DJ laser show

Drew Ressler, fotograf af festivaler og dance music-shows

© Caesar Sebastian

Fortællinger fra dansegulvet

Når de fleste af os tager på festival, er vi heldige, hvis vi får bare ét godt billede af vores yndlingsmusiker. Drew Ressler fotograferer festivaler og dance music-shows og får hundredvis, hvis ikke tusindvis, af fotos, som de fleste af os kun kan drømme om. Fra nedturen ved at arbejde i spilindustrien til at arbejde backstage med Tommy Lee og se Deadmau5 drøne gennem et vindue i et Hello Kitty-kostume – Drews karriere er en eklektisk blanding af søvnløse rejser, backstagepas og nogle virkelig fantastiske fortællinger.

Vi snakkede med Drew Ressler, også kaldet Rukes, om hans misundelsesværdige job, op- og nedturene ved at tage billeder af festivaler rundt omkring i verden, og at det kræver mere end en telefon for at kunne tage et godt festivalfoto.

Nemt spørgsmål at starte på: Hvordan kom du i gang med at fotografere elektroniske musikkoncerter og festivaler? Hvornår vidste du, at du ville gøre det til din karriere?

Jeg begyndte i slutningen af 2004. Jeg var vild med musikken i slutningen af 90'erne, men til min fødselsdag i 2004 fik jeg mit første kamera, Canon G3 "peg og skyd"-kameraet. Jeg var fan af DJ'en BT dengang, og min ven Lainie var manager for ham og inviterede mig til hans næste koncert i New York. Jeg tog selvfølgelig mit kamera med, så jeg kunne dokumentere koncerten for andre BT-fans.

Jeg så/"fotograferede" et par koncerter til i New York, før jeg flyttede til LA kort tid efter. Jeg købte et Canon 20D og tænkte, at jeg ville tage billeder i natklubber i min fritid, så jeg startede på Avalon, da der hver uge var en DJ, jeg var fan af!

Jeg vidste, at jeg ville gøre det til min karriere, da jeg fik et jobtilbud om at tage billeder på Avalon i Hollywood hver weekend for stort set den samme løn, som jeg ville tjene en hel uge på mit meget deprimerende job i spilindustrien. Så jeg tog chancen, droppede spilindustrien og begyndt at fokusere 100 % på fotografering.

Jeg ved, du har arbejdet i spilindustrien, og nu er du professionel fotograf. Det er to brancher, mange mennesker ville elske at komme ind i. Hvad er din hemmelighed?

Spilindustrien var en blandet landhandel. Jeg startede som QA-tester, det er oftest sådan, man kommer ind i branchen. Jeg opbyggede et imponerende CV i New York, men da jeg flyttede til LA, var stort set alle de virksomheder, jeg arbejdede for, ligeglade med mine evner og udnyttede slet ikke min erfaring, og det var ikke noget, jeg blev lykkelig af.

Til gengæld var det at tage billeder og lære at betjene et kamera for at indfange et godt foto virkelig sjovt. Da jeg startede, havde meget få mennesker spejlreflekskameraer, så musikere og natklubber var ivrige efter at få en fotograf med professionelt udstyr til at tage billeder af deres shows. Det var rigtig god timing i forhold til i dag, hvor alle har et spejlreflekskamera.

Når du nu tilbringer så stor en del af dagen (og natten) med at hænge ud med festende musikere, hvordan holder du så fokus?

Jeg har ikke rigtig nogen laster: Jeg ryger ikke, drikker ikke og tager ikke stoffer. Så jeg lader musikerne om at feste og fokuserer på at tage billeder. Behovet for altid at tage fantastiske billeder af en begivenhed er altid i tankerne, og det er mit primære fokus på hvert job. Jeg skal have mindst ét fantastisk foto til hver koncert, og jeg stopper ikke, før jeg får det. Mit job er altid første prioritet; det er derfor, de hyrer mig!

Hvad er nogle af dine yndlingsfestivaler/-events rundt om i verden?

