Egotag er et fullservice skiltefirma med base i Hjørring, hvor indehaver Kristian K. Kristensen siden 2007 har skabt synlighed for kunderne gennem alt fra bilreklamer og facadeskilte til udskårne bogstaver, tryksager og meget mere. ”Ingen opgave er for stor, og ingen er for lille,” som han siger.
I takt med stigende efterspørgsel og ønsket om at udvikle nye produkter, har Egotag netop investeret i to nye rulle-til-rulle storformat Canon Colorado M5W printere med hvid ink.
Egotag løfter kvalitet og effektivitet med nye Canon storformat Colorado-printere
Et bæredygtigt valg – i mere end én forstand
Bæredygtighed spiller også en større og større rolle i Egotags arbejde. Her passer Colorado-printerne godt ind, da de både reducerer spild og energiforbrug og samtidig giver adgang til mere miljøvenlige printmedier.
”Jeg synes, der er nogle miljømæssige hensyn at tage, og dem er Colorado med til at bidrage til. Vi sparer ink og kan være hurtigere – og dermed også spare på energiforbruget. Man skal ikke grave særlig dybt for at have argumenterne for, at Coloradoen fører os mere i en grøn retning. Den åbner også op for helt nye medier, som er mere miljøvenlige, og som vi nu kan printe på.”
Flere lag – færre arbejdsgange
Kristian fortæller, hvordan Canon har været en gamechanger for deres produktion:
”Canon har virkelig åbnet vores øjne. Med deres UVgel teknologi med hvid ink kan vi nu printe i flere lag og har derigennem fået nogle helt nye muligheder, som vi ikke havde før. Vi printer hurtigt og effektivt i én arbejdsgang og i en flot kvalitet
De nye printere sparer tid og materialer og giver samtidig helt nye kreative muligheder. Egotag kan nu tilbyde deres kunder produkter, som ikke tidligere var mulige.
Høj service og teknisk tryghed
Ud over selve printkvaliteten, fremhæver Egotag også samarbejdet med Canon og den løbende tekniske support som et vigtigt element i deres drift.
”I vores forhold til Canon værdsætter vi især teknikerbesøgene. De opdaterer os med nye features. De giver stabilitet, høj service – og i sidste ende høj kundetilfredshed. Vi er rigtig godt tilfredse – både med support og maskinmæssigt. Med den serviceaftale, vi har, er der sikkerhed for, at tingene bare kører, og at den kvalitet, vi sender ud, altid er på toppen,” slutter Kristian.
Rulle-til-rulle-print i høj kvalitet
Virksomhedens hovedfokus er rulle-til-rulle-print, og de to nye Colorado-printere kommer til at spille en central rolle i dagligdagen. Med høj hastighed og præcision kan Egotag løse opgaver hurtigere og med endnu højere kvalitet end før – uden at gå på kompromis med holdbarheden.
”Jeg synes, at inken og den nye teknologi, som Coloradoen kommer med, ligger rigtig flot. Den er slidstærk, og mængden af ink, der ryger igennem, er også mindre end det, vi har været vant til på tilsvarende maskiner. Nu har vi et stærkt og holdbart produkt og sparer samtidig nogle resurser og tid. Det her løfter både os og vores kunder. Der er noget tidsbesparende i det – både for os og for kunderne,” fortæller Kristian.
”Ingen opgave er for stor, og ingen er for lille,”
Relaterede løsninger
Colorado M-serien
Fuldt modulerbar rulle-til-rulle-printer med UVgel til grafisk storformatproduktion. Konfigurér systemet til jeres behov, og opgradér senere, efterhånden som mængderne vokser. Mange muligheder, herunder blandet blank/mat print og hvidt blæk.
PRISMA XL Suite
Disse produktionsløsninger og hjælpeværktøjer er designet til at hjælpe grafiske designere og udbydere af storformatprint med at skabe betagende printprodukter og bevare kontrollen over printeren.
imagePRESS V900-serien
Et udvalg af kompakte og driftssikre digitale printere, der er designet til de store krav fra printleverandører, både kommercielle og in-house.
Læs mere
Lyngs Bogtrykkeri
Lyngs Bogtrykkeri har løftet deres produktion til nye højder med Canon og Officepilot. Efter et møde på Sign & Print-messen sidste år besluttede Kirsten og Peder Lyng at opgradere deres printkapacitet med en løsning, der kunne dække alle deres behov.
Hellbrandt
Hellbrandt har opgraderet med Canons printteknologier, Colorado M3W og imagePRESS V1350, for at imødekomme krav til kvalitet og produktivitet. Investeringen udvider deres serviceudbud og åbner op for nye markeder.
Huuray
Med en markant stigning i efterspørgslen efter fysiske gavekort indså Huuray, at de var nødsaget til at optimere deres printinfrastruktur. Det førte til investeringen i imagePRESS V700, en maskine designet til at tilbyde hurtigere printprocesser og en forbedret kvalitet af output.
Glénat
Find ud af, hvordan Editions Glénat producerer marketingmateriale på imagePRESS V900 til at promovere tegneserier og manga til boghandlere og offentligheden.