Havearbejde i byen – urbane svenskere vender tilbage til rødderne
Af Maxim Shemetov og Helena Soderpalm
De gør det på hustagene, på altanerne og selv på en nedlagt jernbane: Svenskerne har opdaget en passion for urbant havearbejde som en måde til at dyrke friske fødevarer på og til at komme tilbage i kontakt med naturen.
Som en del af en global bevægelse er et stigende antal svenske byboere begyndt at dyrke planter i egne altankasser og kolonihaver eller besøge de offentlige haver, der er anlagt i industriområder eller oven på kontorbygninger.
"Oppe på tagene kan vi skabe mere biologisk mangfoldige byer," siger John Block, der laver guidede ture i Malmøs Augustenborg Botaniska Takträdgård.
Haven, der strækker sig over et område på 9.500 kvadratmeter oven på kommunens kontorbygninger, er mere end blot et smukt sted, siger han.
"Med disse nye grønne områder skaber vi et bedre bymiljø pga. områdernes afkølingsevne og reduktion af forurenende stoffer i luften."
Inspireret af New Yorks Highline, en have bygget på en højtliggende jernbane, og Berlins Prinzessinnengarten, en nedlagt losseplads, har et kvarter i Stockholm omdannet en nedlagte jernbane til et fælles rum for hundredvis af haveglade mennesker.
For fem år siden ønskede Philipp Olsmeyer at gøre Södermalm-område grønnere og kontaktede de lokale myndigheder med sin ide til Trädgård på Spåret, svensk for "Have på sporet".
"Nu er der omkring 200 (plante)kasser her. Nogle af dem tilhører foreningen og nogle tilhører skoler," sagde han.
Et par kilometer væk ligger Rosendals have, der er en populær byhave blandt Stockholms gourmeter, som nyder grøntsagerne, frugter og krydderurterne i drivhuscaféen.
Pelle Mattsson kombinerer sit job som tegner og grafisk designer med havearbejde hos Rosendals, og det er med til at holde bymennesket i kontakt med de skiftende årstider.
Havearbejde i Sverige er sæsonbetonet, så jeg synes det er en god kombination," sagde han.
"At sidde i studiet og tegne og tilbringe et par dage i haven."