Mød madfotograf Mike Tsang, hvis optagelser får mundvandet til at løbe.

Mike Tsang hopper og hænger i luften

@freshmikeeats

Optagelse af bevægelse har altid været en passion for Mike Tsang, men det var en kærlighedsaffære med mad, der hjalp ham til at skabe et unikt perspektiv på gourmet-fotografering.

Vi talte med Instagram-vidunderet om hans herlige og dynamiske fortællinger.

Fortæl os lidt mere om dig selv, Mike. Hvordan kom du i gang med fotografering?

Jeg voksede op med engangskameraer. I min familie tog vi billeder af vores oplevelser, og bagefter satte vi dem i fotoalbum. Jeg kan huske, at jeg havde mit eget kamera og var rigtig nervøs for at tage billeder, fordi der kun var 25 billeder på en film. Så jeg tog kun et billede, hvis jeg mente, at jeg havde det perfekte billede.

Jeg købte mit første digitale spejlreflekskamera, da jeg var 25. Jeg brugte det til at dokumentere min dagligdag, til at lave minder og vise verden min synsvinkel. Mine venner og jeg tog ud på fotoeventyr. Vi fandt forladte bygninger og brugte timer på at indfange de små detaljer og teksturer i bylandskabet.

Jeg elsker at finde skønheden på uventede steder og bagefter dele den med resten af verden.

Din fotografering fokuserer på "optagelse af bevægelse" i mad. Hvor kommer denne interesse for bevægelse og mad fra?

Oprindeligt var jeg ikke madfotograf. Jeg foretrak at indfange gade- og livsstilsfortællinger. Jeg ville gerne fotografere den urbane side af London og var især interesseret i at indfange essensen af mørke i en bygning.

Det var først, da jeg mødte min kæreste, at jeg begyndte at fotografere mad. Hun elsker mad. Hun har lært mig alt det, jeg ved om mad. Det var der, jeg begyndte at blande gadefotografering med madfotografering.

Som barn elskede jeg at få ting til at bevæge sig. Jeg plejede at lave flip-bøger. De gav ikke meget mening, men de havde en lille historie, f.eks. om en der fløj med drage. For mig handlede det om at skabe bevægelse. Fra da af ville jeg gerne leve af at skabe bevægelse, så nu designer jeg bevægelse. Det er denne baggrund, der er blevet indarbejdet i min fotografering. Jeg kan godt lide at fotografere ting, der er svære at indfange, som f.eks. indfrysningstid.

To tilsyneladende svævende kopper boble-te

@freshmikeeats

Dine fortællinger virker meget spontane. Hvor meget planlægning skal der til for at indfange dem?

Min kæreste og jeg starter med at vælge et sted at spise. Derefter tager vi hen til området, og jeg optager turen til restauranten eller madboden for at få en fornemmelse af stemningen.

Jeg laver også tit film. Jeg synes, det er inspirerende at optage – jeg ser bevægelse, som jeg kan forsøge at indfange som et statisk billede. Derfra er det ret spontant. Det er også følelsesmæssigt, for du skal følge din intuition og fornemmelse for, hvornår det er det rette tidspunkt at optage.

I forhold til dit Canon EOS M5, hvilke programmer og indstillinger bruger du til at indfange disse flygtige madøjeblikke?

Jeg optager i Manuel, fordi det føles, som om jeg har maksimal kontrol over mine fortællinger. Jeg kan styre lyset, lukkertiden og blænden. Jeg kan godt lide at fotografere i RAW, fordi så kan jeg tage mine billeder over i Lightroom og redigere dem, hvis jeg vil. Mine fortællinger har en tendens til blive lidt dystre, hvilket jeg tror, er et levn fra min fortid med gadefotografering og forladte bygninger.

Når jeg går efter at fastfryse bevægelsen, optager jeg i Manuel og derefter f/1.0, når jeg prøver at fokusere på et bestemt element. For så vidt angår lukkertiden og blænden, plejer jeg at prøve mig frem, indtil jeg finder det, som jeg er glad for.

