Barcelona street photographed by Christopher Anderson using the Canon EOS M5

Hjem

Den selvlærte journalist Christopher Anderson blev født i Canada, voksede op i det vestlige Texas og har betragtet New York som hjemstavn det meste af sit voksne liv. Han er medlem af det prestigefyldte Magnum Photos og var indtil for nylig New York Magazines første husfotograf. Han er nu ved at skabe et nyt hjem i Barcelona med sin familie. Vi fangede ham i hans nye omgivelser for at høre, hvad der er hjem for ham, hans arbejdsmetode til gadefotografering, og hvad et godt kamera er for ham.

Rejsen hjem

Gade i Barcelona fotograferet af Christopher Anderson med Canon EOS M5For Chris handler hjem egentlig om forbindelser – til familien, til gadens lyde og rytmer samt til de mennesker, der bor omkring ham. Men han har været på noget af en rejse for at opdage, hvor dette egentlig er.

"Jeg forlod det hjem, hvor jeg voksede op, i en ret tidlig alder, og jeg har boet mange forskellige steder og rejst verden rundt i jagten på det eksotiske. Nysgerrighed og en følelse af eventyr drev mig fremad. Men når jeg ser tilbage, var det også med til at gøre mig bevidst om, hvad hjem betyder for mig."

"Før jeg fik min egen familie, var jeg næsten konstant på farten. Jeg levede livet i konstant bevægelse, og hjem plejede at være der, hvor jeg vågnede op den dag. Jeg var bogstaveligt talt hjemløs, selvom jeg betalte husleje et sted, for jeg havde ingen følelse af tilhørsforhold. Men bag denne konstante bevægelse var der en følelse af, at jeg ledte efter et sted at høre til, en følelse af, at jeg søgte efter et hjem."

"Fødslen af min søn og bogen SON, som jeg lavede om ham, fik mig til for første gang at se på mine umiddelbare omgivelser. Det var først dér, det gik op for mig, at hjem handler mere om det intime rum, jeg deler med de mennesker, jeg elsker, og mindre om et sted, en by eller et bestemt hus."

"Men alle mine rejser og fotos indtil da forberedte mig på at skabe disse billeder af min søn. Og de gav mig det, jeg altid havde søgt i et fotografi – en ægte forbindelse til en universel oplevelse, som også var helt entydigt min."

"Siden bogen SON synes jeg også, at en stor del af mit arbejde fortsat handler om at udforske idéen om hjemmet, og jeg kredser rundt i koncentriske cirkler med min familie som kerne. Barcelona er endnu en fortsættelse af denne personlige rejse. Jeg fotograferer stadig mit hjem, nu er det bare et andet sted, jeg gør det."

Skabe følelsesmæssige forbindelser

Chris beskriver fotografering som "en enhed, der skaber kommunikationen mellem mig og det, jeg prøver at skabe forbindelse til" og som "et påskud til at skabe tilknytning og opdage mere om mig selv". Men han indrømmer, at det kan tage et stykke tid i et nyt hjem at komme tæt på den følelsesmæssige forbindelse eller kvalitet, han altid er på udkig efter – det sjældne element, der rækker ud og sætter kløerne i dig.

"Når jeg ser på de første billeder, jeg har taget et sted, som er fuldstændig ukendt for mig, så kan jeg se, der er et element af nye opdagelser. Alt ser fantastisk ud og føles friskt og eksotisk nyt, men når jeg kommer forbi dette punkt og når dybere og længere ind, så begynder billederne virkelig at tage form."

Sol og skygge i Barcelona optaget med det spejlløse EOS M5

"Da jeg for eksempel begyndte at tage billeder til det projekt, der blev til min bog SON, kunne jeg ikke se dem i en professionel sammenhæng. Jeg var bare en far, der tog billeder af sin familie. Jeg blev overrasket over at finde ud af, hvor naturlige billederne var, og indså, at det var dét, jeg altid havde ledt efter i et foto. Jeg prøvede ikke at lave et smukt billede – jeg så bare det, jeg havde en tilknytning til. Det samme gør sig gældende for alt, hvad jeg fotograferer. Jo bedre jeg forstår noget, des mere naturlige bliver billederne, og des større er den følelsesmæssige sandhed i billedet."

