Der er en situation, mange IT-chefer kender. DORA-projektet kører. Risikoregisteret vokser. I har styr på netværk, cloud, identiteter og kritiske leverandører.
Så kommer spørgsmålet:
Hvad gør vi egentlig ved printerne?
Det lyder næsten for simpelt. Men print, scan og dokumentflows er ikke periferi. Det er data i bevægelse. Og data i bevægelse er præcis det, revision og tilsyn forventer, at I kan dokumentere kontrol over.
Printere og multifunktionsenheder er endpoints. De er på netværket. De håndterer fortrolige dokumenter. De scanner til mail, SharePoint, arkivsystemer og cloud-tjenester. Og de indgår ofte i forretningskritiske processer.
Derfor bør de også indgå i jeres DORA-risikovurdering.
Her er 7 konkrete råd til, hvordan I laver en risikovurdering og gap-analyse af print, scan og dokumentflows, der kan dokumenteres i en DORA-kontekst – uden at gøre det til endnu et evighedsprojekt.
De 7 råd kort fortalt
- Start med at tegne dataflowet – ikke bare at tælle enheder
- Kobl print og scan til kritiske tjenester
- Lav gap-analysen op mod DORA og kendte kontrolkataloger
- Gør printersikkerhed til en hurtig, dokumenterbar compliance-gevinst
- Vælg kontroller, der kan bevises
- Behandl printleverandøren som en ICT-tredjepart
- Lav en gap-liste med ejerskab, modenhedsmål og roadmap