Artikel

Derfor skal du kende til programmatisk print

Personaliserbar, målbar og næsten øjeblikkelig

Campaign direct mail on table with computer, glasses and phone

Styrken ved personalisering

Rygterne om prints forsvinden i den digitale marketingbranche har været overdrevne. Realiteten er, at de samme programmatiske innovationer, der har været med til at forme digital annoncering og marketing, nu sætter deres fingeraftryk på print.

Takket være fremskridt inden for digital printteknologi i web-til-print og automatiserede produktionsworkflows er marketing i realtid ikke længere begrænset til online-værktøjer, f.eks. pop op-reklamer, bannere og e-mails. For virksomhederne betyder det, at alt, hvad der kan gøres personligt online, nu kan gøres personligt med print. Det er, hvad printinnovatører kalder for ‘programmatisk print’.

Med en integreret programmatisk printløsning kan digitale data bruges til at producere printet marketingmateriale i realtid – fra produktion til distribution på kun 24 timer.

Effekten af programmatisk print er potentielt stor. Det åbner op for utallige muligheder for samarbejde mellem marketingafdelinger og printleverandører (PSP’er) om multikanalkampagner, der kombinerer alle fordelene ved print med digitalisering – f.eks. muligheden for øjeblikkeligt at få kunderne i tale med tilpasset indhold, der er skræddersyet til netop deres profil.

Couple looking at post as they come through door

Få det bedste fra begge verdener

Selv om konceptet bag programmatisk print er tillokkende, er der en større debat i gang om, hvordan det skal omsættes til praksis. Kan marketingafdelinger kombinere det digitales evne til at nå ud til kunderne personligt vha. målrettede beskeder med prints evne til at stimulere forbrugerengagementet i forhold til disse meddelelser på et dybere følelsesmæssigt plan?

Svaret omfatter det bedste fra begge verdener – en direkte marketingkampagne i print, der kombineres med det digitale i realtid – eller så tæt på realtid som muligt. Dette er nu muligt takket være videreudviklingen af den programmatiske tilgang, der bruges i medieindkøb til direct mail (DM) og print.

Som State of Digital definerer det, "giver programmatisk medieindkøb 'ejeren/brandet' mulighed for at skræddersy et bestemt budskab på en kreativ måde til den rigtige person på det rigtige tidspunkt i den rigtige kontekst – ved hjælp af brandets målgruppeviden om, hvilken slags målgruppe de gerne vil ramme".

Ved at tage denne tilgang til sig bliver professionelle, der arbejder med marketing, i stand til at levere mere præcision og personalisering i deres budskab og medier, hvilket medfører mere effektivt målrettede kampagner.



Programmatisk post kombinerer online og fysiske kanaler på en måde, der sandsynligvis vil forbedre ROI betydeligt.

- Mark Cripps, The Economist Group

Et godt eksempel er programmatisk post – et koncept, der blev lanceret af Royal Mail i Storbritannien, og som kan sammenfattes som en målrettet en-til-en-henvendelse til en kunde.

Den bedste måde at forklare programmatisk post på er ved hjælp af et trinvist, hypotetisk scenarie. En kunde, der på et tidligere tidspunkt har givet tilladelser til at blive kontaktet, besøger en webside og navigerer rundt på denne. Denne handling udløser et øjeblikkeligt, målrettet programmatisk postsvar baseret på kundens søgeadfærd. En foruddesignet, personligt tilpasset henvendelse lander på kundens dørtrin inden for 48-timer.

Det kombinerer brevpostens konkrete og følelsesmæssige effekt med de digitale muligheder for personlig tilpasning. Som Mark Cripps (Chief Marketing Officer, The Economist Group) har forklaret, er "programmatisk post en spændende nyhed. Det skaber mulighed for, at digitale elementer og direct mail nemt kan fungere sammen, og kombinerer online-kanaler med fysiske kanaler på en måde, der sandsynligvis vil forbedre investeringsafkastet."

Digitalt print: gør det programmatiske muligt

Programmatisk print ville ikke være muligt uden de nyeste digitale printløsninger og avancerede, automatiserede produktionsprocesser, der gør de meget korte produktionstider for oprettelse af indhold, produktion og distribution til virkelighed. Generering af printfiler er softwarebaseret, med opdaterede variable data, og printproduktionen er digital og automatiseret.

Målrettet 1:1 print af høj kvalitet er nu omkostningseffektivt til både store og små kampagner. Dette gør digitalt print til en særdeles attraktiv løsning for marketingafdelinger, der er ivrige efter at give nyt liv til deres kampagner, og en yderst indbringende investering for printleverandører, der ønsker at udvide deres DM-printløsninger.

I sidste ende modbeviser programmatisk print idéen om, at print er bestemt til at blive fortrængt af den digitale verden inden for direkte marketing. Med levering af målrettet DM-materiale af høj kvalitet inden for 24 timer beviser programmatisk print, at det er muligt at skabe datastyrede kampagner, der kombinerer det bedste fra den digitale og fysiske verden.

Ved hjælp af digitale printløsninger kan marketingafdelinger udbygge deres målrettede tilbud med en altafgørende følelsesmæssig appel i vished om, at kunderne sætter pris på og byder den fysiske kommunikation velkommen i lige så høj grad som (hvis ikke højere end) online interaktion.

Print er absolut ikke død – hvis den bruges strategisk, kan det give nyt liv til digital marketing.

Skrevet af Tino Wägelein
Business Development Manager, Canon Europe


Relaterede løsninger

Se mere

Find ud af, hvordan jeres virksomhed kan implementere programmatisk print

TAL MED VORES TEAM