Essaouira - Along Dusty Roads image

Rejsefotografer Along Dusty Roads

Portræt af Emily og Andrew

Tips til rejser.

For mange er idéen om at pakke sit liv ned og købe en enkeltbillet til den anden side af jordkloden for at udleve drømmen netop dét – en drøm. Men det er præcis, hvad Andrew og Emily gjorde.

En regnfuld aften i East London besluttede de at kombinere deres fælles passion for fotografering og rejser, og Along Dusty Roads blev født.

Vi snakkede med dem om at rejse rundt i verden og deres inspiration til at hjælpe uafhængige rejsende som dem selv.

Kan I fortælle os lidt om jer, jeres blog og historie?

Vi mødte hinanden i London, via online-dating, og vi fandt ud af, at vi havde en fælles kærlighed til rejser og fotografering. Det er nok derfor, at ingen af os sagde nej til at forlade London for at rejse i et par år. Så det blev en realistisk ambition.

Along Dusty Roads var noget, der begyndte som en platform for vores skriveri og fotografering tilbage i 2014. Vi gik ombord på flyet til Mexico med en enkeltbillet, sokker fyldt med kontanter, en løs rejseplan, en sund dosis rejsefeber og alt for meget kameraudstyr. Og på en skramlet bus i Belize blev navnet født.

Vi startede det, for at det skulle være noget praktisk og inspirerende for andre rejsende, der rejser gennem Latinamerika. Siden da er det vokset til at blive vores fuldtidsarbejde og passion – et sted, hvor rejsende af alle slags kan finde inspiration, læse om, hvordan man får en bedre rejse, eller bare drømme om deres næste eventyr under deres frokostpause.

Hvad kommer først, fortællingen eller fotoet??

Det afhænger af stedet, hvor meget research vi laver, og hvordan vi vælger at opleve det.

Da vi f.eks. rejste i Bolivia, blev vi fascineret af de forskellige indfødte befolkningsgrupper og deres bemærkelsesværdige tøj. Andre rejsende fortalte os, at der var et marked lige uden for Sucre, hvor flere forskellige befolkningsgrupper, alle med fantastiske hatte, mødtes hver weekend. Vi tog af sted med en klar intention om at fortælle den historie. Og i Essaouira (Marokko) havde vi ingen anelse om, at vi ville blive så begejstrede for fiskerne, der arbejdede i havnen, men det er her, vi vendte tilbage til igen og igen for lige at få endnu et foto. I de fleste tilfælde lader vi et sted guide os. Vores indtryk er ofte præget af de situationer, der udspiller sig foran os, og de personer, vi møder på vejen.

Hvordan tilpassede I jeres fototeknik til de nye omgivelser, dengang I flyttede fra London til de store, åbne landskaber i Latinamerika?

Selvom det måske lyder mærkeligt, tog ingen af os for alvor fotos i England, før vores latinamerikanske eventyr. Når vi har været i udlandet, har vi lavet et album med rejsebilleder, som nu ligger på støvede harddiske. Vi vovede os sjældent ud i London med vores kameraer, da vores hjemland sjældent vakte vores interesse.

Heldigvis er dette nu ændret, og vi har indset, at en person, et gadehjørne eller en situation ikke behøver være helt fremmed for at være interessant. Man kan finde betydelig interesse i det helt hverdagsagtige, og der kan gemme sig et vidunderligt billede næsten hvor som helst.

Marrakech – Along Dusty Roads-billede

©Along Dusty Roads

Har I nogen tips til nye fotografer?

Lær det grundlæggende om lys, blænde, komposition og redigering, drop Auto-metoden, og optag i RAW. Tro ikke, at rejsefotografering er alt, hvad du ser i din Instagram-feed. Det er så vigtigt at tage sig tid til at prøve forskellige metoder og modeller for at se, hvad der passer til din passion, og hvad du er god til. Kig ikke kun på dine billeder på den digitale skærm – få nogle af dem printet ud for at få et andet perspektiv, og "mærk" dit arbejde.

Hvordan leder I efter sjælen i et sted og fotograferer det, der bedst repræsenterer de steder, I besøger?

Vi vandrer omkring. Vi vandrer omkring en hel del. Vi fortaber os i byer, landsbyer og bakker og indfanger livet, når vi støder på det. Nogle gange når vi fotograferer på en ny destination, lægger vi ikke mærke til et tema. Det er først, når vi er hjemme og slapper af og kigger på billederne et par uger eller måneder senere, at vi ser det.

Det er vigtigt at lade stedet vise dig historien i stedet for at lede efter den med en forudfattet holdning.

Rejsefotografering virker ligetil, men er svært at få styr på. Hvordan sikrer I, at jeres fotos skiller sig ud?

I en verden med Instagram bliver rejsefotografering mere forbundet med kvinder i luftige kjoler og fantastiske hatte end de mennesker og steder, der rent faktisk findes. I Marrakech lader det for eksempel til, at alle bor på den samme riad, besøger den samme spa og tager de samme opstillede billeder ved populære seværdigheder. Og mens nødvendighed betyder, at vores egen feed og blog også har nogle af disse "like-bait"-billeder, tog vi beslutningen for flere måneder siden om at være tro mod os selv og den type fotografering, vi elsker.

Kan I give os nogle tips til fotografering af personer, når man rejser?

Vi bliver altid spurgt, hvordan vi tager billeder af personer. Får vi tilladelse før eller efter? Helt ærligt, vi spørger sjældent. Det er forskellen på et smuk portræt og fantastisk gadefotografering. En persons kropssprog ændres fuldstændigt, når de ved, at de bliver fotograferet, og det billede, der var der, er der ikke længere.

