Cyber- og informationssikkerhed er mere relevant end nogensinde, og cyberkriminalitet kan have store konsekvenser for jeres virksomhed. Ifølge undersøgelser rapporterede 90% af adspurgte it-ledere en stigning i cybersikkerhedsangreb på deres virksomheder siden starten af pandemien. De vigtigste udfordringer var alle forbundet med fjernarbejde og styring af adgange fra nye enheder og steder. Nu hvor situationen er mere normaliseret, vælger mange organisationer at bevare eller videreudvikle den hybride arbejdsmodel. Det giver nye udfordringer for at sikre, at du kan arbejde sikkert og effektivt på tværs af lokationer.
Derfor kommer vi også hele vejen rundt, når vi på konferencen sætter fokus på de nyeste teknologier, trends og muligheder inden for cyber- og informationssikkerhed. Vi har samlet et panel af brancheeksperter, som på dagen vil gå i dybden med alt lige fra cybersikkerhed som et konkurrenceparameter, cloud og data loss protection til sikring af Bring-Your-Own-Device og end point-sikkerhed. Vi får også besøg af en etisk hacker, som giver en live-demonstration af de nemmeste indgange til en virksomheds forretningskritiske informationer. Læs mere om talerne længere nede på siden.