Bæredygtighed står højt på forbruger- og forretningsdagsordenen. Og mange af de muligheder, der er til rådighed for at gøre forretningsdriften mere bæredygtig, optager i stigende grad IT-afdelingen.
Det skyldes, at e-affald udgør en stor del. Produkter som PC'er, bærbare computere og smartphones stod for 1 % af verdens samlede CO2-belastning i 2007, men dette tal er allerede tredoblet og er på vej til at nå over 14 % i 20401.
Når det kommer til at træffe bæredygtige valg, skal overvejelserne i virksomhederne ikke blot tage højde for en enheds CO2-belastning i produktets anvendelsesfase, men i hele produktets livscyklus. Det betyder en anerkendelse af, at CO2-belastning ikke er en engangsmåling. Det er en vurdering af alt i hele produktets livscyklus, fra indkøb af råmaterialer til produktfremstilling, transport, brug og til slut processen med udtjente produkter. Canon vurderer, at 60 % af CO2-belastningen skyldes de tidlige indkøb af råmaterialer og fremstillingsfaser2. Som følge heraf skal virksomheden ikke kun tage højde for enhedens 'in-use'-fase, men også dens 'footprint' gennem hele dens livscyklus.
Det er her, at genfremstillede og renoverede enheder kommer ind i billedet. Begge er gode metoder til at puste nyt liv i eksisterende hardware og komponenter, hvilket reducerer den samlede miljømæssige påvirkning på langt sigt og bidrager til den cirkulære økonomi. Men de to skal ikke forveksles, da de er fundamentalt forskellige. Her kan I se hvorfor.