Eddie Keogh - EOS-1D X Mark II

eddie_keogh.jpg

Mød actionheltene

Eddie Keogh

Se video

"Jeg kunne bruge det med det samme. Så godt er det."

Eddie Keogh er en topsportsfotograf, der jævnligt arbejder freelance for Reuters fotobureau. Han er også medlem af Canons Ambassadørprogram og har et indgående kendskab til EOS-systemet. Eddie Keogh var en af de første til at fotografere med EOS-1D X Mark II. Han deler sine tanker om kameraets særlige ydeevne i svagt lys og dets høje optagelseshastigheder...

Eddie Keogh

Udfordringen for Eddie var at gennemteste EOS-1D X Mark II i Lee Valley VeloPark, den ikoniske cykelbane i London, som blev bygget til OL i 2012 – et sted, hvor britiske hold anført af Sir Chris Hoy og Victoria Pendleton fejrede store sejre tilbage i sommeren 2012. 2012 var tilfældigvis også det år, hvor Eddie købte sit første EOS-1D X-kamera, så det var et yderst passende sted at teste efterfølgeren. Men ville det hele forløbe glat? Eddie fortæller sin historie...

"Fra det øjeblik jeg fik det i hånden, vidste jeg, det ville blive godt," fortæller han. "Håndteringen gør det nemt at arbejde med kameraet, og det føles bedre i hånden end nogensinde før. Hver gang Canon lancerer et nyt kamera, spørger jeg altid mig selv: "Hvordan kan det være bedre end det foregående?" Men det her rykker virkelig."

"Idéen var at tage til cykelbanen og fotografere indendørs cykling," afslører han. "Jeg har været der før for at dække VM samt Paralympiske lege, så jeg kendte stedet udmærket." Og der findes vel næppe noget bedre sted at teste kameraet? Lysforholdene var ikke helt nemme, så kameraet blev virkelig sat på prøve, når der skulle fotograferes hurtigt bevægende motiver indendørs i svagt lys med hurtige lukkertider. Jeg gik til grænserne for kameraets ydeevne i begge ender af spektret, og det var helt bevidst. Men med en sensor med en imponerende ISO-funktion opdagede jeg, at når jeg fotograferede med ISO 3200, fik jeg samme billedkvalitet, som når jeg fotograferer med ISO 1600 på EOS-1D X."

Eddie Keogh

"Jeg havde en rigtig god fornemmelse med kameraet," siger han. "Jeg synes bedst om kontinuiteten mellem dette kamera og mit gamle EOS-1D X. Hvis du gav mig dette kamera nu, så kunne jeg sagtens løse en opgave med det i morgen."

Eddie var især begejstret for forbedringerne af AF-hastighed og -sporing. "Jeg havde mulighed for at afprøve fokussporing og følge cykelrytterne, når de kom imod mig med den fulde længde i billedet, indtil man kun kunne se overkroppen af dem, når de kørte forbi mig," husker han. "Med 14 bps-burst blev hvert enkelt billede skarpt. Og endda var skarpheden ensartet. Jeg kiggede på billederne bag på kameraet, og hvert enkelt var i fokus. Der var ikke et eneste dårligt billede. Det nytter ikke noget at have en tophastighed på 14 billeder/sek. [med AF/AE], hvis ti af dem er uskarpe..."

Han fortsætter: "Det låser sig også en smule hurtigere fast på et motiv. Vi taler om nanosekunder faktisk, men lad os bare være ærlige: Et nanosekund kan gøre forskellen mellem, at bolden ligger ved spillerens fod eller 15 cm væk. Det øjeblik er bogstaveligt talt 1/1000 sek., og så er det gået – det er den margen, vi arbejder indenfor. Derfor er EOS-1D X Mark II er et stort skridt fremad. Det har fremragende buffer, og de dobbelte DIGIC 6+-processorer håndterer al data på eminent vis."

