Live View eller søger

PCA - Live View Vs Viewfinder - live-view-versus-viewfinder-opener.jpg

Tager du billeder med skærmen ved hjælp af Live View eller med øjet gennem søgeren? Eller måske overvejer du at anskaffe et nyt kamera? Under alle omstændigheder har begge former for optagelse nogle vigtige fordele og potentielle ulemper, som det er værd at kende til.

Forhåndsvisning

Billedoptagelse ved hjælp af Live View-funktion.
Det samme billede med forskellige filtre anvendt, set i Live View-funktion.
Det samme billede med forskellige filtre anvendt, set i Live View-funktion.
Det samme billede med forskellige filtre anvendt, set i Live View-funktion.

Der findes to typer af søgere til EOS-kameraer. Optiske søgere, der anvendes på digitale spejlreflekskameraer, viser billedet direkte fra objektivet. Elektroniske søgere, der anvendes på nogle af de spejlløse kameraer, er hovedsageligt små Live View-skærme, der viser billedet, efter at det har fået justeret farve og kontrast, og eventuelle digitale filtre er anvendt. Selv om optiske søgere ikke giver dig mulighed for at få vist dit foto på samme måde, giver de en klar og uforstyrret visning, der giver dig mulighed for at fordybe dig mere i scenen.

Muligheden for at se en forhåndsvisning af billedet er en af fordelene ved optagelse i Live View. Det sætter dig i stand til at se effekten af kameraindstillinger, f.eks. Picture Style og kreative filtre, og finjustere dem, før du trykker på udløseren. Du kan også se et live-histogram, og – med eksponeringssimulation aktiveret – vil du kunne se billedet blive lysere eller mørkere, når eksponeringen ændres.

Fokusering

Et billede af en blomst i Live View-funktion med autofokuspunkt midt i den.
Det samme billede med 5 gange forstørrelse anvendt.
Det samme billede med 10 gange forstørrelse anvendt.

Autofokus med en optisk søger er meget hurtigere end med Live View, især når det drejer sig om sporing af motiver i bevægelse. Men du skal sørge for, at motivet er under et af de sorte AF-punkter, du ser midt i billedet. Live View-autofokus er langsommere, men det dækker et større område, hvilket gør det nemmere at fokusere på motiver, der ikke er midt i billedet.

Hvis dit kamera har en touchscreen, kan du trykke på den del af billedet, du vil have i fokus. Når Touch Shutter er aktiveret, fokuseres objektivet og lukkeren udløses, når du trykker på skærmen, hvilket er en hurtigere måde at tage et billede på, som kan være nyttigt i visse situationer.

Live View tager gætteriet ud af manuel fokusering. Du kan forstørre en del af billedet med en faktor på 5x eller 10x, så du kan tjekke, at selv de mindste detaljer står skarpt. Det er et fantastisk værktøj til astrofotografering og makrofotografering, men du skal optage med kameraet monteret på et stativ for at få mest muligt ud af denne form for manuel fokusering. Hvis du ikke kan forstørre billedet, skal du vælge en anden Live View AF-metode i menuen og prøve igen.

Stabilitet

PCA - Live View Vs Viewfinder - tips-live-view-viewfinder-hold.jpg

Det er nemmere at holde kameraet stille, når du bruger den optiske søger. Med Live View er du måske nødt til at holde kameraet væk fra kroppen for at se skærmen, og dette kan føre til uskarpe billeder. En skærm, der kan vippes og drejes, kan hjælpe i denne situation, fordi du kan holde kameraet tættere på dig for øget stabilitet, mens du bruger skærmen.

Brug af Live View på en skærm, der kan vippes og drejes, gør det også nemmere at optage fra skæve vinkler, f.eks. tæt på jorden eller i strakt arm over en menneskemængde. Hvis dit kamera har Wi-Fi, kan du bruge Camera Connect-app'en og se Live View-billedet på din mobile enhed, hvilket giver dig endnu mere frihed, når du gerne vil optage fra forskellige vinkler.

Solskin

PCA - Live View Vs Viewfinder - live-view-v-viewfinder-brightness-danish copy.jpg

I meget lyse omgivelser kan det være nemmere at se billedet i søgeren i stedet for på skærmen på bagsiden. Du kan øge lysstyrken på skærmen, men muligvis ikke nok til nøjagtigt at kontrollere fokus, eksponering og komposition.

Strøm

PCA - Live View Vs Viewfinder - tips-live-view-batteries.jpg

Kamerabatterier holder cirka dobbelt så længe med optagelse via søgeren frem for med Live View-optagelse. Hvis du planlægger at benytte dig af skærmen på bagsiden af kameraet i længere perioder under fotografering og filmoptagelse, kan det være værd at overveje et ekstra batteri. Live View-metoden bør alligevel ikke bruges i længere tid, for at undgå at kameraet bliver overophedet. Det er heller ikke det bedste valg, hvis du vil tage hurtige serier af billeder, da hastigheden for kontinuerlig optagelse reduceres.

Relaterede produkter

Relaterede artikler