Bliv trådløs på dit hjemmekontor, og print hvor som helst
En trådløs printer betyder, at du ikke behøver sidde ved et skrivebord, når du arbejder eller studerer hjemmefra. Opsætningen er nem – sådan gør du:
PRINTTIPS
Teknologien gør det alt for nemt at tage tusindvis af digitale billeder gennem årene og aldrig rigtig gøre noget med dem. Men hvad nu, hvis du kunne nyde alle disse billeder i den "virkelige" verden? Med Canon Easy-PhotoPrint Editor-app'en er det nemt at forvandle dine yndlingsfotos til stilfulde print eller unikke gaver på en super kreativ og personlig måde. App'en gør det ikke kun nemt at printe, den gør det også sjovt!
App'en er kompatibel med mange Canon-printere, herunder printerne i PIXMA-serien. Den kan bruges på en række enheder, herunder smartphones og tablets (iOS og Android), og der findes desuden en desktopversion til pc- og Mac-brugere. Du kan hurtigt oprette forbindelse til din printer fra app'en ved at klikke på printerikonet i øverste hjørne af startskærmen og vælge din Canon-printer på listen med tilgængelige printere.
Når du skal udvælge de billeder, du vil arbejde med, er Canon Easy-PhotoPrint Editor-app'en udstyret med en række forskellige muligheder. Du kan vælge billeder og dokumenter direkte fra din enhed (klik på "Gennemse" ("Browse")) eller fra mange populære eksterne cloud-tjenester og sociale medieplatforme, herunder image.canon, Dropbox, Facebook, Google Drev, Instagram og OneDrive. Denne nyttige opsætning er en smart måde at spare tid på, hvis du har gemt dine billeder på flere platforme.
Hvis du er begyndt at arbejde på en skabelon, og du ønsker at vende tilbage til den på et senere tidspunkt, skal du blot trykke på "Gem" ("Save"). Herefter vil den blive gemt under fanen "Dine emner" ("Your items") på startskærmen. For hurtig og nem adgang kan du også føje dine foretrukne skabeloner til menuen "Foretrukne" ("Favourites") ved at klikke på stjernesymbolet. Værktøjet Skabelonfilter (findes under hver indstilling i hovedmenuen) er også en smart og tidsbesparende funktion, der gør det muligt at vælge skabeloner baseret på en række kategorier, herunder papirstørrelse og antal billeder.
Canon Easy-PhotoPrint Editor er en intuitiv og brugervenlig app, der appellerer til alle, som nyder den kreative proces, uanset alder. Der findes forskellige muligheder for print og tilpasning af dine fotos, og du kan vælge alle indstillingerne direkte fra startskærmen.
Vælg "Fotos" ("Photos"), når du hurtigt og nemt vil printe individuelle billeder. Dette giver dig mulighed for at beskære dit billede eller tilføje en smart filtereffekt. Hvis du ønsker at tilpasse dine billeder yderligere, anbefaler vi, at du vælger "Fotolayout" ("Photo Layout"), da det giver dig mulighed for at tilføje specialeffekter som f.eks. at ændre baggrundsfarven, medtage tekst, tilføje en fotoramme og bruge det kreative værktøj "Stempler" ("Stamps") (disse indstillinger er også tilgængelige i mange af de andre skabelondesign). Værktøjet "Stempler" indeholder forskellige grafiske ikoner, f.eks. pile, talebobler, dyr, tal og symboler, så du kan tilføje unikke og kunstneriske design til dine fotomontager.
Canon Easy-PhotoPrint Editor-app'en er designet med hele familien i tankerne. Med Scrapbook-funktionen kan du samle dine minder om en særlig begivenhed i en unik scrapbog til glæde for dig selv eller som en gave.
Du kan desuden vælge design til gavepapir, der kan printes, og som kan tilpasses med dekorative stempler, tekst og billeder for et skræddersyet look. Hvis du bruger et design med flere klistermærker, skal du fjerne markeringen i feltet "Føj samme billede til alle rammer" ("Add the same image to all frames"), hvis du ønsker flere forskellige billeder. Også her kan du tilpasse klistermærker med rammer, stempler, tekst og baggrundsfarver for at skabe dit helt eget unikke look.
Canon Easy-PhotoPrint Editor er ikke kun til familiebilleder og sjove fotoprojekter. Du kan også bruge appen til virksomheds- og personlig administration. Der er f.eks. skabeloner til plakater, herunder salgs- og sikkerhedsdesign, som du kan tilpasse, så de passer til din virksomhed. Der er også mulighed for at printe ID-fotos, designe dine egne visitkort eller lave en kalender – hertil findes der skabeloner med 1, 6 eller 12 måneder.
Smartphone-teknologi og opfindsomme apps som f.eks. Canon Easy-PhotoPrint Editor har gjort print af dine billeder til en sjov og kreativ proces. Det er et fantastisk værktøj at have lige ved hånden, uanset om det er til forretningsbrug eller personlig brug. Med en Canon PIXMA-printer sparer denne print-app dig ikke blot for tid, men gør det også muligt at forvandle de særlige, digitale øjeblikke til værdsatte produkter, som du og andre kan nyde.
Skrevet af Claire Gillo
'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.
Tilbage til alle tips og teknikkerEn trådløs printer betyder, at du ikke behøver sidde ved et skrivebord, når du arbejder eller studerer hjemmefra. Opsætningen er nem – sådan gør du:
PRINTTIPS
Canon-ekspert Suhaib Hussain besvarer almindelige spørgsmål om printerteknologi, blæk og papir.