Mød gadefotografen Erik Witsoe, der i billeder indfanger hverdagen, hver dag.

Erik Witsoe

@ewitsoe

Usandsynlige øjeblikke inspirerer gadefotograf Erik Witsoe til at blive ved med at søge efter sin næste fortælling. Vi har gravet lidt dybere for at finde ud af, hvordan Erik indfanger magien i hverdagen.

Find ud af, hvordan han fotograferer skiftende stilarter i Warszawas gader i løbet af de forskellige årstider.

Lad os starte fra begyndelsen: Erik, hvordan kom du i gang med at fotografere?

Under min opvækst havde jeg kameraer omkring mig hele tiden. Min farfar og mine forældre havde kameraer – men ingen var særligt seriøse med dem. Jeg startede faktisk som kunstner, og da jeg var på kunstskole, handlede et af fagene om fotografi. På det tidspunkt købte min bedstemor mit første kamera til mig. Så alt, hvad jeg lærte, var fra et kunstnerisk perspektiv.

Min virkelige passion for fotografier udviklede sig for omkring 12 år siden, da jeg ramte en kreativ krise, hvor jeg hverken tegnede eller malede. Min forlovede er en ivrig fotograf, og hun sagde simpelthen, "Du skal prøve at fotografere." Hun gav mig nogle korte tips til, hvordan man arbejder med et kamera, og det var dér, jeg begyndte at fotografere og forelskede mig i det.

Vi er særligt interesserede i dine gadebilleder. Kan du fortælle os lidt mere om, hvad der tiltrækker dig ved at indfange disse fortællinger?

Det er ikke noget, jeg forestillede mig selv at gøre, og jeg betragter mig stadig ikke rigtigt som gadefotograf. Jeg er mere fascineret af de små øjeblikke og brudstykker af minder, som bevæger sig forbi os. Jeg kan godt lide idéen om, at mit liv er en film, og jeg simpelthen snupper små enkeltbilleder fra filmstrimlen.

Før fotograferede jeg det, som jeg troede andre ville se, men det fungerede ikke for mig. Jeg blev frustreret over at tilsidesætte ting, der fik mig til at smile. Når jeg går ud ad døren, har jeg ikke en forudfattet idé om, hvad jeg kommer til at opdage. Det er bare det, som jeg krydser min vej.

Jeg prøver blot at vise små udsnit, som rør mig. Det kan være en lille detalje, nogens skygge eller bagsiden af et hoved. Det er den slags flygtige glimt, som fanger min opmærksomhed.

Dame går over gaden

@ewitsoe

Har du oplevet, at mode og stilarter har ændret sig, eftersom du har indfanget fortællinger i byerne?

Det bedste ved at bo i et fremmed land er at være betragter. Det gør alt interessant, hvilket betyder, at jeg lægger mærke til små ændringer.

Polen er hurtig med sine trends, især de unge. Men hvis du går ud en søndag morgen og ser ældre generationer på vej til kirke, så er deres tøj ofte meget gammeldags. Der er en iøjefaldende kontrast mellem aldersgrupperne her.

Bortset fra dit Canon EOS 6D Mark II, hvilket andet udstyr bruger du så?

Hvad angår gadefotografering, så er jeg en rigtig minimalistisk med udstyret. Når du konstant er på farten, har du ikke lyst til at blive tynget af store tasker.

Jeg bruger et Canon EF 50mm f/1.2L USM-objektiv og nogle gange et stativ, hvis jeg rejser og er ude efter stabile billeder.

Vi har bemærket en filmisk kvalitet ved dine fortællinger – er det med vilje?

Jeg voksede op med en enorm dosis biografbesøg. Min far tog mig ind for at se hver eneste film, der nogensinde var blevet lavet – det var hans måde at knytte bånd til min bror og mig. Det resulterer i, at jeg helt naturligt har et dynamisk blik på tingene, og selv nu tænker jeg i løbende enkeltbilleder. Derfor holder jeg af at fotografere over folks skuldre eller set fra hovedpersonens perspektiv, som fx baghovedet, hvilket gør de her fremmede til karakterer, som jeg putter ind i mit arbejde.

Bagside af hoved på siddende dame i bussen

@ewitsoe

Erik, du voksede op i USA, men bor nu i Polen. Har denne geografiske ændring haft betydning for, hvordan du fotograferer gaderne?

Min stil er blevet markant ændret. Da jeg først ankom til Polen, kunne jeg ikke lide at fotografere folk. Jeg ventede på gader, indtil der ikke var nogen på dem. Jeg indså, at det kedede mig. Der manglede en karakter – hovedpersonen.

I Polen er der mange, der går fra det ene sted til det andet, hvorimod de i USA er besatte af biler og at køre. Jeg tror, det er derfor, jeg oprindeligt følte det ubehageligt at fotografere gående mennesker – jeg var bare ikke vant til det. Det har helt sikkert ændret sig, efterhånden som jeg er blevet mere tilpas.

Du fotograferer hovedsageligt i Warszawa, hvor du bor nu, og før det i Poznan. Hvordan finder du nye fortællinger at indfange?

En ting, jeg elsker ved Polen er, at det er meget årstidsbestemt. Jeg kan fotografere på den samme gade hver måned og indfange noget nyt, fordi det ser ud og føles nyt. Desuden tager folk også forskelligt tøj på, så det afspejler årstidernes skift. Der er tidspunkter, hvor jeg har fotograferet de samme steder igen og igen, og jeg har serier af billeder fra samme vinkel, hvor hvert enkelt ser anderledes ud.

Hvilken fortælling eller samling af byfortællinger er du mest stolt af og hvorfor?

Der er én, som nok er min mest kendte fortælling, den hedder 'This morning'. Billedet er af en sporvogn, som kører ned ad en gade, og det ligner en aften med lilla nuancer, men er faktisk om morgenen. Billedet ser ud som om, det er taget i 1950'erne, men blev taget i 2012, hvilket fik mig til at indse, hvor nostalgisk Polen er som land. Det mærkedes som et vendepunkt for mig, og hvordan jeg så mit nye hjem.

Når du fotograferer fremmede, føler du dig så indviet i deres private øjeblikke?

Jeg er meget opmærksom på andre menneskers personlige rum, og jeg anstrenger mig for at give plads og ro til det rum. Jeg maser ikke på folk, jeg prøver at være nænsom.

Når det er sagt, så er jeg ude på at indfange autentiske hverdagsøjeblikke, der tit er flygtige. Det er en svær balance.

Dame i bus stirrer ud ad vindue

@ewitsoe

Har du nogle gode råd til dem, der gerne vil begynde med gadefotografering?

Jeg fotograferer simpelthen alt, der får mig til at smile. Så find de ting, der er interessante for dig, og lad dem føre dig. Lær mere om komposition, og hvordan man komponerer billedet. Lær mere om, hvordan du får mest muligt ud af dit kamera og forstår dit objektiv. Gør du det, vil din stil udvikle sig helt naturligt.

Hvordan ser du udviklingen af dine gadebilleder?

Jeg stiler mod et mere projektbaseret billedsprog. Efter at have taget fotografier på gaderne i mere end et årti kan jeg godt lide idéen om at bevæge med ind i udstillinger eller projekter, der er mere lineære, som har en stærkere fortælling.

Eriks kamerataske

Canon EOS 4000D

Canon EF 50mm f/1.2L USM

Canon EOS 6D Mark II

Svar er redigeret af hensyn til klarhed og flow.



Interview: Skrevet af Sasha Newbury