A close-up of table tennis player Rhikesh Taucoory with the ball appearing to hover just in front of his face. Photo by Mark Kolbe.

SPORTSFOTOGRAFERING

Samme sport, anderledes perspektiv: Sådan bliver du kreativ med sportsfotografering

Elsker du sport, men er du ikke sikker på, hvordan du indfanger det på en unik og sjov måde? Med lidt øvelse kan du lære at tage kreative billeder, der vil hjælpe dig med at genopleve kampens største øjeblikke.

Her deler fem professionelle sportsfotografer kreative teknikker og tips, som de har lært gennem årene ved at dække kampe og turneringer rundt omkring i verden. Uanset om du optager på et Canon EOS 90D eller et Canon EOS-1D X Mark II, er principperne for fotografering de samme. Lær, hvordan du kan fastfryse et knockout-slag, hvordan du overdøver publikum for at formidle rå følelser, og hvordan du kan bruge zoom og komposition til at indfange noget helt anderledes i denne begyndervejledning til sejrsikker sportsfotografering.

1. Zoom ind for at få en finurlig komposition

Getty Images-fotografen Mark Kolbe, som tog dette billede af en bordtennisbold, der tilsyneladende svæver over en spillers hoved, forklarer historien bag billedet: "Jeg tog dette billede for Getty Images, første gang jeg nogensinde fotograferede bordtennis. Jeg vidste, at nærbilleder af spillere, der server, altid er populære, så jeg kiggede efter spillere med en usædvanlig eller anderledes servestil.

"Jeg rettede sigtet mod den røde væg på spillestedet, og jeg fik øje på Rhikesh Taucoory fra Mauritius – ikke kun på grund af hans servestil, men også på grund af på den måde, den stærke belysning ramte ham øverst på hovedet. Kampen var godt i gang, så jeg havde ikke lang tid til at tage det billede, jeg kunne se for mig. Jeg brugte et 400mm-objektiv med fast brændvidde, fordi jeg vidste, at hvis jeg kunne få det hele helt rigtigt, ville zoomen give mig mulighed for bedst muligt at indfange boldkastet og hans intense koncentration. Jeg fotograferede bolden direkte over hans hoved med begge øjne rettet mod den for at give et indtryk af opdrift. Dette var endnu en grund til, at jeg tog billedet meget tæt på med 400mm-objektivet: Jeg ville isolere hans hoved og bolden mod den røde baggrund. Fejlmargenen er ikke stor, når man fotograferer så tæt på, men jeg holdt ved, og på den ottende og sidste serv linede bolden, øjnene og servekastet sig op, så jeg kunne tage billedet."

Marks råd til at efterligne hans finurlige komposition er: "Når du zoomer ind for at fokusere på scenen, skal du planlægge og forsøge at forudsige, hvor du tror, det bedste billede vil være, og gå efter det, når det lines op! Med zoomobjektiver er det ofte en stor fristelse at zoome ind, zoome ud og derefter zoome ind igen... hvilket kan føre til tab af fokus. Du vil få en større chance for at indfange øjeblikket, hvis du er tålmodig: Hold dig til en brændvidde, som du er glad for, og vent på det billede, som du håber på."

Hvis du leder efter lignende resultater med et Canon EOS 90D, kan du overveje at parre det med Canon EF 70-300mm f/4-5.6 IS II USM-objektivet. Når du bruger fuld zoom, kan du sidde på sidelinjen og alligevel udvælge utrolige detaljer, og APS-C-sensoren med 32,5 Megapixel opløsning på Canon EOS 90D giver dig mulighed for at komme endnu tættere på begivenhederne ved at øge den effektive telerækkevidde.

2. Fastfrys afgørende øjeblikke

Canon-sportsfotojournalisten Elizabeth Kreutz, som tog billedet ovenfor af bokserne i kampens hede, siger, at det at fastfryse begivenhederne på det helt rigtige tidspunkt er en nyttig evne at lære. "Til dette billede af Manny Pacquiao og Timothy Bradley Jr. brugte jeg Canon EF 70-200mm f/2.8L IS III USM-objektivet til at komme tæt på og indfange dramaet og kraften i et hårdt slag. Jeg elsker timingen i dette billede: slaget, der rammer, Mannys vrængede ansigt, muskelsammentrækningerne, sveden, der flyver fra begge boksere, og spotlyset, der skinner ned mellem dem."

