EF 20mm f/2.8 har en bred synsvinkel og udvidet dybdeskarphed og er et godt valg for fotografer, der fotograferer landskaber, arkitektur eller reportager. Et objektiv, der kan bruges stort set overalt.
Kig nærmere på Canon EF 20mm f/2.8 USM
EF 20mm f/2.8 USM giver en synsvinkel på 94˚ og kan indfange hele
det menneskelige synsfelt og meget mere. Et fantastisk objektiv til
landskabs- eller dokumentarfotografering. Forvrængninger korrigeres
meget nøje for at opnå et naturligt perspektiv ved fotografering af
arkitektur og interiør.
En maksimal blænde på f/2.8 giver mulighed for håndholdt optagelse
uden flash ved svag belysning, når det er upraktisk at bruge
stativ.
For at levere den optimale visuelle ydeevne er objektivet udstyret
med asfæriske elementer til korrigering af sfæriske afvigelser samt
Super UD-elementer (Ultra-low Dispersion) til eliminering af
kromatiske afvigelser. Resultatet er skarpe, kontrastrige
kvalitetsbilleder fra billedhjørne til billedhjørne uden
forvrængning.
En ultrasonisk motor af ringtypen driver autofokus ekstremt hurtigt
og næsten lydløst. Fremragende fastholdelsesmoment sikrer, at
fokuspunktet opnås præcist uden overshoot. Det er desuden muligt at
aktivere en vedvarende manuel styring, så det bliver muligt at
justere fokus uden at forlade AF-metoden.
Super Spectra-belægninger sikrer en præcis farvebalance og høj
kontrast. De minimerer også overstråling og reflekser ved at
absorbere det lys, der ellers ville blive reflekteret fra de
interne objektivelementer og kameraets digitale sensor.
Få mere at vide om Canon EF 20mm f/2.8 USM, dets funktioner og hvad det kan.