Sébastien-Devaud-Tunnel-Bubblecar

Få det bedste ud af vinterlyset

Sébastien-Devaud

Sébastien Devaud, der har været filminstruktør og producer i over 16 år, er først og fremmest passioneret omkring billeder. I slutningen af 90'erne beskæftigede han sig med optagelse og post-produktion af reklamefilm og musikvideoer, og i dag arbejder han hovedsageligt med tv-udsendelser. I hans arbejde leger han meget med dybdeskarphed og kreativ brug af moderne lys. Han fandt hurtigt ud af filmpotentialet i det revolutionære digitale spejlreflekskamera EOS 5D Mark II, og i dag bruger han det komplette udvalg af Canon-kameraer og -objektiver i alle sine produktioner.

Vi mødte Sébastien for at få nogle tips til, hvordan man får mest muligt ud af vinterlyset, når man optager stillbilleder og video i den her tid på året, hvor der ikke er så meget sollys, og hvor vores byer og boliger er oplyst med farverige lys om aftenen – men også for at høre lidt mere om hans personlige billedrejse.

Indfange vinterstemning

Sébastien var ivrig efter at understrege vigtigheden af at se vintervejr som en mulighed og ikke som en ulempe, før han fortalte om tre vigtige punkter til at indfange stemningen i en kold vinterdag.

Sébastien-Devaud-Mountain-Snow

© Sébastien Devaud – Canon Explorer. Taget med et Canon EOS C100 med et EF 400mm f5.6L USM-objektiv, eksponeringen var 1/50s ved f/5.6, ISO 850.

"For at hjælpe dig med at indfange den særlige stemning i et vinterlandskab skal du bruge et teleobjektiv til at skabe en stor kontrast mellem forgrund og baggrund."

"Som sædvanlig er de magiske timer ved solopgang og solnedgang de bedste øjeblikke til at indfange vinterdagens stemning. Skumring efter solnedgangen, men før nattens mørke, giver dig denne særlige flygtige balance mellem lys og skygge om vinteren, der virkelig er magisk at optage. En snestorm kan tilføje noget dramatisk og øge energien i din komposition. Hvis du vil optage solopgange, så er det fantastiske ved vinteren, at solen står op omkring kl. 7-8 om morgenen i stedet for kl. 4-5 om sommeren. Så du kan få lidt mere søvn!

"Dit valg af indstillinger kan være mere kompliceret at styre om vinteren, når du optager sne eller en overskyet himmel. Det er bedre at øge din eksponering en smule i forhold til den automatiske eksponeringsindstilling, så sneen og himmelen fremstår mere hvid end grå. At optage i sort og hvid er en god måde at øge det dramatiske aspekt af denne årstid, mens tåge, dis, lave skyer eller vand også kan tilføje en særlig stemning til vinteroptagelser."

Sébastien-Devaud-Birds-Beach

© Sébastien Devaud – Canon Explorer. Taget med et Canon EOS 5D Mark III med et EF 70-200mm f/4L IS USM-objektiv, eksponeringen var på 1/25s ved f/8, ISO 400.

"Spejlingen af den farvede himmel på den våde strand, som blev fanget i den magiske time, giver en stærk komposition for mit egentlige motiv – fuglene."

Skarpt lys...

Sébastien har nogle meget nyttige tips om den bedste måde at indfange farvede julelys eller fyrværkeri.

"Det største problem i denne type billeder er at indfange det store dynamikområde mellem det dybe mørke og de fremhævede detaljer i det farvede lys.

"Når jeg laver filmoptagelser med Canons Cinema EOS-system, bruger jeg altid en Canon Log Gamma-profil for at få den rette eksponering. Dette er den bedste måde at håndtere og indfange et stort dynamikområde på og til opnå maksimal fleksibilitet og detaljer i farvegraduering. Hvis du optager med et digitalt spejlreflekskamera, skal du bruge et stativ og en fjernbetjening til at starte og stoppe optagelsen, så der ikke er nogen rystelser. For at undgå overeksponering skal du justere indstillingerne manuelt og bruge Dagslys som indstilling for hvidbalancen.

"Dit valg af lukkertid vil afhænge af de resultater, du ønsker, men vær forsigtig, da visse dårlige LED-lys kan give dig et flimrende udseende. Som jeg nævnte før, er den magiske time det bedste tidspunkt til at optage udendørs, mens du skal tænde for dit omgivende lys indendørs for at få den bedste balance mellem de farvede lys og din baggrund."

