Ved at lege med tid og bevægelse i dine videoer kan du afsløre en verden, der normalt er skjult for betragteren – få action i hurtig bevægelse til at gå langsommere, eller fremskynd længerevarende begivenheder, f.eks. solen, der stiger op, eller skyer, der bevæger sig hen over himlen. Her deler filmskaberen Matthew Vandeputte sine teknikker til optagelse på tværs af tidsspektret, fra slowmotion til timelapse- og hyperlapse-videoer.
Nøglen til alle disse teknikker er billedhastighed. Denne indstiller optagelses- og afspilningshastigheden for videooptagelser i billeder pr. sekund (frames per second, fps). De mest almindelige standardoptagelses- og afspilningshastigheder er 25 fps eller 30 fps. Film er normalt 24 fps, så 25 fps ser mere "filmisk" ud, mens 30 fps ser skarpere ud og foretrækkes ofte til f.eks. optagelse af sport og nyheder i hurtig bevægelse.
Det betyder ikke noget, hvad du vælger, men normalt skal dine billedhastigheder for optagelse og afspilning passe til hinanden. Hvis du vil lave slowmotion-optagelser, skal du optage med en hurtigere billedhastighed – hvis du f.eks. optager ved 50 fps og afspiller dette ved 25 fps, vil enhver bevægelse blive vist ved halv hastighed.
Hvis du vil fremskynde tiden, skal du optage med en langsommere billedhastighed. Ved at optage 25 individuelle billeder over en længere periode og derefter afspille dem ved 25 fps kan du komprimere minutter, timer og endda dage til blot et enkelt sekunds video. Sådan oprettes timelapse- og hyperlapse-videoer. En hyperlapse er en type timelapse, hvor kameraet bevæger sig. Timelapse optages traditionelt på et stativ eller på en skyder til bevægelseskontrol, så kameraet forbliver på næsten præcis det samme sted, men for en hyperlapse flytter du kamerapositionen mellem hvert foto.
TIMELAPSE-FOTOGRAFERING
Tag kontrol over tiden – udforsk slowmotion-, timelapse- og hyperlapse-video
"En timelapse er en rigtig god måde at skabe et udgangsbillede eller et indledende billede til en ny scene eller en ny placering, f.eks. et stort, bredt landskab eller bylandskab," forklarer Matthew. "En hyperlapse er mere som et billede med en speciel effekt, hvor du tager seeren med på en rejse. Som en instruktør engang fortalte mig, er det som en flyvetur gennem tid og rum."
Matthew er filmskaber og videoeditor, der har specialiseret sig i at skabe imponerende optagelser, der blander video i realtid og slowmotion med karakteristiske timelapse- og hyperlapse-teknikker. Hans arbejde bruges kommercielt og kan ses på Netflix, National Geographic og Discovery Channel.
"Jeg så en video med astrofotografering i timelapse online, da jeg gik på filmskole for omkring 11 år siden, og det blæste mig bare bagover," afslører han. "Jeg havde et EOS 600D [nu efterfulgt af Canon EOS 850D] på det tidspunkt, og jeg indså, at det også gav mig mulighed for at lave timelapse. Så jeg tog min første sekvens den aften, og jeg er aldrig holdt op med at optage dem siden."
Timelapse- og hyperlapse-teknik
Timelapse og hyperlapse kræver begge, at der tages stillbilleder med jævne mellemrum. Til en timelapse anbefaler Matthew, at du optager mindst 300 fotos: "da det vil give dig mindst 10 sekunders video, uanset om du afspiller ved 25 fps eller 30 fps."
En række EOS-kameraer, herunder Canon EOS R6 og EOS RP, har en indbygget interval-timer, der kan automatisere processen for dig, samt en timelapse-filmoptagelsesmetode, der producerer videoklip, der er klar til deling direkte fra kameraet. Matthew foretrækker dog at gemme individuelle billeder som RAW-filer, da det giver ham flere muligheder i efterproduktionen. Når han har behandlet sine RAW-billeder, anvender han digital stabilisering i Adobe After Effects* og udfører den endelige redigering i Adobe Premiere Pro. Du kan dog komme i gang med at oprette timelapse fra et sæt JPEG-filer i en række softwareprogrammer, herunder det gratis iMovie på en Mac eller MakeAVI på en pc.