Der er så mange, det er altid svært at vælge. Jeg elsker Holy Ship, det er en virkelig sjov tur på et krydstogtskib til Miami og Bahamas med en flok venner. Ultra har altid flere og flere fantastiske festivaler internationalt, så jeg er virkelig glad for konstant at rejse jorden rundt for at optage dem, især når vi tager til Japan i september (mit yndlingssted i verden). Stereosonic var en fed festival i Australien, så jeg håber, at nogen udfylder tomrummet i "turnere rundt i Australien i en uge"-festivalgenren. Jeg elsker også Djakarta Warehouse Project, det er altid en stor produktion med fantastiske fans.

© Drew Ressler

Du tager først og fremmest billeder af DJ's til festivaler og shows med elektronisk musik. Belysningen må være et mareridt. Hvad er en simpel, idiotsikker teknik til at få fantastiske billeder med fra disse begivenheder?

Det er en stor hjælp at kende sit kameras og sine objektivers grænser, samt hvad der foregår. Jeg holder øje med, hvordan lyset skifter i løbet af et sæt; nogle gange under et stort drop flasher de stroboskoplys mod publikum, så jeg prøver at fange det øjeblik. Det er afgørende at kende de korrekte manuelle indstillinger, for eksempel kræver LED-paneler normalt en vis lukkertid for fuldt ud at kunne indfange billedet uden bevægelse, og uden at dele af panelerne forsvinder.

Til når det er rigtig mørkt, har jeg nogle objektiver til svag belysning, som jeg bruger til portrætter: EF 35mm f/1.4L II USM og EF 85mm f/1.2L II USM.

Og så hjælper det at have et godt kamera til svag belysning. Jeg er vild med EOS-1D X Mark II, og selv i de mørkeste øjeblikke behøver jeg ikke gå højere end ISO 3200, så længe jeg timer mine billeder rigtigt og holder mig i ro. En lang lukkertid er aldrig nødvendig til at fotografere shows i dag, da produktionerne bliver større og større.

Tager du nogensinde til en festival med en "sætliste" over billeder, du vil have? Eller ser du bare, hvor showet fører dig hen?

Jeg vil generelt gerne have dækket de samme billeder ind hver gang: symmetrisk billede af publikum fra bag DJ'en, symmetrisk billede af produktionen fra foran scenen, telefotobillede af DJ'en, hvis pulten er lav nok, og et portrætbillede fra siden, mens DJ'en er ved pulten. Når jeg har dem i kassen, afhænger andre billeder som regel af hele produktionens setup. Nogle gange er der en boks over den forreste del af scenen, som jeg kan tage billeder fra, nogle gange er koncerten på et stadion, hvor jeg kan sætte mig ind på den øverste balkon, og nogle gange er der plads mellem det forreste LED-panel og DJ-pulten, jeg kan klemme mig ind og få nogle tætte vidvinkelbilleder af DJ'en ved pulten.

Andre gange afhænger det også af, hvilken DJ der spiller, og hvad de godt kan lide at gøre. Måske står denne DJ ofte på pulten? Måske laver de et "Hold alle jeres lys i luften"-øjeblik, og hvornår i sættet gør de det så?

Sådan nogle ting tager adskillige gange at vænne sig til, men det gør mit arbejde lettere. Men den enorme mængde oplysninger kan blive forvirrende, i en sådan grad at hvis jeg er på turné med Zedd, og så tager afsted med en anden DJ eller til en flok festivaler i et par måneder, så skal jeg lige lære nogle sange igen, og hvornår pyrotekniksignalerne affyres, når jeg er tilbage på turné med Zedd.

Mange mennesker ville mene, du har verdens bedste job. Du bliver betalt for at rejse rundt til festivaler over hele verden og tage billeder af nogle af verdens bedste DJ's, men det må da være ganske intenst at tage på så mange festivaler. Er der nogen ulemper, som andre måske ikke kender til?

Der er et par ulemper. Al min rejseaktivitet forstyrrer virkelig søvnrytmen på grund af jetlag. Når jeg er blevet vant til én tidszone, er jeg ofte allerede på vej til en anden. DJ'ernes tidsplaner er ofte også vanskelige. Sommetider må vi lige efter en koncert flyve til næste koncert bare for at nå det, så nætter med et par timers søvn mellem koncerterne er almindeligt. Et år tilbragte jeg 6 uger på farten gennem ca. 8 lande over 4 kontinenter. Jeg var helt smadret, da jeg kom hjem. Når jeg kommer hjem fra en stor international turné, har jeg som regel brug for lidt nedetid for at vende tilbage til normal tilstand.

