Som tilføjelse til ovenstående punkt, er der en række certificeringer, I bør kigge efter for at få en bedre forståelse for, hvor bæredygtig en printerproducent er.
Certificeringer, som I bør kigge efter:
ENERGY STAR: En international certificering for energieffektive elektroniske enheder. Printere, der har en ENERGY STAR certificering bruger mindre energi, og bidrager derfor til reducering af C02.
EPEAT: EPEAT (Electronic Product Environmental Assessment Tool) er et globalt miljømærke der vurderer elektroniske produkter baseret på deres miljømæssige egenskaber. Printere, der opnår en EPEAT-certificering opfylder strenge krav for energieffektivitet, reduceret affald og begrænset brug af farlige stoffer.
Blue Angel: Et tysk miljømærke. Printere, der bærer Blue Angel-certifikatet, opfylder høje standarder for energieffektivitet, lavt støjniveau og reduceret udledning af skadelige stoffer.
EcoVadis: Ecovadis er en uafhængig tredjepartsplatform, der vurderer og rangerer virksomheder ud fra deres bæredygtighedsresultater baseret på en detaljeret analyse. De tildeler virksomheder en af følgende medaljer - platin, guld, sølv og bronze - hvilket gør det lettere for jer at vælge en leverandør, da I blot behøver at forholde jer til, hvilken medalje leverandøren har.