FESTFOTOGRAFERING
Vær mere kreativ, når du tager billeder til fester
Vil du gerne indfange glæden og begejstringen ved festligheder? Lær, hvordan du tager billeder af alle de skønne øjeblikke på kreative måder.
FESTIVALFOTOGRAFERING
Uanset om du slår teltet op for at nyde en hel weekend med livemusik, eller om du tager til koncert med vennerne, så sørg for, at du er klar til at indfange al sommerens sjov. Festivaler og musikbegivenheder er fulde af spektakulære kulisser og rekvisitter, særprægede kostumer og naturligvis utrolige optrædener, der alle bidrager til stemningen. Så pak dit Canon-kamera, og følg disse bedste tips fra en festivalfotograf for at tage billeder, der vil gøre dine venner grønne af misundelse.
Ben Morse startede sin karriere som professionel festivalfotograf med blot én e-mail. Han var en entusiastisk amatør, der søgte at udvikle sine evner, og så festivalfotografering som en måde at kombinere sin passion for musik med hans voksende interesse for fotografering. "Jeg var lige kommet i gang og ville udvide min portefølje ud over de musikere, jeg fotograferede. Jeg tænkte, at en festival ville være en god måde at gøre det på, så jeg fandt 2000trees, en vidunderlig lille rockfestival i Cheltenham, England, som jeg regnede med kunne give mig en chance. Jeg sendte dem en e-mail, og de svarede: 'Ja, vi elsker dit arbejde'." Faktisk var de så glade for hans arbejde, at de inviterede ham tilbage året efter som betalt fotograf.
"Det er meget sjovere at fotografere en festival end bare at deltage", siger Ben. "Jeg opdager et væld af ny musik og får mulighed for at profitere af andre menneskers kreative energi, hvilket er meget spændende." De forskellige forhold, som festivaler giver, betyder, at de er det perfekte træningssted for fotoentusiaster – et godt sted at udvikle sine evner, mens man har det sjovt.
Her deler Ben sine råd om, hvordan man tager mere kreative billeder ved at arbejde med omgivelserne, lede efter usædvanlige kompositioner og få fuldt udbytte af zoom.
"En vigtig ting, jeg har lært i årenes løb af at fotografere på festivaler, er, at det betaler sig at være der, hvor de andre fotografer ikke er", siger Ben. "Nogle af mine yndlingsbilleder er dem, jeg har taget, mens jeg stod blandt publikum, og sangeren er kommet ned til afspærringen. De andre fotografer blev i pitten, fordi det er det, deres adgangskort giver dem adgang til, og de tænkte ikke på at bevæge sig rundt for at få de bedste billeder. Jeg elsker at tage billeder fra publikums perspektiv, fordi det er det syn, de fleste kan huske. Jeg ser det som mit job at være der og at komme ind blandt dem for at nyde stemningen."
Dette tip gælder heller ikke kun ved store optrædener. Brug tiden før og efter musikken til at udforske de farverige scener rundt omkring på festivalpladsen. "Der er masser af seje ting, du kan fotografere på en festival. Der er altid folk klædt i skøre kostumer, der vandrer omkring på stedet. Og min opfattelse er, at hvis de har et kostume på, vil de gerne ses, så de ville sikkert elske det, hvis man tager et billede af dem. Det skader ikke at spørge. Du skal bare sige "Gør det noget, hvis jeg tager et billede? Du ser fantastisk ud!" De fleste gange siger de "Ja'".
Hvis du vil forbedre din festivalfotografering til sommer, er Canon PowerShot SX740 HS eller Canon EOS M50 fantastiske festivalledsagere. Den kraftige 40x optiske zoom på det kompakte Canon PowerShot SX740 HS hjælper dig med nemt at skifte fra at tage sjove billeder med dine venner i nærheden til det, der udspiller sig på scenen længere væk. Og med 4K-filmoptagelsesmuligheder kan du optage dine yndlingssange på smukkeste vis.
