Udviklet til dem, der elsker fart. Vær den første til at indfange det ekstraordinære, og fang øjeblikke, som andre fotografer går glip af. Uanset om du tager stillbilleder eller film, kan du udtrykke din kreative side som aldrig før.
Følg og fokusér på motiver i hurtig bevægelse.
Udtryk din kreativitet
Indfang det øjeblik, du ønsker, uanset tempoet
Optag serier af billeder med op til 10 billeder i sekundet med fuld autofokus og automatisk eksponering. Hurtig behandling betyder, at du kan indfange det afgørende øjeblik, som du har jagtet, og en stor buffer giver dig mulighed for at tage billeder uden nedgang i ydeevnen.
EOS 7D Mark II bruger to "DIGIC 6"-billedprocessorer til at levere hurtige resultater. Minimal ventetid ved optagelse betyder, at du kan indfange flygtige øjeblikke med præcis timing.
EOS 7D Mark II har 65 fokuspunkter til at følge motiver i hurtig bevægelse, så du får knivskarpt fokus, mens du optager. Hvert fokuspunkt er af "krydstypen"*, hvilket betyder, at det kan låses på både vandrette og lodrette detaljer hurtigt og præcist. For at hjælpe ved optagelser i ekstremt svagt lys kan 7D Mark II endda opnå fokus ved måneskin, hvor lysniveauet kan være helt ned til -3EV.
* Antallet af tilgængelige AF-punkter, punkter af krydstypen og AF-punkter af dobbeltkrydstypen varierer afhængigt af objektivet
Brug alle 65 AF-punkter sammen, eller gruppér dem i bevægelige zoner, der dækker motiver, der ikke befinder sig i midten. Alternativt kan du vælge et enkelt AF-punkt til at fokusere på en bestemt del af scenen.
EOS 7D Mark II's iTR AF-fokuseringssystem bruger oplysninger om farve og ansigt til at genkende og følge motiver, når de bevæger sig rundt i billedet. AF-reaktionsevnen kan tilpasses ved hjælp af et enkelt værktøj, som justerer fokusering efter optagelsesmiljø og motiv, således at andre motiver, der kortvarigt passerer foran motivet, ikke forstyrrer fokuseringen.
Fra dyreliv og motorsport til gadefotografering leverer en nydesignet sensor med 20,2 Megapixel opløsning resultater, du kan være stolt af at hænge op på væggen. Selv i dårlig belysning leverer EOS 7D Mark II fotos og filmklip, der er spækket med detaljer.
Til ensartet og nøjagtig belysningsmåling bruger EOS 7D Mark II en 150.000 pixels sensor til at opdele scenen i 252 områder. De bliver hver især analyseret, og de korrekte eksponeringsindstillinger bliver enten indstillet automatisk eller anbefalet til fotografen. Infrarødt lys samt lys i den synlige del af spektret måles for at opnå større præcision under vanskelige lysforhold.
Når lysniveauet falder, kan du optage uden at gå på kompromis med din kreativitet. EOS 7D Mark II leverer fremragende billedkvalitet ved ISO-følsomhed på op til ISO 16000 (kan udvides til det, der svarer til ISO 51200) - perfekt til diskret gadefotografering, fastfrysning af action under vanskelige forhold og endda håndholdt makrofotografering.
Flimrende lys, der f.eks. produceres af lysstofrør, kan forårsage ujævn lysstyrke og farve, mens du optager. EOS 7D Mark II kan registrere sådanne forhold og tidsindstille hver optagelse, så den falder sammen med den maksimale lysstyrke fra den flimrende lyskilde, så der opnås ensartede resultater.
Hvordan vil du bruge dit EOS 7D Mark II? Indstil optagelsesknapperne, fokuseringssystemet og en lang række andre brugertilpassede knapper, præcis som du vil. Selv kameraets 100 % søger kan tilpasses med sit elektroniske display i realtid.
Mange af EOS 7D Mark II's knapper kan tilpasses, så du kan indstille kameraet i forhold til opgaven. Gem din tilpasning som en forudindstilling, du kan bruge med det samme på et senere tidspunkt.
Nyd en naturlig visning gennem EOS 7D Mark II's søger med ca. 100 % dækning og 1,0x forstørrelse. En transparent LCD-skærm overlejrer fokus og optagelsesoplysninger, og dobbeltakset elektronisk vaterpas giver lige horisonter.
