Paddling-Johnny-Haglund.jpg

Optagelse af hurtig action

Sportsfotografen Samo Vidic, som er født og opvokset i Bled i Slovenien, begyndte som amatørfotograf som 17-årig. Han blev fascineret af, hvad han kunne udrette med forskellige kameraer og film, satte sig i løbet af kort tid ind i teknikkerne og blev hurtigt klar over, at det kunne blive hans drømmejob.

Som 23-årig begyndte han at arbejde som professionel fotograf, og siden 2005 har han fotograferet for Red Bull, rejst hele verden rundt og fotograferet nogle af verdens bedste sportsudøvere.

Ud over at have arbejdet sammen med Getty Images er Samos værker blevet offentliggjort i verdens mest prestigefyldte sportsmagasiner, såsom Outside, L'Équipe og ESPN. I 2013 vandt han "Wings"-kategorien i Red Bull Illume Image Quest. Han har også flere gange vundet pressefotokonkurrencen i Slovenien.

Vi snakkede med Samo, mens han gjorde sig klar til at fotografere vores nyeste Come and See-film, "City Surfers".

© Samo Vidic - Canon Explorer. Optaget med et Canon EOS-1D X Mark II og et EF300mm f/2.8L IS USM-objektiv. Eksponeringen var på 1/250 sek. ved f/3.5, ISO 400.

At være klar til optagelse

"Jeg har altid syntes, at det var sjovt at fotografere sport og indfange action. Så det er fantastisk at få lov til at fotografere de lokale surfere Alex, Karine og Tao på Eisbach-floden i München med byen som baggrund. Det er fedt at have noget så uventet som surfing inde midt i en by, hvor folk bare kan dukke op og være med, mens andre ser på fra broen. Men det er udfordrende at arbejde i det fri, hvor folk bare kan gå frit rundt. Jeg har ikke kontrol over noget som helst udover mit udstyr!"

Indfangelse af dramatisk action

“Jeg vil gerne indfange den spændende action med byen i baggrunden, så vi kan vise, at det rent faktisk finder sted i München. Jeg bruger lys til at gøre det mere dramatisk og fastfryser al action ved hjælp af strobelys. Det fungerer fint, idet vi for det meste optager ved solnedgang, og når det er mørkt."

Samos udstyr

“Det nye Canon EOS-1D X Mark II er perfekt til denne slags actionfyldte optagelser i mørke, fordi autofokusfunktionen er meget hurtig, og ISO'en er rigtig, rigtig god. Det betyder, at jeg kan være sikker på at få skarpe, detaljerede optagelser. Kameraet reagerer hurtigt, og jeg har fuld tillid til det."

Objektiverne, jeg bruger til denne optagelse, er Canon 24-70, 70-200 og 35mm. 35mm-objektivet giver mig mulighed for at optage med en meget stor blænde og dermed får en ret sløret baggrund. Med 70-200mm-objektivet kan jeg zoome ind på fjerne motiver og stadig komme tæt på. Ved at optage fra den position er jeg mere fleksibel og kan bedre tilpasse mig situationen og få de bedste billeder."

© Samo Vidic - Canon Explorer. Taget med et Canon EOS-1D X Mark II med et EF70-200mm f/2.8L IS II USM-objektiv. Eksponeringen var på 1/200 sek. ved f/5.0, ISO 200.

At få det bedste ud af udøverne

“Du får det bedste ud af surfere eller idrætsudøvere generelt, hvis du har et godt kendskab til den sportsgren, du fotograferer. Jeg snakker altid med udøverne, før jeg fotograferer, og ofte viser jeg dem også mine fotos undervejs. Nogle gange er de kolde og sultne, men når jeg viser dem rigtig gode billeder, får de ekstra energi."

Genveje til at blive en god fotograf

"Folk spørger mig nogle gange, hvordan man hurtigt kan blive en god fotograf. Jeg svarer dem blot, at der ikke findes nogle genveje, hvis man vil være rigtig god."

Hold dig opdateret

Kommer snart: Se verden uden en søger

Abonnér på nyhedsbrevet