Sirup, der hældes på pandekager

@freshmikeeats

Hvilken fortælling eller samling af fortællinger er du mest stolt af?

Der er ikke en bestemt fortælling – det var, da jeg fik styr på en ny teknik for første gang. Jeg var på Finks Salt & Sweet i det nordlige London, det var frokosttid, og lyset var perfekt. Jeg tænkte: "Ville det ikke være cool, hvis jeg indfangede kaffestænket lige i det øjeblik, hvor sukkerknalden rammer kaffen?" Det lykkedes mig at få det billede første gang i ét burst, og det føltes som at vinde i lotteriet. Alt i livet sker så hurtigt, så at være i stand til at fastfryse det ene øjeblik og se hver eneste lille detalje har inspireret mig til at fortsætte.

Du har fået os til at tænke over, hvilke madfestivaler man skal tage til denne sommer – hvor mange har du i din kalender?

For nylig var jeg i Market Hall, som er et nyt marked på Fulham Broadway og det første af tre, der åbner. Det er et marked inspireret af østen, som hovedsageligt sælger asiatisk street food og har masser af siddepladser. Det er ideelt til at købe hurtig mad og have et sted at sidde og optage.

Jeg tog til Meatopia sidste år, hvor berømte kokke tilbereder kød over åben ild. Jeg vil gerne derhen igen i år, for der sker en hel masse. De fleste kokke forbereder og tilbereder maden direkte foran dig, så der er masser af bevægelse at optage.

Cheese Street er en anden madfestival, som jeg har planer om at deltage i denne sommer. Jeg synes, at ost er lækker mad til optagelse af bevægelse (vi har alle set billeder af smeltet ost på pizzaer og grillede sandwich).

Et stykke sushi, der bliver holdt i luften mellem spisepinde

@freshmikeeats

Bortset fra dit Canon EOS M5, hvilket andet udstyr og hvilke platforme bruger du til at dele dine fortællinger?

Jeg bruger mest Instagram til at dele mine fortællinger, da det giver mig mulighed for at bruge relevante hashtags til at komme i forbindelse med andre fotografer og madelskere. Det er også et fantastisk værktøj til at se, hvad andre laver, og til at finde nye madsteder.

Med hensyn til udstyr, så har jeg et Canon EOS 2000D, som er fantastisk til at tage billeder med på farten. Nogle gange bruger jeg et stativ for at få stabile optagelser, et ekstra lys for at opnå det ønskede højlys (jeg advarer normalt restaurantpersonalet på forhånd) og ekstra batterier. Tag altid et ekstra batteri med.

Du må have optaget masser af mad i din tid – hvad er din yndlingsret?

Det er et svært spørgsmål. Jeg kan virkelig godt lide asiatisk mad, alt med ris eller nudler. Jeg har for nylig været i Japan og forelskede mig i deres køkken, f.eks. sushi og ramen. De har masser af kultur omkring deres mad, de bruger lang tid på at forberede den, og man kan virkelig smage kærligheden.

Hvad kunne du godt tænke dig at lave i fremtiden, og hvordan ser du din dynamiske madfotografering udvikle sig?

Jeg vil gerne være lidt mere eventyrlysten med mine fotos, måske prøve at kaste maden og indfange kastet og faldet.

Jeg lærer stadig, og der er altid plads til forbedringer. Mine billeder er ikke så "bløde", som jeg gerne vil have, de skal være, og det er et stort emne at lære. Det handler kun om øvelse – jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Min allerførste fortælling ligger niveauer under de nyere, jeg har lavet. Så jeg forestiller mig, at min fotografering vil vokse i takt med de nye teknikker og tips, jeg lærer.

Mikes kamerataske

Canon EOS M5

Canon EF 35mm f/1.4L II USM

Canon EOS 2000D

Svar er redigeret af hensyn til klarhed og flow.



Interview: Skrevet af Sasha Newbury