Ocean Shark Diver

På jagt efter hajer af Franco Banfi

Canon Explorer og prisvindende dyrefotograf Franco Banfi fortæller om sin kærlighed til undervandsfotografering, og hvordan det føles at prøve at tage det perfekte billede, når man er omgivet af blåhajer.

Franco Banfi er en prisvindende schweizisk naturfotograf og ekspeditionsleder, der rejser ud i verden for at opsøge naturoplevelser.

For næsten 15 år siden valgte Franco at arbejde som freelance- og vagabondfotograf på fuld tid. Han har rejst verden rundt og dokumenteret dyrelivet og forholdet mellem menneske og natur i miljøer, der spænder fra Ækvator til polerne, i alle verdens oceaner og i et utal af ferskvandssøer og floder.

I løbet af denne proces han forbedret sine færdigheder som fotograf og udviklet en passion for arbejdet omkring bevaring af planetens fauna og flora.

Canon EOS 5D Mark II med et EF15mm f/2.8 fiskeøjeobjektiv. Eksponeringen var 1/160 sek. ved f/11, ISO 320. Inde i et Seacam-undervandshus med to strobelys ved fuld effekt.

Vi talte med ham omkring hans foto af en blåhaj (prionace glauca), der blevet taget på Azorerne, og hvordan hans viden om dyrets adfærd sammen med hans tekniske færdigheder skabte et så mindeværdigt billede.

På udkig efter blåhajer

"Jeg er glad for store dyr, livskraften bag majestætiske væsener og selvbevidstheden om deres position i verdenshavene og i fødekæden."

"Jeg har generelt altid været interesseret i hajer og i særdeleshed blåhajens elegance. Deres kroppe og adfærdsmønstre er tillokkende. De er dybblå på ryggen, lyseblå på siderne og helt hvide på maven. Snuden er lang og spids, øjnene er mørke, store og runde.... nysgerrige. Disse træk er perfekte til at skitsere en af de mest populære arter inden for tegneserier og tv-serier."

"For mange år siden havde jeg mulighed for at se og fotografere blåhajer i San Diego ud for den californiske kyst. For nylig blev jeg sammen med nogle venner og professionelle fotografer inviteret til at slutte mig til en ekspedition til Azorerne – en øgruppe i Atlanterhavet, bestående af ni øer, og det perfekte sted til at opleve den pelagiske fauna."

I dybet

"I åbent vand langt fra kysten og på flere hundrede meters dybde falder solens stråler ned og forsvinder i de mørke dybder. Vi hoppede ned i det blå vand med en følelse af, at vi befandt os midt i ingenting men med håbet om, at nogle hajer ville nærme sig os… (men lad være med at sige noget til min mor, som stadig er bange efter at have set Dødens gab…)."

"Denne type dykning i åbent vand er ikke for sarte sjæle eller for urutinerede dykkere, der ikke bryder sig om det dybe vand. Uden referencepunkter på bunden eller en tilstødende væg bliver man let desorienteret. Selvbevidsthed og en god evne til at flyde er afgørende. Men når man tilføjer et par nysgerrige hajer, der svømmer omkring én, bliver det først rigtigt interessant."

At komme helt tæt på

"Jeg var i vandet med en anden fotograf, jo færre jo bedre: det er den bedste måde at lade dyrene komme tættere på. Det er især vigtigt i forbindelse med undervandsfotografering. Mindre vand mellem motivet og kameraet betyder bedre udsyn, færre svævepartikler, færre mikrobobler, der reflekterer lyset, og forøget skarphed."

"I den rette situation er havdyr ofte mere nysgerrige end undvigende. De vælger retningen, hastigheden, vinklen... Og for det meste befinder de sig i baggrundsbelysningen, hvor de har fordel af det naturlige lys til at skjule deres kroppe, der naturligvis har udviklet sig til at gå i ét med vandet."

"Jeg oplever dybe følelser, når vilde dyr accepterer mig og lade mig komme helt tæt på. Alle disse typer forskellige interaktioner fandt sted i løbet af et meget kort tidsrum – faktisk blot nogle få minutter pr. dyk."

Indfangelse af det kritiske øjeblik

"I løbet af disse situationer skal man være klar i hovedet, mens fingrene på hånden skal gebærde sig, som om de spillede en symfoni: måling af baggrundsvandet, opnå den rette eksponering med f-stop-korrektioner, finde den bedste komposition... Alt skal ske næsten automatisk."

"Hvis vi er heldige, vil der være flere forskellige hajer, og de bliver i nærheden lidt tid, så vi får nogle chancer. Når dyrene første gang har nærmet sig os, finder de sædvanligvis ud af, at vi ikke er interessante for dem, og så vender de ryggen til os og svømmer væk. Så når jeg har fundet den bedste indstilling, koncentrerer jeg mig mere om kompositionen, og jeg prøver mig frem med nogle forskellige perspektiver for at opnå flere valgmuligheder, før jeg finder mit foretrukne billede."

Skabelse af billedet

"Komposition og perspektiv er effektive værktøjer i hænderne på en fotograf, når først man har lært, hvordan man skal anvende deres regler. Begge er relateret til den måde, som linjerne og formerne er indordnet på i et fotografi og skaber billeder, der har en visuel betydning i sig selv, hvilket giver publikum oplevelsen af rummelig dybde."

"I en komposition kommer linjerne ind fra kanterne og skaber en øjeblikkelig dybdeillusion. Konvergerende linjer skaber en illusion: Objekter med samme mål lader til at være af forskellig størrelse, der varierer afhængigt af afstanden mellem dem og øjet."

"Billedet af hajen med dykkeren i baggrunden viser en bestemt dybde. Der er to forskellige planer: hajen, der befinder sig meget tæt på, lader til at være større, end den er i virkeligheden, mens dykkeren i baggrunden lader til at være mindre. Det skyldes, at hajen befinder sig tættere på kameraet, og fiskeøje-objektivet forstærker denne forskel."

Hold dig opdateret

Abonnér på nyhedsbrevet