For en hyperlapse siger Matthew, at det måske ikke er så praktisk med så mange billeder. "Hvis du skulle tage 300 billeder for at få en hyperlapse, kan det potentielt tage dig flere timer at flytte stativet og tilpasse hvert billede. Og til de fleste hyperlapse-klip behøver du ikke en sekvens, der er så lang. Så jeg vil foreslå at tage mindst 120 fotos i stedet. Jeg anbefaler også, at du tager hvert foto manuelt, mens du prøver at gøre intervallet mellem hvert billede ensartet. Hvis du bruger automatisk intervaloptagelse, og du ikke er klar til at komponere scenen, når den udløses, skal du muligvis starte forfra."
Hastigheden af den bevægelse, du vil optage i en timelapse eller hyperlapse i, bestemmer intervallet, der skal bruges mellem hvert foto. Hurtige motiver kan kræve korte intervaller på et par sekunder, mens motiver i langsom bevægelse, f.eks. en blomst, der vokser, eller frugt, der rådner, kan have brug for huller på flere minutter.
Sådan optager du timelapse og hyperlapse
Hvis du optager næroptagelser over en længere periode, skal du overveje kunstig belysning for at sikre, at lysforholdene ikke ændrer sig for drastisk. I landskaber og bylandskaber vil ændringen i lyset med tiden dog sandsynligvis være et vigtigt interessepunkt i dine optagelser. Et vigtigt stykke udstyr er i begge tilfælde et stativ, for hvis kameraet bevæger sig mellem optagelserne, vil det se ud til, at genstande, der bevæger sig, "flimrer" uroligt, og objekter, der bevæger sig, vil springe unaturligt rundt. For at opnå en effektiv hyperlapse skal kameraet se ud til at bevæge sig jævnt og ikke ryste.
"For at lave en hyperlapse skal du bruge tre elementer," siger Matthew. "Du har selvfølgelig brug for et motiv og et spor eller en vej at følge. Dette kan være mod objektet, væk fra det, sidelæns eller i en cirkel omkring det. Og det tredje, du har brug for, er et forankringspunkt, som du kan holde præcis på det samme sted på hvert foto." Hvis du vælger et punkt i scenen for at bevare den samme position fra billede til billede, får kameraets bevægelse det til at se ud til at dreje rundt om dette punkt, så det virker jævnt i stedet for hoppende. For at holde forankringspunktet i den samme position foreslår Matthew, at du fremhæver det med det samme AF-punkt i hver optagelse eller tænder for dit kameras hjælpelinjeoverlejring.
Du kan optage en timelapse med næroptagelser (f.eks. for at fange en blomst, der åbner sig) eller fra lang afstand (f.eks. en panoramavisning af skyer, der fejer hen over et landskab). Du kan bruge det objektiv, der passer til scenen, men Matthews foretrukne objektiv har været Canon EF 24-70mm f/4L IS USM, og med EOS R-systemkameraer er det Canon RF 24-70mm F2.8L IS USM eller Canon RF 24-105mm F4-7.1 IS STM, fordi brændvidden er ideel til de forskellige motiver, han optager. Til hyperlapse anbefaler han, at du aldrig optager med en vidvinkel på større end 24mm på grund af risikoen for perspektivforvrængning, som ultra-vidvinkelobjektiver sandsynligvis vil producere i kanterne af billedet – "hvis du f.eks. optager ved 16mm, og rammer forbi kompositionen fra ét billede til det næste med blot et par centimeter, vil du ikke være i stand til at rette ændringen i kantperspektivet i efterbehandlingen."
Slowmotion-teknik
"Timelapse- og slowmotion-video er i hver sin ende af tidsspektret," siger Matthew. "Timelapse øger hastigheden, og slowmotion sænker hastigheden." Dette gør slowmotion ideelt til at se action i hurtig bevægelse, der normalt ville være for hurtigt til at værdsætte.
