.2 og går meget sjældent over det," siger hun. "Den eneste situation, hvor jeg ville bruge en mindre blænde, ville være til billeder oppefra og ned med mange elementer i forskellige højder, som jeg gerne vil have i fokus, men jeg går sjældent over f/5."

"Jeg foreslår også, at du optager med en lav ISO uden at sænke lukkertiden for meget. Jeg prøver at holde mig omkring 1/125 sek., hvis jeg fotograferer håndholdt, men hvis du bruger et stativ, og du optager et motiv, der ikke bevæger sig, kan du gå ned." ISO-funktionerne varierer afhængigt af din kameramodel, men det er en god idé at fotografere med den lavest mulige ISO-følsomhed. Lave ISO-tal betyder mindre kornethed, hvilket er særligt vigtigt, hvis du planlægger at forstørre eller printe dine billeder.

Lindas mere stemningsfulde billeder kaldes "low-key"-optagelser, hvilket betyder, at motivet eksponeres korrekt, og de omgivende objekter er mørkere. Linda redigerer sine billeder for at opnå sin ønskede æstetik, men hun siger, at nybegyndere ikke har brug for dyr software. Canons Digital Photo Professional er gratis til alle Canon-fotografer, og der er masser af gratis redigeringsprogrammer tilgængelige til din smartphone. Få mest muligt ud af dit kameras Wi-Fi-forbindelse ved at overføre billederne til din telefon eller computer ved hjælp af, image.canon, så de kan redigeres og deles med det samme.



Skrevet af Natalie Denton

Relaterede produkter

Relaterede artikler



'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.

Tilbage til alle tips og teknikker