Selvfølgelig er det meget vigtigt at fotografere på denne måde med formål, respekt og en fornemmelse af dine omgivelser – vi vurderer altid situationen og "optager fra hoften" 90 % af tiden.

Er tidspunktet på dagen vigtigt i jeres fotos?

Det er altafgørende. Forskellen mellem et flot billede og en fantastisk oplevelse er ofte tidspunktet på dagen, hvor det blev taget. En af de nemmeste måder at forbedre dit færdige billede på er at optage i den gyldne time, men når du rejser (især hvis du kun har kort tid, eller vejret er forfærdeligt), er det ikke altid muligt.

Men ligesom fotografer prøver at forfølge den gyldne time, er det lige så vigtigt for os som rejsebloggere at erkende, at rejsefotografering ikke kun bør give indtryk af altid solrige dage og oplevelser. Nogle gange er vejret dårligt, og nogle gange lykkes det ikke at tage et sted hen og fotografere det, du havde håbet på.

Men at få det perfekte billede er ikke den eneste grund til at vove sig et smukt sted hen.

Mange har en ambitiøs drøm om at blive betalt for at rejse. Hvilket råd har I til dem, der vil gøre rejser til en karriere?

Det første råd vil være ikke at tro på reklamer. Der er 117 forskellige kurser og artikler, der påstår, at hvis du bare gør X, Y og Z, så kan du blive en succesrig rejseblogger – det er ganske enkelt ikke sandt. Det, de ofte undlader at nævne, er den enorme mængde af hårdt arbejde og et par lykketræf, som er nødvendige for at klare sig i denne branche.

Hvis du virkelig brænder for at gøre det til en karriere, skal du lære at skrive og forbedre din fotografering. Vær sikker på, at du rent faktisk kan lide rejser i alle afskygninger. Det handler ikke kun om 5-stjernede resorts og infinity-pools. Vær nysgerrig, vær passioneret, og vær lige så begejstret for at skrive en artikel, som én person læser, som du ville være, hvis 10.000 læser den.

Quilotoa Loop, Ecuador – Along Dusty Roads-billede

©Along Dusty Roads

Jeres rejsefilosofi er tolv idéer, der er relateret til nydelse, accept og at presse jer selv til grænsen – kan I fortælle os lidt mere?

Vores lille rejsefilosofi sikrer, at selv om andre er ligeglade med, hvad vi har lavet, eller gerne vil høre om de fantastiske ting, vi så, vil vi altid have vished om, at vi oplevede en lille del af verden, som ingen andre har. Det øjeblik, det sted, dengang – det var vores.

Grundlæggende er det at rejse et privilegium, og det må vi aldrig glemme.

Kan I fortælle os en af jeres yndlingsfortællinger, som I har optaget med kameraet?

Det er uden tvivl den, der foregår i Ecuador. Vi var på den sidste dag af en fem dages vandretur i Andesbjergene på Quilotoa Loop. Emily var gennemkold, og vores fødder var fyldt med vabler. Der skulle have været en lastbil, som skulle køre os de sidste kilometer, så vi kunne tage bussen tilbage til Latacunga, men vi fik at vide, at lastbilen først kørte om fire timer. Vi besluttede os for at gå. En time senere kom en fodbold trillende midt på vejen, efterfulgt af et par børn, der ikke var mere end 5-6 år. Vi var havnet ved landsbyskolen.

I løbet af de næste par timer tilbragte vi en dejlig eftermiddag med disse børn og deres lærere. Vi spillede fodbold, talte spansk, delte historier og viste dem, hvordan man tager billeder med vores kameraer. Vi er ret sikre på, at det var første gang, de fleste af dem havde holdt et kamera, og de blev så glade for at tage billeder af os og hinanden og grinede over resultaterne. Det er en af vores yndlingsfortællinger fra Latinamerika, og det er et af vores yndlingsrejseminder.

Hvilket udstyr kan I ikke leve uden, når I rejser?

Det er nemt – vores Canon EF 50mm f/1.4-objektiv. Billedkvaliteten er suveræn. Vi er ofte nødt til at tage fotos på et splitsekund, og med et objektiv med fast brændvidde har vi hele tiden styr på, hvor vi skal stå for at optage den scene, vi ser. Især når man optager fra hoften, som er en teknik, vi ofte bruger.

Whitstable – Along Dusty Roads-billede

©Along Dusty Roads

Hvad ligger der og venter i fremtiden for Along Dusty Roads?

Vores overordnede mål er at promovere uafhængig, hensynsfuld og nysgerrig rejse. Men for at udvikle os som rejsefotografer og historiefortællere vil vi gerne gøre 2018 lidt anderledes.

Udover vores sædvanlige artikler vil vi også gå lidt dybere. Vi vil sammensætte fortællingerne om de mennesker, vi møder undervejs – de mennesker, der gør vores rejseoplevelser mulige. Dette vil forbedre vores portræt- og dokumentarstil, mens det vil støtte os, som rejseinfluenter, i forhold til at få folk til at tænke over den positive virkning, som rejser kan have på et sted.

Hvad angår destinationer: Letland, Brasilien, Caribien, Holland, Færøerne og Spanien er alle på dagsordenen. Vi vil også gerne udforske Storbritannien lidt nærmere.

Hvis du gerne vil følge Along Dusty Roads' historie er her et link til deres blog.

Along Dusty Roads – udstyrstaske

Kamera:

Canon EOS 70D

Objektiver:

Canon EF 50mm f/1.4 USM

Canon EF-S 24mm f/2.8 STM

Canon EF-S 18-200mm f/3.5-5.6 IS

Stativ og Canon RC-6 trådløs fjernbetjening

Svar er redigeret af hensyn til klarhed og flow.



Interview: Skrevet af Dan Castle