Changing City Horse

Fotografering af byer med dit EOS digitale spejlreflekskamera

EOS-kursus

Sådan indfanger du byens mennesker med dit EOS
Dit Canon EOS digitale spejlreflekskamera har en række fleksible funktioner til at indfange bylandskaber, mennesker og byens detaljer, og nu er det tid til at afprøve dem. Byer er af natur travle steder, men der er tidspunkter, hvor tempoet falder, f.eks. sent om natten eller meget tidligt om morgenen. På dette tidspunkt af dagen skal du være en mester i at fotografere i svagt lys. Det betyder langsomme lukkertider, høje ISO-indstillinger og teknikker til at holde kameraet stille.

Harlem Line Departures af Erich Poole

Det første, du skal huske, når du tager fotos i svagt lys, er at undgå, at de fuldautomatiske indstillinger anvender flashen. Det kan du gøre ved hjælp af metoden Flash fra og/eller metoden Håndholdt nattescene.

Metoden Flash fra - drej kameraets funktionshjul til metoden Flash fra. Nu bliver kameraet nødt til at bruge sine evner på en anden måde for at indfange billeder uden flash. Det gør det ved at øge lysfølsomheden (ISO-hastigheden), hvilket reducerer lukkertiden og åbner objektivets blænde.

Sådan undgår du uønsket slør fra kamerarystelser

I meget svagt lys eller om natten skal du undgå at bevæge kameraet, mens du tager et billede. Kamerarystelser kan skabe uønsket slør og ødelægge billedet. Sæt derfor kameraet på jorden, et solidt bord eller et gelænder. Selv hvis du bare trykker kameraet ind mod en mur, vil det holde det mere stille, end din hånd kan holde det. Objektiver med billedstabilisator vil også hjælpe.

Tip: Metoden Flash fra er også den, du skal vælge, hvis du tager billeder på byens museer og på steder, hvor flash ikke er tilladt, eller når flashen vil ødelægge stemningen.

Metoden Håndholdt nattescene

Denne nyttige metode tager en hurtig serie på fire billeder og kombinerer derefter resultaterne i ét enkelt billede, som er optimeret til et minimum af kamerarystelser. Da mange byer har restriktioner vedrørende brug af stativer, kan Håndholdt nattescene være din vej til at få skarpe billeder i byen om natten.

Fotografering af personer

Brug metoden Live View til at komponere gadefotos, som du tager i det skjulte, uden at motiverne er opmærksomme på dig. Et EOS-kamera med en LCD-skærm, der kan vippes og drejes, gør det endnu lettere.

New York af Eddy Hilbrink

Vidste du, at...? Det er ofte sådan, at billedet kommer til dig, hvis du finder et sted i byen, hvor du vil vente på et særligt øjeblik. Se efter former, lys, og skygge, og vent derefter på, at personerne kommer forbi på det rigtige sted. Der er mange kameraer i byen. Hvis du står stille eller diskret venter med et kamera, der er klar til at tage et billede, bliver du ofte mindre synlig for alle andre.

Vælg et lille objektiv med en fast brændvidde og hurtig blænde

Et objektiv med fast brændvidde og stor blænde som f.eks. Canon EF 50mm f/1.8 STM er altid godt at have ved hånden, og det er perfekt til optagelser i svagt lys. Det er et lille, let og diskret objektiv, som giver en skarp billedkvalitet. Objektiver med faste brændvidder har et bredt udvalg af blændeindstillinger, som giver en fantastisk kontrol over dybdeskarpheden. For at få mest muligt ud af disse objektiver skal du bruge metoden Blændeprioritet (Av) og styre dybdeskarpheden eller bruge metoden Lukkerprioritet (Tv) til at kontrollere, hvordan bevægelser bliver optaget. En anden fordel ved at bruge denne type objektiv er, at du er nødt til at flytte dig for at komme tættere på motivet i stedet for at zoome, hvilket betyder, at du ofte finder flere interessante vinkler at optage fra. Til bybilleder eller mere generelle optagelser bør du se nærmere på Canon EF 24mm f/2.8 IS USM eller Canon EF 35mm f/2 IS USM.

People af Matteo Ciani Bassetti

Vær klar til at tage billedet når som helst

Hav dit kamera klar til at tage billeder på alle tidspunkter. Det betyder, at du skal være opmærksom på, hvordan lyset ændrer sig omkring dig, når du går gennem byen. Hvis det bliver mørkere, skal du øge ISO-hastigheden eller åbne blænden. Hvis det bliver lysere, skal du sænke ISO-hastigheden eller lukke blændeåbningen. På denne måde er kameraindstillingen tæt på det ideelle, hvis du støder på en spektakulær scene, du vil indfange.

Tip: Hvis en by har høje bygninger, skal du kontrollere lysets placering mellem bygningerne og overveje, hvordan det tilgængelige lys kan forbedre dit billede. Du bør også overveje at vende tilbage til det samme sted på et bedre tidspunkt på dagen, hvor lyset er, som du vil have det.

Brug af monokrom og filtre

Du kan bruge den monokrome Picture Style på kameraet til at skabe sort/hvid-billeder med kameraet alene. Da sort/hvid primært handler om skygge og lys, vil brugen af den Monokrom hjælpe dig til at se samspillet mellem kontrasterne. LCD-skærmen viser billeder i sort/hvid, men hvis du optager i RAW-format, kan du vende tilbage til et farvebillede under efterbehandlingen på din computer.

Hvis du øger kontrastindstillingen for Picture Stylen Monokrom og tilføjer en gul filtereffekt i stærkt sollys, får dine billeder ofte en endnu mere dramatisk kontrast.

NYC af Marco Iozzi

Vidste du, at...? Skyggerne bliver længere, når dagen går på hæld, end de er midt på dagen, og skyfrie dage med strålende sol giver skyggerne de skarpeste kanter.

Få mest muligt ud af timelapse-effekter

Selv hvis du kun besøger en by i en kort periode, er timelapse en fantastisk måde at formidle byens hurtige tempo på. Nogle EOS-kameraer har et indbygget intervalometer, der kan indstilles, så kameraet tager et stillbillede med få sekunders mellemrum. Hvis ikke, kan du bruge tilbehør som f.eks. Canon Timer Controller TC-80N3 til at tage en række billeder til dig.

Sørg for at bruge et stabilt stativ til kameraet. Du kan prøve at optage en gade fra et højtliggende hotelværelse for at skabe et interessant portræt af en by fra solopgang til solnedgang.

Melbourne af Ralf Kaldenhoff

For at indfange billeder nok til din timelapse skal du huske, at jo kortere intervallet er, jo længere tid kører din timelapse. Hvis du kun optager et par timers stillbilleder, er det bedre at optage med et kortere interval, da du altid kan gøre filmen hurtigere, når du redigerer den, hvis det er nødvendigt.

Indsend dit billede til vores Galleri

Hvis du har følt dig inspireret til at indfange en bys forandringer i løbet af 24 timer, hvorfor så ikke sende dine fotos til You Connects Galleri? Det er her, vi viser og deler vores favoritbilleder, som er indsendt af Canon-fællesskabet. Upload dine fotos.

Hold dig opdateret

Kommer snart: Se verden uden en søger

Abonnér på nyhedsbrevet