Sébastien-Devaud-Tunnel-Bubblecar

© Sébastien Devaud – Canon Explorer. Taget med et Canon EOS C300 med et EF 8-15mm f/4L Fisheye USM-objektiv, eksponeringen var 1/12s ved f/5.6, ISO 1250.

"Det farvede lys' spejling i bagruden forstærker bilens bevægelse i dette billede, som er taget fra en sekvens i en HD-film, der er optaget i slowmotion for at sløre gaden."

...og fyrværkeri

"Der er igen forskellige teknikker til at optage fyrværkeri, alt efter hvilket resultat du ønsker at opnå. Du skal bruge manuelle eksponeringsindstillinger fremfor autofunktionen for at undgå, at billederne bliver overeksponerede. Jeg foretrækker en langsom lukkertid på 1/25s eller mindre, maksimal blændeåbning til objektivet, en ISO på ikke mere end ISO 2500 (for at undgå støj), og jeg indstiller hvidbalancen til Dagslys. Sørg for at holde dine billeder jævne og stabile ved enten at bruge et stativ eller et objektiv med en billedstabilisatorfunktion."

Sébastien-Devaud-Fireworks

© Sébastien Devaud – Canon Explorer. Taget med et Canon XF305, eksponeringen var 1/50s ved f/4, Gain +3db.

"Når du optager fyrværkeri, er det altid bedre at komponere dit billede med publikums rygge eller bygninger i forgrunden for at få det majestætiske ud af fyrværkeriet.

"Hvis du vil optage i slowmotion, afhænger det af de tekniske muligheder, der er tilgængelige for dig. Med et traditionel digitalt spejlreflekskamera vil jeg foreslå, at man optager film ved 50 fps og så tilpasser til 25 fps, når man er færdig. Du kan også lege med ufokuserede billeder for at skabe en flot bokeh-effekt eller eksperimentere med refleksioner i vand eller et spejl.

"Generelt synes jeg, at det er skørt at optage fyrværkeri. Så mit sidste tip er at vende kameraet mod det publikum, der ser på fyrværkeriet. Du indfanger ikke kun store følelser, men du kan også sætte stjerner i øjnene på dem med nogle meget flotte farvede lys, der reflekteres i folks ansigter!"

Sébastien-Devaud-Child Face

© Disneyland Paris. Taget med et Canon EOS C300 Mark II med et CN-E 30-300mm T2.95-3.7L S-objektiv, eksponeringen var på 1/100s ved f/3.7, ISO 1250.

"Ved fyrværkerishows eller andre arrangementer er det ofte bedre at se sig om efter "wow"-effekten hos publikum og indfange stjernerne i deres øjne."

Forskellige værktøjer – samme teknikker

Sébastien fremhævede også, at uanset hvilket værktøj du bruger, gælder de samme teknikker til at indfange det lidt drilske vinterlys.

"Med den nye generation af produkter findes der nu et rigtigt værktøj for alle til at opnå det bedste resultat. Jeg foretrækker at optage mine film med Cinema EOS C300 Mark II og Canon Log, og en fotograf vælger et digitalt spejlreflekskamera og optager den samme scene i RAW-format. Men hvad angår teknikker til at håndtere vanskelige lysforhold, så tror jeg ikke, der er en reel forskel mellem fotografering og videooptagelser."

Og han havde et par tips til dem, der er nybegyndere til at optage film på deres kamera.
"Tilbage i 2009 ville jeg have sagt "vær meget opmærksom på fokus først, derefter på stabilisering og dernæst på manuel eksponering og til sidst på at vælge den rigtige komprimering i kameraets bitrate-optagelse."

Nu om dage er tingene meget enklere. Den nye generation af Canons digitalt spejlreflekskameraer indeholder en hel masse fantastiske tekniske hjælpeværktøjer, så du kun behøver koncentrere dig om din komposition. Mit eneste andet tip er at optage live lyd på en separat optager, hvis du ønsker et mere professionelt resultat!"

Sébastiens kamerataske:

Kameraer
Canon EOS C300 og C300 Mark II
Canon EOS 1D C

Objektiver
EF 70-200 f/2.8L IS II USM
EF 14mm f/2.8L II USM
EF 24-70 f/2.8L II USM
EF 100mm f/2.8L IS USM
TS-E 24mm f/3.5L II
Extender EF 2x III