A wooden chopping board with balls of colourful clay spread along it.

VIDEOTEKNIKKER

Sådan skaber du din første stop-motion-animation

At skabe en stop-motion-animationsvideo er et sjovt kameraprojekt for hele familien. Ved at tage en serie stillbilleder af en genstand og flytte den i små intervaller mellem hvert billede kan du oprette en sekvens af billeder, der kan afspilles som en film, og det skaber en illusion om, at genstanden bevæger sig.

Indstillingen af dit EOS-kamera, så du får det bedste resultat, er den nemme del. At puste liv i en livløs genstand og tilføje noget personlighed kræver lidt mere arbejde.

Her giver den professionelle animator Ed Jackson sine tips til at komme i gang med stop-motion-animation. Siden han blev færdiguddannet inden for stop-motion-animation har Ed arbejdet for mange kunder i branchen – herunder Aardman Animations, hvor han har været involveret i tv-serien F for Får, Nick Parks film Early Man og filmen F for Får 2: Fårmageddon.

Ed viser, hvor nemt det er at komme i gang med stop-motion-animation med en meget enkel opsætning: et Canon EOS 250D, et par lamper og en kugle modellervoks.

Vælg et emne

Der er masser af genstande i og omkring dit hjem, der kan være gode emner til dit projekt. For eksempel kan du vise mursten, der samler sig i en konstruktion, en pose slik, der pakker sig selv ud, eller legetøjsbiler, der kører rundt på køkkenbordet. Ed foreslår dog at starte med noget nemt, som han har gjort med sin video med en hoppende bold.

"Modellervoks er mit foretrukne materiale, fordi det er så let at forme. I min kortfilm har jeg simpelthen filmet bolden ovenfra, flyttet den på et bord og ændret dens form for at skabe en illusion om, at den hopper.

"Mit råd er, at man ikke i første omgang lader sig rive med og kaster sig ud i noget, der er for komplekst. Hold baggrunden enkel, og fokusér på animationen. Hvis du vil fortælle en historie, så gør det kort og enkelt – og start med et lille projekt, så du kan teste det hele af, før du kaster dig ud i noget, der er meget langt."

Indstilling af dit kamera

The back of an EOS camera showing the settings used for filming stop-motion.
Ved at montere dit kamera på et stativ sikrer du, at kameraet ikke bevæger sig mellem optagelser, og at din komposition forbliver ensartet.

Standardbilledformatet for film er 16:9, men dit kamera er som standard indstillet til at tage stillbilleder i et billedformat på 3:2. For at sikre, at din stop-motion-film vises i "widescreen", skal du ændre billedformatet i hovedmenuen, før du begynder at tage billeder. Dit EOS-kamera skal muligvis indstilles til Live View-funktion for at vise denne indstilling.

Ed anbefaler at indstille fokus, eksponering og hvidbalance manuelt. På den måde 'låses' indstillingerne, og hvert billede i din endelige film får et ensartet udseende. Brug af kunstigt lys giver også mere ensartethed.

"Du kan optage udendørs eller i nærheden af et vindue, men naturligt lys skifter hele tiden. At arbejde i et mørkt rum med et par bordlamper giver dig mere kontrol, men selv da kan du ende med noget flimren i den endelige film, som du kan se i mit eksempel. Det ses i det endelige resultat."

Brug et stativ

An EOS camera on a tripod pointing down at a small ball of green clay on a tabletop.
For at undgå at kameraet flytter sig, kan du tage hvert billede med en fjernudløser, eller bruge din smartphone og Canon Camera Connect-app’en.

Ved at understøtte kameraet på et stativ kan du sikre, at den samlede komposition ikke ændrer sig fra billede til billede, og at alle billeder, du tager, er skarpe. Et EOS-kamera med en skærm, der kan vippes og drejes, gør det nemt at komponere din optagelse, også når du tager billeder fra en skæv vinkel. "Sørg for, at alt sidder, som det skal, så dit kamera ikke bevæger sig på noget tidspunkt," siger Ed.

Brug af et stativ giver også mere frihed hvad angår indstilling af eksponering. Brug ISO ved en lav følsomhed, som f.eks. ISO 200, så billedet ikke ser grynet ud. Tag testbilleder med forskellige blændeåbninger for at se, hvilket look du foretrækker, og justér derefter lukkertiden for at sikre, at billedet er lyst nok.

Professionelle animatorer bruger avanceret software såsom Dragonframe til at styre kameraet, optage og gennemgå sekvenser, programmere lyseffekter og meget mere. Men du kan holde det enkelt til at starte med og bare tage hvert billede manuelt.

