Hvis I ikke kan forklare, hvordan jeres printere er sikret i en risikovurdering, har I allerede et problem.
Ikke fordi printere er særligt komplekse - men fordi de ofte behandles som perifert udstyr uden sikkerhedsmæssig betydning.
I mange organisationer ligger printere nederst på IT’s sikkerhedsliste. De bliver opfattet som dumme endpoints og forbindes primært med driftsproblemer og brugerrelaterede supportopgaver. Problemet er bare, at printeren i dag er en netværksforbundet computer. Den behandler, lagrer og sender data videre. Og dermed er den en reel del af jeres angrebsflade.
I Canons europæiske undersøgelse blandt 1.709 IT-chefer placerer 60 % cybersikkerhed i deres top 3-udfordringer. Samtidig føler kun 25 % sig meget trygge op til en revision. Den kombination er et stærkt argument for at få styr på de endpoints, der typisk bliver overset - ikke dem, der allerede har mest opmærksomhed.
Det oversete endpoint, du kan sikre hurtigt – med synlig effekt
Tre principper, der gør prioriteringen enkel
Når printersikkerhed lykkes i praksis, følger det som regel tre enkle principper:
• Tænk printeren som et fuldgyldigt endpoint - ikke som kontorudstyr
• Prioritér kontrolpunkter med et tydeligt revisionsaftryk: adgang, logning og opdateringer
• Gør printersikkerhed til en service, så IT ikke skal være printer-eksperter
Det handler mindre om ny teknologi og mere om at træffe de rigtige, afgrænsede beslutninger.
Når printeren behandles som et endpoint
Her bliver det konkret. Hvis printere ikke er inventariseret, ikke er patch’et og stadig kører på standardopsætninger, har I et hul, som før eller siden skal forklares i en risikovurdering - enten over for revision, compliance eller ledelse.
Seks elementer går igen i det, der virker i praksis:
• Secure release printing med brugerautentificering
• Kryptering af data i transit og at rest
• Løbende firmware-opdateringer
• Central policy-styring (IWEMC)
• Logning, der spiller sammen med jeres overvågning (fx SIEM)
• en Zero trust model tilgang: Verificér bruger og enhed per session, og giv kun de rettigheder, der er nødvendige.
Printere er et overset endpoint. Ikke fordi det er svært, men fordi det bliver nedprioriteret. Derfor er det også en af de hurtigste ting at få krydset af med synlig effekt.
Hvad sker der, hvis man ikke gør noget?
Mange organisationer vælger - bevidst eller ubevidst - at udskyde printersikkerhed. Risikoen opleves som lav, og sandsynligheden for et angreb vurderes ofte som begrænset. Problemet er, at printeren typisk indgår i nogle af de mest følsomme dataflows i virksomheden.
Det er her, kontrakter, HR-dokumenter, fakturaer og logistikdokumenter bliver printet, scannet og sendt videre. Hvis printeren ikke er tænkt ind i samme sikkerhedsmodel som resten af infrastrukturen, kan det blive vanskeligt at forklare, hvorfor netop dette led blev undtaget - især når kravene kommer via NIS2, ISO 27001 eller fra kunder i værdikæden.
Det holder, indtil det ikke gør.
Fra ekstra opgave til reel aflastning
Den klassiske barriere for IT-chefen er frygten for mere drift: “Vi har rigeligt.” Pointen er, at printersikkerhed ikke bør være en intern specialdisciplin. Det bør være en leverandørservice, der kører stabilt i baggrunden.
Det er præcis dét, Canon Security for Business er bygget til:
• Office Health Check identificerer sårbarheder
• Device Hardening lukker dem
• Secure Profile Management overvåger og låser konfigurationen
• Data Removal sikrer korrekt datafjernelse ved end-of-life
Vil du se et konkret eksempel på, at det kan gøres hurtigt og på tværs af lande, kan Dantherm nævnes. De ønskede en Zero Trust-tilgang og implementerede uniFLOW Online til sikker print og scan med login via medarbejderkort - samtidig med at løsningen kunne skaleres globalt.
Konklusion: En opgave, der faktisk kan afsluttes
Har I travlt med NIS2, ISO 27001 og revision, er printersikkerhed en af de få opgaver, hvor “done” faktisk betyder done. Behandl printeren som et endpoint på linje med PC’er og servere: adgangskontrol, kryptering, opdateringer, logning og central styring.
Når det er på plads, reducerer I risikoen i et følsomt dataflow - kontrakter, HR, fakturaer og logistik - og fjerner samtidig endnu en støjkilde fra IT’s bord.
Hvis printeren ikke er med i jeres IT sikkerheds-model, er arbejdet ikke færdigt.
Et naturligt sted at starte er et Office Health Check og en klar plan for Device Hardening efterfulgt af løbende Secure Profile Management.
Kom i kontakt med os, hvis du vil vide mere om, hvordan Canon kan hjælpe jer.
Læs mere
Compliance og cybersikkerhed: Fra nødvendigt onde til konkurrencefordel
Cybersikkerhed og compliance er blevet et konkurrenceparameter. Med NIS2 og øget fokus på risikostyring og datahåndtering må virksomheder tænke cybersikkerhed strategisk.
Forbered virksomheden på nye cybersikkerhedsforordninger
Forbered virksomheden på nye cybersikkerhedsforordninger og databeskyttelsesbestemmelser Opdag vigtige trin til compliance for at opretholde sikkerhed og modstandsdygtighed og holde jer på forkant med ny lovgivning.
Webinar: Printeren, det oversete endpoint i jeres IT-sikkerhedsstrategi
Med den kommende Cyber Resilience Act i 2027 og EU's nye IT-sikkerhedsdirektiver NIS2, CER og DORA, som træder i kraft fra oktober 2024, skal mange danske virksomheder revidere deres IT-sikkerhedsstrategier. Deltag i webinaret og hør, hvorfor du ikke bør overse printeren og multifunktionsenheden, og hvordan du integrerer dem i din sikkerhedsmodel.
Relaterede løsninger
-
Informationssikkerhed med Canon
Nutidens virksomheder lagrer, deler og samarbejder om oplysninger på tværs af platforme og lokaliteter, hvilket gør det sværere at beskytte dem. Canons holistiske tilgang til informationssikkerhed sikrer, at det er nemt at holde informationerne sikre, uanset hvor de tilgås, administreres og behandles. -
uniFLOW Online
En cloud-baseret follow-me printløsning, der administrerer printere og scannere sikkert og effektivt.