Med den avancerede Dual Pixel CMOS AF II autofokus identificerer og sporer EOS R6 motiver i bevægelse, som intet spejlløst kamera før har opnået. Skarpheden er præcis der, hvor den skal være, og du vil føle dig tryg ved at fotografere med visheden om, at EOS R6 gør sit arbejde professionelt.
Kameraets autofokus drives af DIGIC X-processoren, som bruger kunstig intelligens med deep learning til at genkende og spore et motivs øjne, ansigt, hoved og krop. Personer holdes skarpe, selv i profil, eller når kun ét øje er synligt. Og hvis dit motiv vender sig bort et øjeblik – f.eks. når du fotograferer hurtige sportsscener – fortsætter EOS R6 med at følge hovedet eller kroppen, så ansigtet er skarpt, når de igen vender sig om mod dig.
Det er afgørende at kunne spore elementer, f.eks. kroppe og hoveder, og ikke kun ansigter, når man fotograferer sportsgrene, hvor spillere pludselig vender ryggen til – f.eks. fodbold eller hockey – eller hvis de bærer hjelme, der skjuler en del af ansigtet.
I EOS R6 strækker denne teknologi sig endda så langt som til katte, hunde og fugle, hvilket gør kontinuerlig fokussporing i fotografering af vilde dyr betydeligt nemmere.
Folk kan spores, selvom de har en maske, hjelm eller solbriller på. Når du fotograferer motorsport, kan kameraet – takket være en firmwareopdatering – genkende motorcykler og racerbiler og selv skelne mellem lukkede og åbne cockpit og udpege en førerhjelm, når dette er synligt.