"Et PowerShot er et virkelig godt valg", fortæller Ben. "Det er virkelig nyttigt at have en stor skærm, som du kan vende rundt og se tingene på. Det er også praktisk at have noget med en god zoom på, så du kan optage handlingen på scenen fra publikumspladserne."
Tjek reglerne for fotografering på den festival eller koncert, du skal til, før du tager afsted. Nogle arrangementer tillader kun, at du medbringer et kompaktkamera, mens andre måske tillader, at du medbringer et spejlløst kamera eller et spejlreflekskamera uden en fotograftilladelse.
Canon EOS M50 er et kompakt, men også alsidigt spejlløst kamera med en sensor i spejlrefleksstørrelse på 24,1 Megapixel, en effektiv DIGIC 8-processor og 4K-videooptagelse, så du kan tage uforglemmelige minder med smukke farver og detaljer. Det har automatiske optagemetoder, der finder de rette indstillinger for dig, samt manuelle kontroller, som du kan kaste dig ud i, når du føler dig mere sikker på dine evner som fotograf. Med Wi-Fi-tilslutning kan du nemt dele dine billeder til dine mobile enheder ved hjælp af Canon Camera Connect-app'en. Og med M50's touchscreen, der kan vippes og drejes, kan du tage billeder fra enhver vinkel – uanset om det gælder at tage dem nedefra for at få de optrædende til at se højere ud eller at klemme sig ind i et hjørne for at få et bredere udsyn over handlingen.
Når du skal vælge et objektiv til brug sammen med Canon EOS M50, er Canon EF-M 15-45mm f/3.5-6.3 IS STM, som ofte følger med kameraet, et alsidigt objektiv i høj kvalitet til vidvinkel- og hverdagsbilleder med en fantastisk indbygget billedstabilisator.
Ben tilføjer: "Hvis jeg gerne vil lidt tættere på, har Canon EF-M 55-200mm f/4.5-6.3 IS STM lang rækkevidde, men det er alligevel behageligt og let, og det har en billedstabilisator. Den lange rækkevidde gør, at du kan få gode nærbilleder af instrumenter og folks ansigter på scenen. Så med disse to objektiver har du stort set alle hjørner dækket."
Hvis du vil tage et klassisk billede af scenen med alle rockbandets medlemmer i billedet, anbefaler Ben at bruge en mindre blænde (højere f-tal), f.eks. f/4.5 eller højere. Det giver dig en øget dybdeskarphed, som hjælper dig med at sikre, at hele scenen så vidt muligt er i fokus.
"Brug ikke al tiden på at fokusere på bandet", råder Ben. "Sørg for, at du også får et par billeder af resten af publikum. Du er til en livemusikoplevelse. Der er massevis af professionelle i pitten, der tager nærbilleder af bandet, men du har et helt særligt perspektiv, hvor du kan vise publikums reaktion. Du kan vise, hvordan bandet påvirker folk omkring dig. Hvis du vil se tilbage på disse billeder og mindes, hvordan det øjeblik føltes, er det den bedste måde at se det på at se bandet, og derefter at se reaktionerne på ansigterne på folk omkring dig."
Og hvorfor ikke bruge dine venner som modeller? Mens du udforsker festivalen eller venter på, at musikken går i gang, kan det at fotografere dine venner være en god måde øve dig i at fotografere og gør kameraet klar. "Det er sjovt at tage billeder af vennerne, men du kan også bruge det til at sikre dig, at din blænde og ISO er indstillet rigtigt. Hvis du bruger tiden til at lege med dine indstillinger, kan du fokusere på at komponere dine billeder, når musikken begynder."
Den 40x optiske zoom på Canon PowerShot SX740 HS giver dig mulighed for at komme tættere på alt det, der sker på en festival. Bens råd for at få mest muligt ud af zoomen er: "Prøv at holde hænderne så roligt som muligt, nå du optager med høj zoom. Hold hænderne i ro, vent på det rette øjeblik, og giv dig selv nok fleksibilitet i billedrammen til, at hvis det motiv, du optager – uanset om det er sangeren, guitaristen eller en person blandt publikum – pludseligt bevæger sig, går du ikke glip af billedet. Så lad være med at zoome helt tæt på – en smule ekstra bredde er bedre end at være for tæt på."
