ID for FAQ: 8200560700
Udgivelsesdato: 31 juli 2009
At have et godt greb om dit kamera er en del af forudsætningerne for god fotografering. Hvis kameraet er stabilt, vil kamerarystelser påvirke billederne mindre. I dette afsnit beskrives det, hvordan du holder kameraet korrekt.
Kompakte digitale kameraer er lette nok til at blive holdt med én hånd, så du kan holde kameraet som vist i dette eksempel. At holde et kamera med én hånd er imidlertid ustabilt, og det øger sandsynligheden for kamerarystelser.
At holde kameraet med begge hænder er mere stabilt end at holde det med én hånd, men hvis du ikke holder dine albuer ind til kroppen, er kameraet ikke stabilt.
Når du står med samlede fødder, er kroppen ofte ustabil. Stå i stedet i en afslappet stilling med ca. en skulderbreddes afstand mellem fødderne.
Hold kameraet som vist i eksemplet. Placer pegefingeren på lukkerknappen.
Støt kameraets sidepanel med din venstre tommelfinger, og bundpanelet med venstre pegefinger.
Du kan holde kameraet fast på denne måde uden at berøre objektivet eller flashen med hænderne.
Hold kameraet med albuerne presset ind mod kroppen. Hvis du tager billeder ved hjælp af søgeren, føles det naturligt at holde albuerne ind mod kroppen, så det bliver lettere at stabilisere kameraet.
Undgå at holde albuerne alt for langt væk fra kroppen, når du optager ved hjælp af LCD-skærmen.
Placer højre hånd på samme måde som ved optagelse af liggende billeder, men flyt venstre hånd oven på kameraet. Undgå at berøre flashen eller objektivet med fingrene.
Når du holder kameraet lodret, er det nogle gange lettere at trykke på lukkerknappen med tommelfingeren. Hold kameraet med tommelfingerleddet og pegefingeren, og placer tommelfingeren på lukkerknappen.
Du kan også stabilisere dit kamera ved hjælp af et gelænder eller lignende faste genstande. Det gør det muligt at tage billeder uden kamerarystelser, selv om du ikke har et stativ.