FESPA 2017

Canon demonstrerede Océ Colorado 1640 på FESPA

Canon præsenterede Océ Colorado 1640 den første 64" rulle-til-rulle storformatprinter, som anvender den nye Canon UVgel-teknologi på Fespa. Kunderne gav med det samme deres engagerede feedback.

UVgel-teknologien er blevet udviklet af Canon for at kunne levere hidtil uset høje produktivitetsniveauer i sit segment sammen med enestående output-kvalitet på en bred vifte af medier og kan anvendes til en lang række applikationer. Ved at udnytte UVgel-teknologiens særlige egenskaber er Océ Colorado 1640 blevet fremstillet efter de højeste branchestandarder for at kunne imødekomme spidsbelastningsperioder i virksomheder – uanset størrelse – som fremstiller store volumener af forskellige storformatapplikationer på de stadig kortere ekspeditionstider, som deres kunder efterspørger. 

Océ Colorado 1640 vækker begejstring

”Modtagelsen af Océ Colorado 1640 har været enorm positiv på FESPA med 75 bestillinger på messen og utallige forespørgsler på opfølgende møder. Kunderne der har bestilt og vist interesse er fra både velkendte firmaer, indenfor storformatbranchen, men også fra grafiske virksomheder og interne trykkerier uden den store erfaring indenfor storformatprint”, afslører produktchef Hans Dalmeijer.

Livedemonstrationer på Fespa

Océ Colorado 1640-maskinerne havde nok at lave under FESPA. Hver time kørte, der livedemonstration for at fremvise, hvad løsningen har at byde på. Applikationerne der blev fremvist var alle med sigte på at kunne bruges i en kampagne, der indeholdt både udendørs og indendørs bannere, plakater, roll-ups, gulvprint, kanvas og print til opklæb på væg.

Océ Colorado 1640 vinder EDPs teknologipris

Under FESPA 2017 vandt Océ Colorado 1640 den prestigefyldte teknologipris fra EDP. Den tekniske komité motiverede prisen med ordene:
”Alle teknologier har sine fordele og sine begrænsninger. Océ Colorado leverer høj produktivitet og imponerende output-kvalitet på en lang række medier. Det kan meget ved være en ”game changer” i markedet for 1,6 meter / 64”-segmentet. Gennem et unikt koncept med større hastighed til en lavere kostpris, viser Canon måske retningen i forhold til mere præcis inkjetprint.”

Andre interessante løsninger på FESPA

Selv om Colorado 1640 løb med den største opmærksomhed på FESPA standen, så viste Canon også interessante nyheder inden for Arizona flatbed-serien, som på FESPA kunne præsentere installation nummer 6000 af Arizona. Det gør serien til den mest succesfulde i markedet – på FESPA fremviste vi et nyt High Volume-bord til Arizona 6170 specielt velegnet til industrielle applikationer udover løsninger fra Canons storformat ColorWave-serie og imagePROGRAF-serie samt eksempler på høj kvalitets fotobogsprint via vores DreamLabo og A4-produktion fra imagePRESS-serien.

Fokus på applikationer, markedsviden og forretningsudvikling 

Selv om hardware og softwareløsninger tiltrak sig meget bevågenhed, så var der også stor opmærksomhed på de mange praktiske eksempler på forskellige applikationer eller kundeopgaver, som der blev fremvist i kombination med markedsviden, praktiske råd til at komme i gang med nye forretningsområder. Desuden var messen en lejlighed til at få fingre i to nye udgaver af vores Think guides Think Personal og Think Décor, som også blev meget vel modtaget. Oplev højdepunkterne fra FESPA her.