En funktion i Canon PowerShot SX740 HS, som hjælper med hurtigt at zoome ind og ud, er Zoom Framing Assist. For at bruge den skal du blot trykke på Zoom Framing Assist-knappen bag på kameraet (til venstre for Wi-Fi-knappen) for at zoome ud og fange dit motiv igen. Slip knappen, så vender objektivet automatisk tilbage til den zoomede position.
Canon PowerShot SX740 HS har også effektiv billedstabilisering, der hjælper med at mindske risikoen for slørede billeder på grund af rystende hænder. Også Canon EF-M 15-45mm f/3.5-6.3 IS STM- og Canon EF-M 55-200mm f/4.5-6.3 IS STM-objektiverne, som Ben anbefaler til brug sammen med Canon EOS M50, har indbygget billedstabilisering.
"Undlad at bruge den indbyggede flash til at tage billeder fra publikum om natten", advarer Ben. "Det vil udblege menneskene omkring dig, så der vises store, hvide pletter i forgrunden, og det gør overhovedet intet for det billede, som du prøver at tage af bandet i det fjerne. Desuden vil det irritere alle omkring dig. Husk, at bandet har belyst scenen eller arenaen på en bestemt måde, fordi de ønsker at opnå den effekt, så brug den belysning i stedet for."
Lysforholdene på festivaler ændrer sig hele tiden på grund af uforudsigelige vejrforhold og variabel scenebelysning. Dit kameras standardindstilling for automatisk hvidbalance kan hjælpe dig med at holde dig på forkant med disse ændringer, så du er sikker på, at dine farver altid ser naturlige og behagelige ud. "Når bandet går på scenen, vil der sandsynligvis være mere lys. Både vejret og tidspunktet på dagen har indflydelse på, hvordan du skal indstille din hvidbalance, og fluorescerende scenebelysning kan forvirre dit kamera", siger Ben. "Der er ingen skam at optage med automatisk hvidbalance, især hvis det betyder, at dine farvetoner bliver normale."
Både Canon PowerShot SX740 HS og Canon EOS M50 har en indstilling for automatisk hvidbalance samt et udvalg af forudindstillinger (f.eks. Dagslys, Skygge, Overskyet, Glødelampe og Fluorescerende lys). De har også fin manuel kontrol, så du kan eksperimentere med at indstille hvidbalancen manuelt, når du er tryg ved det. Du skal blot huske at skifte tilbage til automatisk hvidbalance, når du er færdig. Med Canon EOS M50 kan du også tage billeder i RAW-format, hvilket betyder, at du kan redigere billedernes hvidbalance på et senere tidspunkt i RAW Development-software som f.eks. Digital Photo Professional på en tablet eller computer.
Uanset lysforholdene kan et Canon-kamera hjælpe med at sørge for, at dine farver gør lige så stort indtryk som musikken!
"Find forskellige vinkler at beskue den samme ting på", siger Ben. "Kom ned på jorden. Kom også højt op, hvis du kan. Hvis der er nogle finurlige kunstopsætninger, så prøv at holde dig i nærheden af dem, for folk elsker at tage billeder af dem. Så du kan tage billeder af folk, der render rundt omkring dem. Der er masser af seje ting, du kan gøre. Jeg har taget et billede af en musiker, der øvede sig blandt træerne på en festival. Træerne er lodrette linjer, der trækker i øjet, så de er en naturligt fotogen ting. Se efter former og linjer som disse, som er naturlige til festivaler, fordi de giver interessante billeder."