For at fastfryse bevægelser som disse siger Elizabeth, at det er vigtigt at "være klar hele tiden". Hun forklarer, at det hjælper at forberede kameraet til at tage en kontinuerlig serie af billeder: "Vælg Tv på programhjulet, og vælg en lukkertid, som er hurtigere end 1/1000 sekund. Du skal også indstille dit kamera til metoden Kontinuerlig Optagelse for at få det maksimale antal billeder/sek.". Canon EOS 90D kan optage med 10 billeder/sek., hvilket betyder, at du har en god chance for at indfange det billede, du ønsker.

Når det kommer til fokusering, foretrækker Elizabeth at bevare fuld kontrol: "Jeg bruger enkeltpunkts-autofokus og ændrer den manuelt under kampen for at skabe mit fokuspunkt og min komposition. Det kræver lidt øvelse, især med hurtige boksere", siger hun. Hvis du hellere vil være fri for enkeltpunkts-autofokus, gør autofokus med fuld sporing (AF) – som er tilgængeligt på mange Canon-kameraer, herunder Canon EOS 90D – det muligt for dig at fokusere på og spore et motiv, uanset hvor det bevæger sig hen i billedrammen, hvilket er en stor hjælp til sportsfotografering.

3. Vær kreativ med bevægelsessløring

Tom Jenkins er sportsfotograf for The Guardian og The Observer – landsdækkende aviser i Storbritannien – og Canon-ambassadør. Han anbefaler at eksperimentere med bevægelsessløring for at formidle en fornemmelse af fart og spænding som på billedet ovenfor. "Jeg tog dette billede for The Guardian af herrernes 1.500-meterløb", siger han. "Dette løb var ikke særlig højprofileret, så jeg besluttede mig for at eksperimentere med langsomme lukkertider og at kombinere multieksponeringer. Jeg prøvede at illustrere løbernes bevægelser og være kreativ med farverne på trøjerne, shortsene og skoene samt pointtavlerne på stadion. Jeg fik det billede, jeg ville have, efter et par forsøg med placering og lukkertid, og jeg brugte panoramaoptagelse af løberne, da de løb forbi. Dette billede er faktisk to kompositioner, som er kombineret i kameraet, hvor jeg zoomer hurtigt ud mellem eksponeringerne.

"Når jeg får chancen for at eksperimentere som her, tænker jeg altid over, hvad jeg har lært: hvad der gik godt, og hvad der ikke fungerede. Jeg forsøger at gemme denne viden i håbet om, at der en dag vil være en anden sport, hvor jeg kan bruge den samme teknik."

Toms råd til dig er: "Eksperimentér med lukkertider, zoom og panorering med dit eget kamera. Jeg har et Canon PowerShot G7 X Mark II, og det er fantastisk til panorering ved lave lukkerhastigheder. Jeg mener, at panoreringsoptagelser generelt fungerer bedst, hvis du står parallelt med actions-scenen, så tænk over din placering, og om der kan være et bedre sted at tage billedet fra."

4. Optag fra uventede steder

Pressefotografen Marc Aspland er ledende sportsfotograf hos en af de største daglige aviser i Storbritannien, The Times. Han er også en Canon-ambassadør, som kan lide at placere sit Canon-udstyr på strategiske steder for at få forskellige billeder, f.eks. dette billede fra et hestevæddeløb. "Jeg tog dette billede ved hjælp af et fjernbetjent kamera fra ca. 18 meters afstand. Jeg placerede kameraet med en sender monteret under skinnerne og sikrede mig, at jeg havde dommerpælen i billedrammen. Da jeg vidste, at hesten passerede mållinjen, affyrede jeg en serie på 12 billeder i sekundet for at give fjernkameraet den bedste chance for at indfange øjeblikket. Heldigvis for mig kom vinderhesten op på indersiden, så den er større i billedrammen, mens andenpladsen kom op i midten og fremstår meget mindre.

