Landskab
Fotografér betagende billeder af alt fra bjergsider og havet til byvartegn og bylandskaber.
Som portrætfotograf kommer du til at møde en lang række krav, lige fra naturlige gruppebilleder af familier til professionelle ansigtsportrætter. I sidste ende er alle optagelser forskellige, og stilen har indflydelse på, hvilket kamerakit du skal vælge.
For at sikre at du vælger det rigtige objektiv til det, du ønsker at opnå, bør du udforske de forskellige portrætstilarter, du kan vælge.
Et klassisk portræt er generelt en komposition med hoved og skuldre, men kan dække over en række forskellige situationer, lige fra professionelle ansigtsportrætter til at indfange motivets personlighed. Men klassiske portrætter tages typisk med en vis afstand til motivet, så personen ikke føler sig utilpas. Et perfekt objektiv til denne type fotografering ville have en brændvidde på omkring 85mm med en stor blænde (f/1.2 til f/2.8). Et objektiv med denne brændvidde gør det muligt at arbejde fra en komfortabel afstand og giver et flatterende perspektiv på motivet. En stor blænde giver dig også mulighed for at arbejde ved svag belysning og adskiller samtidig motivet fra baggrunden ved at give en snæver dybdeskarphed. Standardzoomobjektiver med stor blænde kan også opnå dette.
Hvis du vil indfange folk naturligt i et bestemt øjeblik, har du brug for et objektiv, der gør det muligt at optage nærbilleder på lang afstand. Det ideelle objektiv ville være et zoomobjektiv med et zoomområde på 70-200mm (telefoto), da dette vil få dig tættere på og samtidig give dig mulighed for at indfange motivet i sit naturlige miljø, uden at vedkommende bemærker det.
Modefotografering er meget mangfoldigt, så det er vigtigt at vide, hvad du gerne vil fotografere. Hvis du kommer for at indfange hele modellens beklædning, men også vil have mulighed for portrætter, vil et zoomobjektiv med en brændvidde på 24-70mm være et ideelt valg til dig. Denne type objektiv har lang nok brændvidde til et portrætbillede, men er også stort nok til at indfange motivet i sit miljø. Objektiver med længere brændvidder, f.eks. 70-200mm, er et godt valg til catwalk-billeder, mens makroobjektiver kan anvendes til at indfange komplekse detaljer i smykker og tøj.
Gruppebilleder kan vise alt fra tre til trehundrede mennesker i mange forskellige sammenhænge. Mængden af mennesker, du forsøger at få med på billedet, vil afgøre, hvilket objektiv du skal bruge. Jo større gruppe, jo større objektiv får du brug for. Et vidvinkelobjektiv på 16-35mm (fullframe) vil hjælpe med at sikre, at du nemt kan få plads til alle på billedet. Med langt mindre grupper vil et portrætobjektiv med en fast standardbrændvidde på mellem 30mm og 85mm være nok til at få alle med på billedet.
Hvis du vil indfange mere af dit motivs historie ved at fotografere personen i sit miljø, kan du bruge et vidvinkelobjektiv til at forøge synsfeltet og få plads til flere af motivets omgivelser på billedet. Vidvinkelobjektiver kan dog forvrænge de fysiske forhold mellem objekter, men så længe du er klar over dette, og hvordan det påvirker dit billede, kan du udnytte det stilmæssigt til at skabe billeder, du simpelthen ikke kunne opnå på nogen anden måde.
Canons EF-S-objektiver er udviklet specielt til kameraer med APS-C-sensor, f.eks. EOS 760D, og er ikke kompatible med fullframe-modeller som EOS 5D-kameraserien.
EF-objektiver kan anvendes på alle EOS-kameraer, men når der bruges et EF-objektiv på et EOS med en sensor af typen APS-C, vil det give en synsvinkel, som svarer til et objektiv med en brændvidde, der er 1,6 gange større end et fullframe-kamera. For eksempel vil et EF 50mm f/1.8 STM-objektiv anvendt på et EOS 760D give en synsvinkel, der svarer til et 80mm-objektiv på et fullframe-kamera.
Du kan tage betagende portrætter, enten ved hjælp af et zoomobjektiv eller et teleobjektiv med en fast brændvidde. Optagelse med en længere brændvidde vil give dig mulighed for at skabe en mere bekvem arbejdsafstand for både dig og dit motiv, mens billedet stadig fyldes pænt ud.
EF-objektiver kan anvendes på alle EOS-kameraer, men når der bruges et EF-objektiv på et EOS med en sensor af typen APS-C, vil det give en synsvinkel, som svarer til et objektiv med en brændvidde, der er 1,6 gange større end et fullframe-kamera. For eksempel vil et EF 50mm f/1.8 STM-objektiv anvendt på et EOS 760D give en synsvinkel, der svarer til et 80mm-objektiv på et fullframe-kamera.
Portrætfotografier tager sig normalt bedst ud med en snæver dybdeskarphed, da det vil bidrage til at adskille dit motiv fra baggrunden. Hvis du bruger et objektiv med en stor blænde (et mindre f-tal), opnår du en snæver dybdeskarphed, så baggrunden fremstår mere uskarp.
Bemærk nedenfor, hvordan baggrunden på billedet til venstre er meget blødere, hvilket får pigens ansigt til at fremstå tydeligere. Især sammenlignet med billedet til højre.
Optagelse af portrætbilleder ved svagt lys tilføjer et stilistisk element til dit billede og kan fremhæve motivets personlighed. Uanset om du bruger et objektiv med en fast brændvidde eller et zoomobjektiv, skal du vælge et objektiv med størst mulig blænde for at få mest muligt ud af det tilgængelige lys og opnå de bedste resultater. Jo mindre lys der er, jo større blænde du har brug for. Hvis det et muligt, kan du indstille objektivet til at stoppe ved f/1.8, hvilket faktisk lukker omkring fire gange mere lys ind end ved f/3.5 og gør en kæmpe forskel.
Når du har taget disse ting i betragtning, skal du overveje, hvad der er vigtigt for din optagelse.
De allerbedste portrætter se afslappede og ubesværede ud, uanset deres formål. Det er dog aldrig helt så simpelt som blot at have en fotogen model eller en fantastisk beliggenhed. Ved at overveje følgende kombinationer af faktorer kan du sikre, at du får fantastiske resultater hver gang.
Uanset om du er i studiet eller fotograferer på et bestemt sted, kan du bruge forskellige belysningsstilarter til at komplementere din model. De kan spænde fra optagelser på forskellige tidspunkter af dagen til at bruge en reflektor til at fremhæve motivets træk.
Du er nødt til at planlægge, hvordan du ønsker, at dit motiv skal udfylde billedet. Dette begrænser dig ikke til kun at bruge en tredjedel af billedet, især ikke, hvis du tager nærbilleder. Du bør eksperimentere for at se, hvordan du kan udfylde billedet ud på spændende måder.
Ved planlægningen af en portrætfotografering er det vigtigt at overveje baggrunden for hver opsætning. Det er bedst at bruge baggrunde med strukturer og farver, som vil komplimentere dit motiv, men ikke fjerne opmærksomheden fra det.
Dette objektiv fra L-serien er det professionelle valg til portrætfotografering og tilbyder enestående ydeevne, især ved svagt lys, takket være blænden på f/1.2. Dette specialiserede portrætobjektiv har et meget præcist asfærisk linseelement og en blænde med 8 lameller, der giver utroligt skarpe billeder med smukt slørede baggrunde og meget snæver dybdeskarphed – ideelt til kreative portrætter.