"Så når jeg gennemgår mine billeder under redigering, er jeg ikke på udkig efter det perfekte lys, den perfekte komposition eller eksponering. Jeg leder efter et billede, der får mig til at stoppe op, og giver mig en mavepuster. Et billede, der rammer mig følelsesmæssigt. Og det er også den eneste måde, det bliver interessant for andre. Det skal ramme en lignende følelse hos dem."

Christopher Anderson fotograferer midaldrende kvinde i en blomstret kjole med EOS M5

"Alle tricks med lyskombinationer, farve osv. er i sidste ende blot prikken over i'et. Det er ikke dét, der skaber den følelsesmæssige tilknytning – det er bare pynt. Forhåbentlig er den egentlige kerne i billedet noget, alle kan forholde sig til. Nogle gange er det noget, du ikke engang kan forklare, formulere eller sætte fingeren på, men det er der. Det er den magi, der hæver et billede over andre og skærer igennem støjen. Alle kan lave et smukt billede, men det er ikke nok for mig. Jeg vil have mine billeder til at skabe en dybere tilknytning."

"Mit arbejde spænder over alt fra krigsfotografi til portrætter og alt derimellem med mange forskellige visuelle sprog. Men jeg synes, at der er noget, som forener dem alle, og det er den samme fornemmelse af følelsesmæssig forbindelse."

Gadens poesi

I kontakten med fremmede mennesker og steder i Barcelona forklarer Chris, at hans mål var at indfange det, han beskriver som gadens sensualitet og poesi:

 Afspejlinger i våd asfalt fotograferet med det spejlløse Canon EOS M5

"Det smukke ved gadefotografering er, at det giver dig en licens til at observere og skabe tilknytning. Den praksis er også i sig selv en disciplin – som at spille på et musikinstrument – det kræver en bestemt type rutineret observation. Det svarer lidt til finjustering af en radio. I første omgang får du kun støj, og så pludselig flyder lyden af musik, og du fornemmer stedet rytme. En sensuel nydelse er den eneste måde, jeg kan beskrive det på."

"Og ude i gaderne er der er dette magiske støv, der bliver strøet ud over på et billede. Måske er det lyset, måske er det kompositionen, der bringer det til live. Men lys er en særlig måde, man kan ændre en scene på og bade noget i et overnaturligt skær. Det tilfører en situation noget, der når ud over stedets farver, handling eller geografi. Jeg holder meget øje med lyset, men jeg mener, at lys er intuitivt. Noget, der fornemmes og ikke ses. Lyset går ud over øjeblikket."

 Christopher Anderson fotograferer en pige med rødt hår på en gade i Barcelona med M5

"I sidste ende er mine fotos enten en afspejling af min erfaring eller ej, og når jeg er ude på gaderne, håber jeg at indfange poesien, for jeg dokumenterer ikke nyheder! Når det hele bliver en enhed, som når pigen med en sort og hvid T-shirt og dramatisk rødt hår går ind i de uendeligt sorte skygger med varmt lys over en smal gade, er det poesi."

Et godt kamera

Til at indfange poesien i Barcelonas gader brugte Chris EOS M5, Canons nye kompakte og lette spejlløse kamera, som har mange af de egenskaber, han søger i et godt kamera, nemlig brugervenlighed, god bærbarhed og en ydeevne, der siger spar to.

"Et godt kamera skal føles naturligt at bruge. Jeg vil gerne kunne reagere hurtigt på en scene uden at skulle tænke over mekanikken. Det ødelægger magien i et billede for mig. Et kamera, der gør det nemt at indfange en følelsesmæssig forbindelse, er vigtigere end de tekniske specifikationer. Et lille, let kamera som EOS M5 er især godt, når jeg skal gå lange afstande, f.eks. de 5 km jeg gik under Barcelona-optagelsen!"

"Jeg arbejdede engang i byggebranchen, hvor hver mand har sin egen hammer, som han kender og føler sig tryg ved. Det er det samme med et kamera. Jeg har brug for at vide, hvordan det reagerer, og at føle mig godt tilpas med det, så jeg kan stole på, at det er en forlængelse af mine øjne og hænder. Jeg har brug for at vide, at det rammer hovedet på sømmet hver gang! Det gør EOS M5."