På mange måder er slowmotion nemmere at optage end timelapse. Alle kameraer i de aktuelle Canon EOS- og PowerShot-serier (undtagen PowerShot ZOOM) kan optage video ved hurtigere billedhastigheder. De hurtigste er dog normalt kun tilgængelige, når du optager med en lavere videoopløsning – EOS R6 tilbyder f.eks. 50 fps og 60 fps ved 4K eller 100 fps og 120 fps ved Full HD.
Du behøver ikke optage med et nøjagtigt multiplum af din billedhastighed – du kan f.eks. optage ved 120 fps, hvis dit kamera tilbyder dette og sænke hastigheden ned til 25 fps i efterproduktionen. Jo hurtigere billedhastigheden er, når du optager, jo langsommere ser tingene ud, når du afspiller ved normal hastighed.
Brug af lukkertid
Lukkertiden er normalt en af de måder, du styrer eksponeringen på, men den bestemmer også, hvordan objekter i bevægelse gengives i billedet. Matthew advarer om, at brug af hurtige lukkertider i en timelapse- eller hyperlapse vil fastfryse alle bevægelser og resultere i, at hvert billede bliver superskarpt, hvilket vil resultere i hakkende og rystende bevægelser, når billederne afspilles som en video. "Hvis du bruger en langsommere lukkertid for at sløre elementer i bevægelse, f.eks. forbikørende biler og mennesker, giver det dig virkelig en wow-effekt."
Hvordan finder du den rigtige lukkertid? "Der er noget, der kaldes 180-graders lukkerreglen," forklarer Matthew, "der siger, at lukkertiden for videoklip skal være den omvendte af dobbelt billedhastighed. Så hvis du optager ved 25 fps, bør din lukkertid være 1/50 sek. Det giver dig den fineste bevægelsessløring og de mest biograflignende optagelser. Jeg følger stadig denne retningslinje, når jeg optager slowmotion ved højere billedhastigheder, f.eks. ved brug af en lukkertid på 1/200 sek., når jeg optager ved 100 fps."
Selv når han optager en sekvens af stillbilleder med en meget langsommere billedhastighed for en timelapse eller hyperlapse, holder Matthew sig til 180-graders lukkerreglen op til et punkt. "Hvis du har et interval på fire sekunder mellem optagelserne, hvilket er helt almindeligt for skyer, vil du eksponere hvert billede i to sekunder. Når dit interval bliver længere end det og endda på få minutter, behøver du ikke bekymre dig om reglen – men jeg anbefaler helt sikkert, at du altid optager med længere lukkertider og på et stativ."
Hvis du bruger længere lukkertider, kan det være nødvendigt at bruge andre metoder til at kontrollere eksponeringen, og derfor bruger Matthew et ND-filter til at reducere mængden af lys, der kommer ind i objektivet. "Hvis du optager i dagtimerne, skal du bruge et meget kraftigt ND-filter på objektivet for at opnå en god eksponering ved en langsommere lukkertid," siger han.
Nu, hvor du har alle de værktøjer til rådighed til at optage tid og bevægelse på en kreativ ny måde, hvorfor så ikke prøve en slowmotion-, timelapse- eller hyperlapse-film, næste gang du optager?
Skrevet af Marcus Hawkins
* Adobe, Adobe Premiere og After Effects er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Adobe i USA og/eller andre lande.
Relaterede produkter
-
Spejlløse kameraer
EOS R6
Uanset hvad du optager, kan du med EOS R6 være kreativ på måder, du aldrig havde troet var muligt. -
Spejlløse kameraer
EOS RP
Et lille, let og intuitivt spejlløst fullframe-kamera, der er designet til rejser og fotografering i hverdagen. -
RF-objektiver
RF 24-105mm F4-7.1 IS STM
Det ideelle hverdagsobjektiv til spejlløse fullframe-entusiaster. RF 24-105mm F4-7.1 IS STM er let, kompakt og parat til at tage dine billeder til det næste niveau. -
RF-objektiver
RF 24-70mm F2.8L IS USM
Giv din spejlløse fullformat-fotografering en professionel kant med en 24-70mm zoom med en hurtig blænde og 5-stops billedstabilisering. -
Objektiver til spejlreflekskameraer
EF 24-70mm f/4L IS USM
Et kompakt zoomobjektiv i L-serien med en f/4-blænde og billedstabilisator, der gør den velegnet til rejser og generelt brug.