På festivaler er sikkerhedsvagterne en af mine største stressfaktorer. Selv hvis du har alle de rigtige legitimationsoplysninger eller armbånd, prøver uvidende sikkerhedsvagter at forpurre mit arbejde og kan forhindre mig i at udføre mit job. Nogle gange plager sikkerhedsvagter mig om 15-minutters reglen*, når jeg tydeligvis tager billeder for festivalen eller for musikeren og derfor er fritaget. Og få minutter gør en stor forskel i denne branche. Jeg ser hvert sæt som en nedtælling, så hvis jeg har travlt med at blive clearet af sikkerhedsfolk, kan jeg gå glip af nogle episke fotomuligheder.

(* Den tid en almindelig fotograf får lov til at tage billeder af en musiker på scenen under et show.)

Du har gjort dette i et stykke tid nu. Hvad har været den mest markante ændring i fotografering, som du har set, siden du startede?

Udviklingen i teknologien har været fantastisk. Jeg ser altid frem til hvert 4. år, hvor den næste EOS-1D X-rejse begynder, og hvilke fordele den bringer til bordet, men også til de nye objektiver jeg kan opgradere til (og med tiden, når teknologien gør det muligt at erstatte to objektiver med ét objektiv, der dækker begge). Nyere kameraer og objektiver med bedre egenskaber til svag belysning gør mit arbejde lettere med få års mellemrum!

En anden ting, der er mere skuffende, er de mennesker, der forsøger at komme ind i branchen på et forkert grundlag, eller den forkerte vej.

Nu hvor spejlreflekskameraer er hver mands eje, og alle kan få sig et, kan enhver blot købe et kamera og forsøge at tage billeder gratis. Jeg kender en masse fotografer, der desværre betaler alle deres flybilletter og hotelovernatninger selv, og som kun lige får deres udgifter dækket af det, en festival betaler dem, blot for eksponeringen. Nogle tager endda på turné med DJ's gratis bare for at feste. Heldigvis sætter alle de DJ's og festivaler, jeg samarbejder med, pris på den kvalitet og professionalisme, jeg bringer til bordet, og hyrer mig regelmæssigt.

Nu er det, som om alle med en mobiltelefon tror, de er fotograf, og det må være endnu mere udtalt nu på natklubber, hvor alle tager selfies og billeder af musikerne. Hvordan sikrer du dig, at dine billeder skiller sig ud?

Et problem, som jeg har lagt mærke til derude, er problemet med høj ISO. Nogle fotografer skruer bare op for ISO til afsindigt høje støjniveauer og tager billeder i Auto, når det ikke er nødvendigt; selv i dagtimerne. Jeg har set nogle fotos, hvor der er lys nok på scenen til at optage relativt støjfrit med ISO 800-1600, men der er så afsindigt meget støj på fotoet, at det ser ud, som om det sner, selv med støjreduktion.

Mit mål har altid været at få billeder, der ser lige så godt ud i fuld størrelse som små. Men en af tidens trends er, at billedet bare skal se godt nok ud til de små størrelser på sociale medier, men når billedet vises i fuld størrelse, er det sløret, ude af fokus og har ekstremt meget støj. Fokus er nøglen til fotos i høj opløsning. Du kan forsøge at slippe af sted med det, når billedet er lille, men medmindre mit fokus er skarpt, og dér hvor jeg ønsker det, sletter jeg billedet, uanset hvor "godt" det ser ud.

© Drew Ressler

Hvad arbejder du ellers med lige nu? Er der noget andet på bedding?

Lige nu laver jeg bare mere og mere fotoarbejde, og arbejder mig langsomt hen imod flere pressefotos frem for kun fotojournalistiske fotos.

Jeg har også samarbejde om fototøj med http://apparel.rukes.com, hvor jeg tager nogle generiske koncertfotos og stilleben og gør dem til hættetrøjer/skjorter/tæpper. De sælger rigtig godt, og hver gang jeg tager på festival, ser jeg flere og flere, der har dem på. Jeg så endda en på Ultra Europe i Kroatien med en tanktop på!