"Hvis nyt udstyr er bedre, hurtigere og mere behageligt at bruge, så gør det mit arbejde lettere," griner han. "Jeg kan huske, at vi førhen havde CompactFlash-kort med 64 MB og virkeligt langsomme skrivehastigheder. Hvis jeg skulle have optaget et 14 bps-burst med et af dem nu, så ville det tage en hel dag! Så det er en bonus at kunne bruge et CFast-kort. Med EOS-1D X Mark II har man en buffer på 170 RAW-filer, hvilket er utroligt. Det sidste, man som fotograf ønsker at opleve, er at være skyld i at gå glip af et billede, fordi der ikke er mere buffer eller på grund af en langsom processor. Kameraet skal levere, og EOS-1D X Mark II med sine superhurtige processorer og stor buffer bliver helt sikkert populært."

En klar og skarp fordel

Eddies oplevelser, mens han fotograferede, viste sig også bag på kameraet, når det var tid til at gennemse billederne. "Skærmen bagpå var fantastisk med 1,6 mio. pixels," udtaler han. "Det er en klar forbedring i forhold til EOS-1D X. Eftersom jeg nu arbejder meget mere med skærmen på kameraet end førhen, er det en klar fordel at få et skarpere billede. Når jeg dækker en kamp, er jeg ofte nødt til at tjekke skarpheden hurtigt. Og det kan jeg med denne nye skærm."

"Derudover er der en ny funktion på EOS-1D X Mark II, som virkelig er fordelagtig," afslører han. "Det er 'Beskær og send'-funktionen. Den er supergod til fotografer som mig, der arbejder med sport. Du kan vælge et billede, du lige har taget, og beskære det i kameraet, som så gemmer det som en ny JPEG-fil. I sportsverden bliver 95 % af vores billeder beskåret. Det er sjældent, at man sender et ubeskåret sportsbillede til en kunde, så denne funktion er helt klart værdifuld og sparer en masse tid."

Han fortsætter: "Som fotografer går vi op i, hvordan vores billeder bruges, når de er ude af vores hænder, og beskæring kan gøre en stor forskel i den virkning, et billede har. Så det er særdeles påskønnet, at man som fotograf nu får mulighed for at beskære sit billede, mens det stadig er i kameraet og før det er sendt af sted."

Det samme gælder for tilføjelsen af indbygget GPS, som blev integreret i EOS-1D-serien af digitale spejlreflekskameraer for første gang. Eddie forklarer: "Det er faktisk meget vigtigt. Når der for eksempel er en hel masse fotografer, der sender en række billeder af et mål, så ved vi med EOS-1D X Mark II, at tidspunktet for begivenheden er lig med tidspunktet for optagelsen. Derfor kan der ikke stilles spørgsmål ved billedets gyldighed eller nøjagtighed. Tilsvarende skal man heller ikke manuelt indstille uret i kameraet. Med EOS-1D X Mark II ved jeg, at det, der skete på banen, og det, jeg har fotograferet, er en og samme ting."

Bevægende stillbilleder

Eddie brugte fem af sine favoritobjektiver til fotografering på cykelbanen: EF 11-24mm f/4L USM, EF 14mm f/2.8L II USM, EF 24-70mm f/2.8L II USM, EF 70-200mm f/2.8L IS II USM og EF 400 f/2.8L IS II USM. "EOS-1D X Mark II fungerede perfekt med alle objektiverne," slår han fast. "Fokuseringen var hurtig og nøjagtig, meget bedre end EOS-1D X, men med tilføjelse af 4K-film på kameraet kunne jeg – hvis jeg blev bedt om det – optage film på det ved hjælp af Live View-metoden og få jævn fokusering takket være touchscreen-betjening og Dual Pixel CMOS AF. Der er en del fotografer, som nu oftere bliver bedt om at optage film, især hos Reuters, hvor vi prøver at gå lidt længere og tilbyde vores kunder mere, så den funktion er fantastisk.

"Min samlede konklusion for EOS-1D X Mark II er, at jeg kan tage flere billeder i højere kvalitet og kan sende dem hurtigere takket være den nye Wi-Fi-transmitter," lyder opsummeringen fra Eddie. "Efter min mening er kameraet et klart skridt fremad i forhold til det oprindelige EOS-1D X, og ved at medtage den fremragende 'Beskær og send'-funktion, er det et kamera, der er lavet til fotografer som mig. Hvornår kan jeg bestille det?"

Mere om fotografen

Se hele profilen