Ben tilføjer, at det at have et kamera med en skærm, der kan vippes – for eksempel den 180° vipbare skærm på Canon PowerShot SX740 HS eller touchscreenen, der kan vippes og drejes, på Canon EOS M50 – virkelig kan hjælpe dig med at finde kreative vinkler. "Mit ældste trick er at komme langt ned mod jorden. Men det er ikke nødvendigt at sidde ned eller krybe sammen, hvis du har en skærm, der kan vippes eller drejes – du skal blot holde kameraet lavt."
I stedet for at blive irriteret, når folk foran dig vinker med hænderne foran kameraet, hvorfor så ikke udnytte disse detaljer? Hænder, der klapper, kan hjælpe med at indfange stemningen under koncerten. "Hvis du er halvvejs nede blandt publikum, er tilskuerne dette enorme hav af ansigter og hænder, og nogle gange er de belyst, andre gange er de halvt belyst og nogle gange er de helt i silhuet", siger Ben. "Hvis du befinder dig i midten, og du venter på det rette øjeblik, kan du få nogle virkelig interessante billeder ved at lege med silhuetterne. Jeg oplevede et øjeblik, hvor en fyr foran mig holdt hænderne oppe og klappede. Jeg lod fyren gå helt amok, og jeg prøvede at tage billeder mellem hænderne på ham for at fange bandet mellem et par hænder. Det var en sjov udfordring."
Hvis du vil have et billede med hænder som silhuetter og bandet i fokus, anbefaler Ben, at du indstiller dit kamera til en høj ISO, bruger en hurtig lukkertid og indstiller fokus på scenen. Find en rytme med lukkeren, og prøv at tage en serie af billeder mellem klappene. Både Canon PowerShot SX740 HS og Canon EOS M50 har metoder til kontinuerlig optagelse, så du kan bruge disse metoder til at tage serier med flere billeder i sekundet.
"Lad være med at bekymre dig om at tjekke billedet med det samme. Det kan du gøre, når du kommer hjem. Hvis du er gået glip af øjeblikket, er der ingen grund til at tjekke det, og mens du tjekker det, risikerer du at gå glip af det næste", siger Ben. "Lad i stedet kameraet køre, så hurtigt det kan, og vær klar til at flytte dig med det, der sker omkring dig. Hvis du er begejstret for musik, og du har haft det fedt, er det ikke noget problem at gennemse 500 fotos, når arrangementet er slut."
"En af de ting, jeg elsker at gøre, når jeg er på farten, er at have en lille instant-printer med mig til at printe billeder fra en dag eller to forinden, som jeg kan lægge i bandets omklædningsrum. De elsker det, fordi de ikke selv kan se det, som jeg ser", siger Ben.
"Hvis du tager på festival i nogle dage, anbefaler jeg, at du medbringer en bærbar Canon Zoemini-printer, som du kan have tilbage på campingpladsen. Print billeder, som du har taget rundt omkring campingpladsen, og til nogle af optrædenerne, og hæng dem om rundt om dit telt", tilføjer Ben. For at bruge printeren skal du sørge for, at du har de billeder, som du vil printe, på din smartphone eller tablet (du kan overføre dem vha. kameraets Wi-Fi eller Bluetooth for at oprette forbindelse til Canon Camera Connect-app'en). Åbn derefter Canon Mini Print-app'en for at printe billedet direkte fra din telefon til Canon Zoemini. Canon Mini Print-app'en giver dig endda mulighed for at tilføje filtre, rammer, kruseduller, tekst og meget mere for at få sjove billeder, der gør et varigt indtryk på dine venner.
Skrevet af Matthew Bowen
'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.
Tilbage til alle tips og teknikkerFestfotografering
Vil du gerne indfange glæden og begejstringen ved festligheder? Lær, hvordan du tager billeder af alle de skønne øjeblikke på kreative måder.
REJSEFOTOGRAFERING
Fotograf og blogger Diana Millos deler sine bedste tips til fantastiske rejsebilleder.
FESTIVALFOTOGRAFERING
Bart Heemskerk fortæller, hvordan hans kærlighed til musik førte til en karriere med at fotografere store navne med ikonstatus, og deler sine tips til at få fantastiske festivalfotos.