EOS 7D Mark II's autofokussystem kan finjusteres efter det, du fotograferer, og hvordan du optager det. Og når du arbejder hurtigt, kan du bare vælge en af seks forudindstillede autofokuskombinationer for at ændre kameraets opførsel.
Fra gaden til studiet, EOS 7D Mark II klarer enhver fotografisk situation. Dets hastighed og præcision gør det ideelt til sport og action, mens funktionerne til svag belysning og indbygget GPS gør det til et fremragende valg for rejsefotografen. Det eneste spørgsmål er, hvordan vil du bruge dit?
Når vejret skifter til det værre, kan du fortsat optage uden problemer. Vejrbestandige knapper beskytter EOS 7D Mark II mod vand og støv, og konstruktionen i magnesiumlegering giver lang holdbarhed.
EOS 7D Mark II kan geotagge billeder og filmklip med din nøjagtige position, uanset hvor du er i verden. Registrér længdegrad, breddegrad, højde og kompasretning samt koordineret universal tid.
Når du optager scener med store kontraster, hjælper HDR-optagelse med at bevare detaljerne i områder med mørke skygger og kraftigt højlys. EOS 7D Mark II tager tre billeder efter hinanden med forskellige eksponeringer og blander dem sammen til et naturligt resultat direkte fra kameraet.
HDR
Opret sammensatte billeder i kameraet ved hjælp af multieksponering til at lægge billeder oven på hinanden.
EOS 7D Mark II har to hukommelseskortslots, hvilket giver mulighed for automatisk sikkerhedskopiering af filer, mens du optager, og udvidet lagerkapacitet.
Sæt den medfølgende Wi-Fi-adapter W-E1 i kameraets SD-kortslot for trådløs optagelse og kamerabetjening, herunder fjernbetjening af Live View fra din smartphones, tablets eller computers skærm. Overfør billedfiler til din mobile enhed, når du er on location, så du nemt kan uploade til sociale medier og fildelingstjenester.
Løft dine filmprojekter op til næste niveau med branchestandardfunktioner. Nyd at optage Full HD slow motion-sekvenser på 60 fps, og tag kontrol over lyden med mikrofon- og hovedtelefonstik.
Til hurtig og jævn autofokus-sporing, mens du optager film eller ved brug af Live View, har EOS 7D Mark II Dual Pixel CMOS AF-teknologi. Hver pixel har to fotodioder, der kan læses selvstændigt under autofokus eller sammen for at indfange billedet. Hastighed og følsomhed for fokussporing ved filmoptagelse kan indstilles til at give langsomme pull focus-overgange.
En ren HDMI-tilslutning kan bruges til at overføre Full HD-optagelser til eksterne optagere, hvilket gør det muligt at bruge EOS 7D Mark II til professionel videoredigering. Stik til hovedtelefoner og mikrofon lader dig optage et digitalt lydspor i høj kvalitet, og lydløse knapper giver dig mulighed for at ændre kameraets indstillinger uden at producere forstyrrende støj.
Vores Photo Companion-app er den ultimative partner til visuelle historiefortællere og giver adgang til skræddersyet ekspertviden og -indhold, når du har mest brug for det,- så du virkelig kan bringe dine fortællinger til live.
Få mere at vide om EOS 7D Mark II, dets funktioner og hvad det kan.
Kontinuerlig optagelse med op til 10 billeder i sekundet.
Optag ved høje billedhastigheder, og nyd enestående farvegengivelse.
Hver scene bliver dissekeret og analyseret for konsekvent præcis eksponeringsmåling.
Fokusér på motiver uanset hvor de er, med 65-punkts AF-system af krydstypen fordelt på billedet.
Optag film i en opløsning på op til 1080p og en billedhastighed på 60 fps Mikrofon- og hovedtelefonstik for fuld lydkontrol.
To hukommelseskortslots muliggør automatisk sikkerhedskopiering, mens du optager eller udvidet lagerkapacitet.
Tag fantastiske kvalitetsfotos, der er fyldt med fine detaljer
Nyd jævn, kontinuerlig fokus, når du optager film og billeder i Live View
Geotag de billeder og film, du optager, med din aktuelle position - fantastisk til rejsefotografer.
Fortæl os om dig selv, og tilmeld dig Canons You Connect-nyhedsbrev, der er fuld af inspiration, nyheder og tips.