KREATIVT PRINT

Opdag en verden af kunstpapirklip med Canon Creative Park

Se, hvordan en talentfuld kunstner bruger sin Canon PIXMA-printer til at løfte en Canon Creative Park-isfugleskabelon op på et højere niveau.
En skinnende isfugl i papirklip sidder på en persons hånd med planter og malerier synlige i baggrunden.

Der er tusindvis af papirklipidéer og skabeloner at vælge imellem på Canon Creative Park, lige fra arkitektur til årstidsbestemt indretning. Du skal blot vælge din skabelon og følge instruktionerne. Men hvad nu, hvis du vil løfte det op til næste niveau? Det er her, kunstneren og illustratoren Zack McLaughlin fra Paper & Wood giver en kreativ håndsrækning.

Zack har en mangeårig kærlighed til naturens verden og en særlig interesse for fugle, både som fuglekigger og når han fotograferer dem med sit Canon EOS 90D. Han har skabt installationer til berømte stormagasiner, museer og endda Sir David Attenborough. Zacks sans for detaljer er det, der får ham til at skille sig ud, og hans beundring af naturen kan tydeligt ses i alle hans kreationer.

Derfor synes det passende, at en fugleentusiast som Zack påtager sig denne 3D-papirudfordring og vælger en isfugl som sit fokus.

Sådan kommer du i gang

En Canon PIXMA-printer er placeret på en bordplade ved siden af en åben bærbar computer og printer en Canon Creative Park-skabelon, der vises på den bærbare pc's skærm.

3D-papirklip for voksne kan være lige så udfordrende, som det er givende, og Canon Creative Park er fuld af papirklipidéer, du kan komme i gang med.

En mand læner sig op ad et skrivebord og bruger forsigtigt en skalpel til at skære skabeloner ud af papirark på en skæremåtte.

Papirklip kan være en fantastisk måde at fortabe sig i en kreativ proces på, fra print af skabeloner til klipning og samling af dem. "Jeg er ret god til at komme ind i zonen, og så først flere timer senere opdage, at jeg er meget sulten eller tørstig – man forsvinder helt i det," siger Zack. "Jeg har altid radioen tændt, eller jeg lytter til en fantasy-lydbog. Jeg er nørd hele vejen igennem."

Det første trin i enhver kreativ proces bør være observation og forberedelse. Zack havde opdaget og fotograferet nogle isfugle i det lokale marskområde. "Jeg elsker at gå ud og fotografere naturen, især på stille, tidlige morgener, bare for at opleve det helt særlige, fredfyldte øjeblik," siger Zack. "Jeg forsøger at tage den fornemmelse med hjem."

Udover med sine egne billeder studerer Zack ofte bøger og tegninger online for at forberede sig på en opbygning. Efter at have valgt sin isfugleskabelon på Canon Creative Park – der fås som smartphone-app og webside – printede han den og andre billeder til inspiration med en printer fra Canon PIXMA TS5350a-serien.

For at sikre at han fik et perfekt print med nøjagtige farver og konturer, udførte Zack en hurtig og nem printervedligeholdelsesproces i Indstillinger, der gennemgik alle de nødvendige dysekontroller. Han skiftede også metode til bedste kvalitet i stedet for udkast eller standardmetode. Da det var overstået, var det tid til at blive kreativ.

"Jeg elsker udfordringen ved at bruge materiale som papir til at genskabe noget så smukt, der findes i naturen," siger Zack. "Der er så meget, du kan gøre med papir som f.eks. prægning, og Canon Matte Photo Paper er det perfekte materiale til det. Alt papir er lidt blødt, så når man anlægger tryk, skaber man en fordybning. Det er cool at ændre papir fra noget, som folk tænker på som helt flad. Det har så meget potentiale!"

Planlægningen og processen

De mange forskellige elementer i en papirklipskabelon af en isfugl, nogle samlet og nogle stadig i gang, ligger ved siden af en saks på et bord.

Zack studerede illustration og brugte år på at illustrere børnebøger, før han indså, at han var tiltrukket af 3D-kreationer. "Det er sjovt, for jeg laver ikke ret meget illustrationsarbejde nu. Det er alt sammen 3D-ting," siger han. "Det er noget, jeg aldrig har drømt om at gøre, da jeg var yngre. Jeg troede ikke engang, at det var en mulighed."

Et par hænder bruger en saks til at klippe en papirfjer.

"Jeg laver en stor bunke fjer, men det er altid lidt af et gætværk," siger Zack. "Jeg når helt til slutningen og indser, at jeg har skal bruge lidt mere. Jeg er ret velforberedt, når jeg starter, men nogle gange kan det blive lidt kaotisk."

Det er ingen overraskelse, at det var ret let for Zack, at lave en almindelig isfugl-skabelon på Canon Creative Park, men han tilføjede også nogle få personlige præg, der fremhævede hans primære motivation – at gøre sine papirfugle levende.