I stedet for at trykke på udløserknappen for at tage hvert billede, kan du bruge en fjernbetjening. På den måde kommer du ikke til at bevæge kameraet under sekvensen. Hvis dit kamera er Wi-Fi-aktiveret, kan du også bruge Canon Camera Connect-app’en til at tage hvert billede og afspille dem, uden at røre kameraet.

Vælg en varighed

Relaterede artikler
Stef Michalak crouching on a path with a Canon EOS M50 to film his son's first ride on a balance bike.

VIDEOTEKNIKKER

Forvandl en dag med familien til en fantastisk hjemmevideo

Fang de dyrebare øjeblikke med familien, og lær, hvordan du får mest muligt ud af dit EOS-kameras videofunktioner sammen med familie-vloggeren Stef Michalak.

A multiple-exposure image representing a time-lapse of two children and a dog playing on a rural riverbank.

SCENOGRAF HATTIE NEWMAN

Sådan hjælper Canon EOS 4000D med at gøre mine idéer levende

Læs om, hvordan modelbygger og scenograf Hattie Newman bruger Canon EOS 4000D til at føre sine idéer ud i livet.

Ed Jackson rolling a ball of green clay in his hand below an EOS camera on a tripod.
Til at begynde med skal du optage to billeder hver gang, før du flytter din genstand. Det halverer det arbejde, du skal gøre, og giver et fint, tegneserieagtigt udseende i din færdige film.

Varigheden af dit stop-motion-projekt afhænger af, hvor mange stillbilleder du tager og billedhastigheden for din film. Hvis f.eks. din sekvens afspilles med 25 fps (frames per second eller billeder pr. sekund), betyder det, at du skal tage 25 stillbilleder for hvert sekund af din video. Du kan også tage med 24 fps for et mere filmisk udtryk.

Flyt genstanden

Ed Jackson, by his camera on a tripod and a desk lamp, adjusting a ball of pink clay.
Eksperimentér for at finde ud af, hvor meget du skal flytte din genstand mellem optagelserne – små ændringer giver illusionen om jævnere bevægelser, men kan betyde, at du har brug for en længere optagelsestid for at fortælle din historie.

Hvor meget du flytter genstanden i hver optagelse afhænger af billedhastigheden. "Hvis du f.eks. bruger 25 fps, skal intervallerne være relativt små for at give mere detaljeret bevægelse, ellers bevæger det hele sig alt for hurtigt," forklarer Ed. "Med 12 fps kan alle intervallerne være større, og du har mere plads til at flytte rundt på genstanden. I sidste ende afhænger det af, hvad der sker i optagelsen og den bevægelse, du gerne vil vise."

Redigering af din film

A Canon EOS camera on a tripod, pointing down at a chopping board covered with balls of brightly coloured clay.
Med en række enkle redigerings-apps, som du nemt kan finde til mobiltelefoner og pc, er det lettere at redigere dine billeder til en sekvens, end du måske tror.

Hvis du har taget individuelle stillbilleder til din film uden at bruge apps eller software, skal du kompilere dem til en video. Ed har længe været bruger af Adobe Premiere Pro, men du kan bruge en hvilken som helst videoredigeringssoftware. Du skal bare importere de enkelte fotos til tidslinjen, tilføje et soundtrack, hvis du ønsker det, og derefter eksportere filmen som en MP4, MOV eller lignende delbar videofil.

Der findes en række enkle apps til mobile enheder og computere, der kan automatisere processen og give dig mulighed for at gennemgå animationen, mens du arbejder på den, samt producere en færdig film. Ed foreslår at bruge den, der hedder Stop Motion Studio.

Stop-motion-animation er teknisk en af de nemmeste former for video, du kan skabe. Du behøver ikke en masse udstyr eller plads – du skal bare have masser af tålmodighed! Du kan bruge et hvilket som helst EOS-kamera, indstille det til manuel betjening og starte i dag.

Når du er blevet fortrolig med de grundlæggende principper, kan du begynde at lege med nye teknikker og udvikle din egen stil. "I en tv-serie som F for Får flytter vi som regel dukkerne 12 gange for hvert sekunds optagelse," siger Ed. "Vi tager to billeder af hver position for at få det korrekte antal billeder, der kræves til afspilning. To optagelser mellem hver bevægelse sparer tid, og det gør animationen langsommere, når den afspilles, hvilket får den til at se mere tegneserieagtig ud. Når vi optager en film, flytter vi dog oftest dukkerne i hver af de 24 eller 25 billeder, da det giver et mere livagtigt udseende."

Man skal bare prøve sig frem, siger Ed. "Vær kreativ, lær af dine fejl, og hav det sjovt imens."

Skrevet af Marcus Hawkins

Relaterede produkter

Relaterede artikler



'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.

Tilbage til alle tips og teknikker