Proceduren for opladning og opladningstid for batteriet, som følger med dit kamera, forklares nedenfor.
Ved genopladning af batteri se også Forholdsregler ved opladning af batteripakke.
1. Fjern det beskyttende dæksel.

2. Fastgør batteriet sikkert, som vist på illustrationen.
Følg ovenstående fremgangsmåde i omvendt rækkefølge for at tage batteriet ud.

3. Genoplad batteriet.
[LC-E17]
Fold batteriopladerens stik ud, som det er vist med pilen, og sæt stikket i en stikkontakt.

[LC-E17E]
Slut lysnetledningen til opladeren, og sæt stikket i stikkontakten.

- Genopladningen starter automatisk, og opladningsindikatoren (
) lyser orange. - Når batteriet er fuldt opladet, lyser opladningsindikatoren (
) grønt.

BEMÆRK- Det tager ca. 2 timer at oplade et helt afladt batteri ved stuetemperatur (23 ℃). Den tid, det tager at genoplade batteriet, vil variere meget, afhængigt af omgivelsernes temperatur og batteriets resterende kapacitet.
- Af sikkerhedsmæssige årsager tager genopladningen længere tid ved lave temperaturer (5 °C-10 °C) (op til ca. 4 timer).
VIGTIGT- Efter du har taget opladerens strømstik ud, må du ikke røre ved stikbenene i mindst 5 sek.
- Oplad ikke andre batterier end batteripakke LP-E17.
- Batteripakke LP-E17 er kun beregnet til Canon-produkter. Brug sammen med en inkompatibel batterioplader eller et inkompatibelt produkt kan resultere i funktionsfejl og uheld, som Canon ikke kan drages til ansvar for.
VIGTIGT
Brug af ægte Canon-tilbehør anbefales.
Dette produkt er udviklet til optimal ydelse ved brug sammen med originalt Canon-tilbehør. Canon er ikke ansvarlig for beskadigelse af dette produkt og/eller ulykker, f.eks. brand osv., der skyldes fejl på ikke-originalt Canon-tilbehør (f.eks. batterilækage og/eller -eksplosion). Bemærk, at denne garanti ikke gælder for reparationer, der opstår som følge af fejl på ikke-originalt Canon-tilbehør. Du kan dog få foretaget sådanne reparationer mod betaling.