"Det, der også gør dette billede særligt, er, at hesten er midt i sit skridt, og lyset er godt, så man kan se alle detaljerne i formen, hestens muskler og jockeyens ansigt. Desuden er den vindende jockey iført blændende orange – hvis han har været iklædt sort, havde det måske ikke været lige så iøjnefaldende. Og så er der selvfølgelig dommerpælen."

Hvis du vil efterligne Marcs fremgangsmåde, kan du placere dit kamera og fjernstyre det ved hjælp Canon Camera Connect-app'en på din smartphone (hvis dit kamera har Wi-Fi) eller ved hjælp af en trådløs fjernbetjening. Alternativt kan du bruge kameraets vippeskærm (hvis det har en) til at optage fra usædvanlige steder eller vinkler. "Træd væk fra det åbenlyse," siger Marc. "Træd væk fra de almindelige standardbilleder, og træd væk fra at stå, hvor du tror, at alle fotografer "skal" stå.

"Hvis du fotograferer unge mennesker, der spiller fodbold, skal du stå bag den mudrede målstolpeåbning, hvor barnet står i en vandpyt og venter på den fremstormende angriber – det handler om at se på en situation og finde det usædvanlige i den."

5. Brug dit miljø til at tilføje en ny dimension

Canon-ambassadøren og sportsfotografen Andrei Golovanov siger, at omgivelserne ved nogle sportsbegivenheder kan føje et ekstra lag af interesse til dine fotos. "Jeg besluttede mig for selv at fotografere Moskva-maratonet i 2014 efter at have været ansat til at tage portrætter af løbere, der gennemførte løbet to år tidligere", siger han. "Derfor kendte jeg til alle finesserne og de bedste steder at fotografere fra på ruten: Moskva og Kremlin-volden. Det første sted, jeg valgte, var Moskva med skyskraberne i baggrunden. Der fandt jeg den perfekte vandpyt på asfalten, som afspejlede et af Kremlins tårne, samtidig med at den indfangede løbernes fødder. Jeg synes, at dette billede er spektakulært, og det blev tildelt førstepladsen i kategorien Usædvanlig på Sportfolio Festival i Frankrig.

"Mit råd til nybegyndere er, at de skal finpudse færdighederne ved at indfange interessante kompositioner ved lokale begivenheder, der er nemme at deltage i, i stedet for at rejse til verdensmesterskaber. Maratoner er en fantastisk sport at fotografere, fordi de normalt er åbne for alle. De fleste steder byder på en eller anden form for langdistanceløb i løbet af året, og der er masser af tid og mulighed for at lege med og perfektionere din teknik.

"Se på de omgivelser, som du fotograferer i, og forestil dig en kreativ måde at fortælle historien visuelt på. Hvis din skærm f.eks. kan flyttes, kan du prøve at fotografere fra usædvanlige udsigtspunkter, f.eks. over toppen af tilskuerne, gennem tilskuerne eller ved at ligge på fortovet. Brug af refleksioner, som f.eks. denne vandpyt, er et andet godt trick. Se efter stillestående vand eller skinnende vinduer – f.eks. på biler eller bygninger – solbrillerne kan også fungere godt. Derefter handler det bare om øvelse, så bliver billederne bedre".

Skrevet af Natalie Denton

Relaterede artikler
A Canadian player tackles an Irish player in a rugby match. Photo by Richard Heathcote.

SPORTSFOTOGRAFERING

7 enkle måder at få bedre sportsfotos på

Opdag de kameraindstillinger, -metoder og -funktioner, der vil hjælpe dig med at tage bedre sportsfotos.

Sports photographer Dave Rogers stands next to rugby player Martin Johnson on the pitch.

SPORTSFOTOGRAFERING

Sådan scorer du bedre sportsbilleder

Den kendte sportsfotograf Dave Rogers deler sine 10 bedste tips og teknikker til at forbedre din sportsfotografering.

A snowboarder walks through the snow with his snowboard under his arm, away from the camera.

UDENDØRS

Fototips og -tricks til vinterferien

Den professionelle sportsfotograf Richard Walch deler ud af sine ekspertkyndige tips til fantastisk vinterfotografering, fra at vælge et kamera til de bedste indstillinger.

Relaterede produkter

Relaterede artikler



'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.

Tilbage til alle tips og teknikker