"Jeg bestræber mig altid på at gøre mine modeller realistiske," forklarer han. "Magien ligger i detaljerne, og det er kun, når man går meget tæt på, at man kan få en forståelse af, hvordan de er lavet."

Da Zack havde printet alle de flade elementer og skåret dem ud med en skalpel, tilføjede han papirfjerene, før stykkerne blev sat sammen. Zack skærer en enkel bladform af 160 g/m2 tekstureret farvet papir, og holder den mellem pegefingeren og tommelfingeren. Han hviler saksen på en anden finger, klipper rundt om kanten og laver frynser på hvert stykke. Dette gør han med stor fingersnilde i alle sine projekter. "Jeg har aldrig klippet i mig selv," siger han. "Jeg har en sikkerhedsfinger på bagsiden, så jeg hele tiden kan mærke, hvor skæret er."

Zack vurderer, at han brugte ca. 400 papirfjer til denne isfugl og anbefaler, at man altid starter ved halen og derefter bygger lag op. Ved at tilføje resten af fjerpragten med de ekstra fjer vidste Zack, at næbbet og fødderne skulle være ca. 10 % større, da de ellers ville se ud til at have forkert størrelsesforhold.

Sans for detaljer

En hånd holder en isfugl i papirklip, mens den anden hånd bruger en tynd pensel til at male isfuglens hoved.

"Jeg bruger akrylmaling og fortynder det med vand, og bruger derefter tykkere klatter af maling til stærkere farvedetaljer," siger Zack. "Jeg kan godt lide at bruge skinnende maling, der egner sig godt til fuglenes tekstur."

Efter fuglen havde fået fjer på og var limet og tør, brugte Zack akrylmaling til at tilføje detaljerne. "Heldigvis er Creative Park-skabelonerne virkelig detaljerede, så det hjalp mig med farvelægningen af fuglen," siger han.

Han lakerede næbbet, da han havde malet det, for at give det et realistisk skinnende udseende og tilpassede isfuglens øjne for at gøre dem mere livagtige ved hjælp af akrylkugler, som han malede. Han skabte derefter et sekundært øjenlåg fra en anden skabelon, så øjnene så ud til at sidde lidt dybere.

For Zack er fremstilling og kreation en meditativ aktivitet. "Du glemmer alt andet i verden, selv når fremstillingen ikke går som planlagt," siger han. "Du kan bare ikke tænke på andre problemer i dit liv. Der er ingen distraherende skærme, fordi du bruger hænderne. Det er virkelig sanseligt og får dig til at glemme alt andet."

Det færdige produkt

En færdig isfugl i papirklip sidder på en gren under en glaskuppel, der står ved siden af en potteplante på et bord.

Arbejdet med isfuglen strakte sig over fire dage og blev til et personligt kærlighedsprojekt for Zack, hvilket gælder for alle hans projekter. "Det eneste, jeg tænker på, er det endelige resultat, og jeg vil altid gerne have, at det bliver helt rigtigt," siger han.

Da den næsten var færdig, blev der foretaget endnu et par justeringer, såsom at vinkle hovedet, så det pegede lidt nedad og så ud, som om fuglen var klar til at slå ned på en intetanende fisk. Endelig besluttede Zack sig for at opstille den på en gren i en glaskuppel. "Jeg fastgjorde en metaltråd til basen og formede den med modellervoks og en tandstikker for at skabe tekstur, før jeg malede den," forklarer han.

For mange, der ser Zacks værker, kan det være deres eneste måde at komme tæt på og undersøge nogle af disse fugle. "Jeg vil gerne hjælpe med at gøre folk mere opmærksomme på og værdsætte naturen. Jeg sigter også mod at bringe naturen indenfor, men lader den være uforstyrret i den naturlige verden. Det, jeg gør, er før blevet sammenlignet med vegansk udstopning," griner han.

Hvis du er blevet inspireret af Zacks imponerende papirkreationer, hvorfor så ikke prøve at bruge en af de skabeloner, der findes på Canon Creative Park? Og glem ikke at dele dine papirklip på de sociale medier med hashtagget #MadeWithPIXMA.

Skrevet af Natalya Paul

Relaterede produkter

  • Printere til hjemmet

    PIXMA TS5350a-serien

    Vis dine designs frem med PIXMA TS5350a-seriens alsidige mediehåndtering, coole kreative apps og enkle tilslutning til smartphones
  • Inkjet-printere

    Matte Photo Paper MP-101

    Matte Photo Paper producerer kvalitetsfotografier, grafik og tekst med en mat finish. Også velegnet til mere kreative anvendelser såsom lykønskningskort, skilte og papirhåndværk.
  • Inkjet-printere

    Matte Photo Paper MP-101D

    Gør dine idéer til virkelighed med denne alsidige papirtype. Papiret er ideelt til hobbyfolk og kreatører, og det er det perfekte valg til dine egne kortkreationer, udklip til scrapbøger eller projekter fra Creative Park.

Relaterede artikler