Hvert år får jeg mere og mere travlt, så de ting, jeg godt kunne tænke mig at lave, bliver konstant udskudt. Jeg vil gerne lave noget mere rock/pop. Jeg har også planer om på et tidspunkt at lave en fotobog, men hvem ved, hvornår skæringspunktet bliver for det. Måske mit 20 års jubilæum?

Hvad er den bedste historie forbundet med et billede, som du har taget?

Der er masser af fantastiske billeder med vilde historier. Et af mine yndlingsbilleder er fra Stereosonic for et par år siden, hvor jeg tog fotos af Tiesto, mens han spillede. Han vender sig om og giver mig sine hovedtelefoner som en spøg, for at jeg skal tage dem på og lege DJ, men jeg fortsatte med at fotografere, og det billede, jeg fik, blev ikonisk.

Et andet viser en kæmpe Hello Kitty, som smadrer gennem et ødelagt glasvindue. På en Deadmau5-turné sammen med Tommy Lee blev alle enige om at få kostumer med tegneseriefigurer og før hver koncert gå ud blandt publikum og fjolle rundt, uden at nogen vidste, hvad der foregik. Backstage var jeg ved at redigere billeder i en trailer, og så kommer Deadmau5 i Hello Kitty-kostume over og banker på ruden for at få min opmærksomhed. Dragten var temmelig robust, så hans banken endte med at slå et superhelteslag igennem vinduet. Jeg fik ham til at genskabe slaget, efter det skete.

Der er flere tilfældige ting på min webside, og én god ting, jeg gør, er, at alle billedgallerier, jeg har lagt op, bliver der, så man kan gå hele vejen tilbage til mine "peg og skyd"-dage i 2004 og se de billeder, jeg tog dengang. Det er også derfor, jeg engang vil lave en bog, jeg har så mange historier med så mange fotos!

Du er selvlært, så hvilket råd ville du give til andre, der lige er startet?

Kun at man skal finde sit eget personlige øje for fotografering. Prøv ikke at efterligne andre fotografer. Fokusér på dit arbejde.

Man skal heller ikke arbejde gratis, når man har bevist, at man kan tage gode billeder. Dit arbejde er en kunst, og du fortjener at blive betalt for det.

© Drew Ressler

Yndlingsband/-musiker/-DJ?

Hybrid, en DJ-gruppe fra Storbritannien. Jeg er vild med stort set alle sange og remix, de har udgivet. De er en af grundene til, jeg blev vild med elektronisk musik, og så er de nogle af dem, der skubbede mig i gang med min fotografering (Mike Truman nævnte, at jeg havde et godt øje for fotografering, da jeg var lige var begyndt).

De fleste mennesker går på natklubber og festivaler for at slappe af og feste, men det er dit job. Hvad gør du for at slappe af?

Ser TV/film, spiller computerspil, læser en bog og går ud og spiser et fantastisk måltid.

Hvilke ting i din kamerataske er de vigtigste?

Udover mit kamera og objektiver/flash prøver jeg altid at have dette i min taske:

  • Tilpassede ørepropper. Dem har jeg altid i. Det er yderst vigtigt at passe på sin hørelse!
  • Genopladelig lommelygte med høj lumen. God til at komme omkring på mørke festivaler og begivenheder (og nyttig, hvis jeg taber et objektivdæksel!)
  • Forskellige rensemidler, som en blæsebold, sensorrenseservietter, objektivservietter osv.
  • Flere forskellige stik, såsom en USB-C-kortlæser samt et almindeligt USB-C-kabel til at tilslutte kameraet direkte.
  • En god flash diffuser, men jeg bruger generelt kun flash til portrætbilleder.
  • Karabinrem. Altid nyttig til fastgørelse af laminater uden en halsstrop.

Svar er redigeret af hensyn til klarhed og flow.


Drew Resslers kamerataske

KAMERAER:

Canon EOS-1D X Mark II

OBJEKTIVER OG FLASH:

Canon EF 16-35mm f/2.8L III USM

Canon EF 24-70mm f/2.8L II USM

Canon EF 85mm f/1.2L II USM

Canon EF 40mm f/2.8 STM

Canon EF 35mm f/1.4L II USM

Canon EF 70-200mm f/2.8L IS II USM

Canon TS-E 90mm f/2.8 tilt-and-shift

Canon Extender EF 2x III

Canon Speedlite 600EX-RT-flash



Interview: Skrevet af Martin Fleming