Sæt skub i dit workflow med Publisher Select 2. Opret, preflight og print tekniske dokumenter på din storformatprinter hurtigt og nemt – og øg din overordnede printproduktion markant.
Kig nærmere på Publisher Select 2
Publisher Select 2 er en del af ClearConnect-suiten og integreres med alle PlotWave- og ColorWave-systemer samt printere fra imagePROGRAF iPF830/840/850-serien uden besvær. Det er hurtigt at skifte mellem printerne, og det tager mindre tid at starte op og lukke ned. Takket være et nyt, intuitivt brugerinterface tilbyder den også forbedret brugbarhed for maksimal produktivitet.
Brugervenlige skabeloner hjælper dig med at standardisere dit workflow. Du kan nemt få adgang til skabelonerne fra startskærmen og samle dine mest anvendte indstillinger – så du kan få ensartet output, dag efter dag, år efter år. Det er meget enkelt at oprette en ny skabelon. Klik blot på ”+”-symbolet, vælg de ønskede indstillinger og gem skabelonen med dit foretrukne navn. Du kan oprette så mange skabeloner, som du behøver – der findes ingen begrænsninger.
Spar en masse forberedelsestid med træk-og-slip-funktionen. Den giver dig mulighed for at vælge de filer, som du vil printe, og slippe dem på den ønskede skabelon. Preflight-vinduet vil åbne automatisk. Det er lige så enkelt at importere filer. Klik blot på skabelonikonet, og importér de dokumenter, som du vil printe.
Med den automatiserede preflight-funktion kan du nemt og hurtigt kontrollere, at de korrekte jobindstillinger er angivet for hver printopgave. Hvis en opgave for eksempel er for stor til det tilgængelige medie, vil du modtage en advarsel, som angiver, hvilken fil der kræver din opmærksomhed. Det dynamiske print-preview viser også tydeligt placeringen af tegningen på mediet, hvilket gør det nemt at lave justeringer, hvis nødvendigt. Hvis du anvender en foldeenhed, vil detekteringsfunktionen automatisere retningen af filerne, så dokumenterne printes og foldes korrekt.
Vha. af brugerinterfacet kan du nemt overvåge status på den tilsluttede printer, f.eks. blæk- eller tonerniveauer og anvendte medier. Du kan også se status på afsendte opgaver og endda annullere, slette, gensende, redigere eller ændre antallet af kopier.
* Ikke på IPF-serien
Det kan være en lang proces af forberede en printopgave, og forberedelsestiden kan udgøre en stor del af den samlede printtid. Ved at bruge den nye træk-og-slip-funktion sammen med skabelonerne kan du reducere forberedelsestiden med op til 30 % sammenlignet med Publisher Select 1.
Få mere at vide om Publisher Select 2, dets funktioner og hvad det kan.