En italiensk middelalderlandsby bliver holdt i live
Bag middelalderlandsbyen Santo Stefano di Sessanios stenmure snor smalle gader sig gennem stenbuer, over brostensbelagte torve og under udhængende bygninger.
Gaderne er hovedsageligt tomme bortset fra turister, der beundrer arkitekturen og de omkringliggende bakker i Italiens sydlige L'Aquila-provins.
Santo Stefano di Sessanio er en landsby, der gennem århundreder har levet af landbrug og uld, og byen har kun 108 indbyggere. Ifølge byens borgmester er det under en tiendedel af indbyggertallet før Første verdenskrig. Ligesom i mange andre omkringliggende landsbyer forlod de fleste indbyggere byen for at søge arbejde i byerne eller udlandet, så den nu er mere eller mindre forladt.
Årtier senere fangede byens uberørte arkitektur den svensk/italienske iværksætter Daniele Kihlgren, som kom forbi på en motorcykeltur i 1999.
Daniell Kihlgren opkøbte flere huse, og i 2005 byggede hun dem om til et hotel med værelser spredt rundt i centrum. Projektet har tiltrukket turister og givet landsbyen liv, siger de lokale.
"Da jeg først kom ... virkede den nærmest forladt," sagde Daniele Kihlgren. "Alt var gået i stå i en tidligere æra".
Selv om der stadig er fårehyrder og landmænd, er Santo Stefano di Sessanio i dag blevet genoplivet gennem turisme, og indbyggerne søger at tiltrække besøgende til den omkringliggende Gran Sasso og Monti della Laga nationalpark for deres maleriske indkvartering.
"Man kan se en synlig stigning i antallet af besøgende," siger borgmester Fabio Santavicca, uden at sætte tal på. "Folk har åbnet deres hjem, de udlejer værelser og åbner restauranter. Det er positivt."
Landsbyen har nu omkring et dusin indkvarteringsmuligheder for turister, fortæller Fabio Santavicca, og der er planer om at udvikle lokale fritidsaktiviteter.
Ifølge de senest tilgængelige tal fra den regionale afdeling for turisme havde landsbyen 4.361 besøgende i 2013 mod 900 i 2005.
Santo Stefano di Sessanio er én af flere landsbyer i regionen Abruzzo, der er blevet affolket på grund af kollapset i regionens uldindustri efter indførelsen af syntetiske materialer, fattigdom og naturkatastrofer i det aktive jordskælvsområde.
I den nærliggende San Silvestro er de tomme bygninger groet helt til. Længere nordpå er Vale Piole forladt.
Ifølge Fabio Santavicca havde Santo Stefano di Sessanio 1.100 indbyggere før Første Verdenskrig.
Landsbyen, der om vinteren oplever, at indbyggertallet falder yderligere, fordi nogle bytter livet i 1.250 meters højde ud med et hjem i dalen, har også trukket ferieboligejere til byen.
"Folk elsker at komme til dette område," siger indbyggeren Amelia, der ejer et Bed and Breakfast og tilbyder madlavningskurser for turister. "Vi arbejder hårdt på at åbne op for verden".