Print Studio Pro

Canons Print Studio Pro-plugin giver dig det perfekte link i workflowet mellem dit billede og det færdigprintede produkt. Denne unikke software er designet specielt til professionelle Canon-printere og lader dig nemt få professionelle fotoprint i høj kvalitet.


Installation

Print Studio Pro-plug-in føjes automatisk til de kompatible fotoapplikationer under installationen af softwaren. Du kan også downloade den nyeste version af dette plug-in til de aktuelle PIXMA Pro-printere, tidligere samt imagePROGRAF PRO-printere.

Download den seneste version

Sådan starter du Print Studio Pro

Du kan starte Print Studio Pro ved at åbne det billede (eller de billeder), du gerne vil printe, i Adobe Photoshop, Photoshop Elements eller Lightroom. Når du bruger Canons Digital Photo Professional, skal du blot vælge billederne i den mappe, de ligger i.

Startskærmens layout

Print Studio Pro har samlet forskellige printfunktioner på én brugervenlig skærm. Her kan du vælge papirtype, format, indstille farvestyring og korrigere farvetoner på billeder, inden du printer. Den direkte forhåndsvisning viser de valgte farvetoner og kanter og sikrer, at det endelige resultat lever op til dine forventninger.


(1) Direkte forhåndsvisning af det valgte billede
(2) Værktøjer til beskæring og rotering af billeder
(3) Miniaturebilleder af alle åbne/valgte billeder
(4) Område til lagring og valg af dine favoritindstillinger
(5) Printindstillingsområde (papirtype, layout, farvestyring)
(6) Printknap med en indstilling for antal kopier

main screen

Vigtigste printindstillinger

Printindstillingsområdet i Print Studio Pro er der, hvor du vælger de tre vigtigste indstillinger for fotoprint: papirtype og -format, billedets layout på papiret og farvestyring (dvs. ICC-profiler).

Papirindstillinger

I afsnittet for medietype skal du enten vælge papirnavnet for Canons fotopapirtyper eller en anden papirtype (dvs. Andet blankt papir, Andet Fine Art-papir eller Canvas).

Vælg det rigtige papirformat og den relevante papirbakke (Bageste bakke eller Manuel fremføring). Blanke, glittede og matte papirtyper indføres som regel i den automatiske, bageste papirbakke, mens de tykkere og tungere papirer bør lægges i den manuelle fremføringsbakke.

media type

Indstillinger for billedlayout

Der kan vælges mellem forudindstillede layouts som print uden kant og med kant samt 2 eller 4 billeder på et papirark. Når du printer med kanter, kan du tilpasse billedstørrelsen blot ved at trække i hjørnerne i forhåndsvisningsvinduet eller vælge den præcise størrelse for billede eller kanter i mm i layoutmenuen.

Du kan nemt centrere billedet på papiret ved at bruge justeringsmenuen og endda føje dit tilpassede layout til listen (ved at klikke på plusknappen), så det er tilgængeligt for kommende projekter.

Layout

Farvestyring

Canon Professional Photo-printere giver dig mulighed for at printe fotos, der ligner de billeder, der vises på skærmen, så meget som muligt.

Indstil farvevalg til ICC-profil, indstil printerprofil til 'auto' for Canon-papirtyper, eller vælg den korrekte ICC-profil for andre papirer for at opnå de bedste resultater. Gengivelseshensigt bør indstilles til 'perceptual'.

profile 2

Yderligere indstillinger

Print Studio Pro har yderligere funktioner, der gør det muligt for dig at opnå resultater, der matcher dine kreative idéer. Du kan føje tekst til billederne, vælge sort/hvid, gemme favoritindstillinger og meget mere.

Sort/hvid-print og clear coating

Vælg 'Print Black and White Photo'/'Print sort/hvid-foto' for at omdanne et farvebillede til sort/hvidt eller producere mere naturligt udseende sort/hvid-fotos fra billeder, der allerede er sort/hvide.

Hvis du vælger funktionen til anvendelse af clear coating på hele siden, anvendes Chroma Optimiser (hvor muligt) på hele printet, hvilket resulterer i yderligere forbedring af blankheden. Som standard anvendes den klare blæk kun på områder, der er dækket af farveblæk.

Black & White

Sådan føjer du tekst til fotos

I tekstindstillingen (i layoutafsnittet) kan du tilføje brugerdefineret sidehoved, sidefod, sidetal, oplysninger om copyright eller oplysninger om selve fotoet (hvis tilgængelige i billeddata).

Skrifttype, -størrelse og -farve kan brugerdefineres. Der kræves et layout med kanter til de fleste tekstindstillinger.

text printing

Billedkorrektion

Ved print af et sort/hvid-billede kan du nemt angive en tone med et enkelt klik for at give sort/hvid-fotos en varmere eller køligere tone. Farvebilleder kan justeres i enhver farveretning.

Funktionen til mønsterprint giver dig mulighed for at printe et enkelt ark med miniaturebilleder af dit foto justeret i valgte farveretninger eller i lysstyrke og kontrast.

Corrections

KRYSTALKLAR GENGIVELSE

 

Canons originale teknologi gør billedet skarpere

Selvom dit kamera og din printer kan være fyldt med højtydende funktioner, er der ingen måde at undgå dæmpning af transmitteret lys og signaler under behandlingen. Dog er den største årsag til det forskellen mellem det ideelle billede og et billede, der ikke har skarpe detaljer. Hvis der derfor korrigeres for det på baggrund af præcisionsdata for hver af dem, så vil det være muligt at opnå et naturligt ideelt billede. Det, der gør det muligt, er Canons uovertrufne evner med hensyn til kontrol over alt, fra input til output, når der udelukkende anvendes produkter fra Canon. Billeder kan gendannes til deres oprindelige skarphed ved hjælp af korrektioner baseret på præcisionsdata for både ideelle og mindre perfekte optiske og printmæssige karakteristikker.

Digital objektivoptimering

Digital objektivoptimering er en funktion, som kan enten findes i Digital Photo Professional, originalt EOS-software udviklet til forarbejdning af RAW-billeder, eller som en funktion, der er installeret i nogle kameraer. Det fjerner uønskede optiske detaljer fra RAW-billeddataene, når man bruger kompatible kameraer og objektiver. Det er en del af Canons teknologi til at gøre billedet skarpere, som gøres mulig, fordi Canon uafhængigt udvikler alt fra objektiver og sensorer til billedprocessorer. Udover korrektion af objektivabberationer ændres lyset til dets oprindelige tilstand ved hjælp af et diffraktionsfænomen, low-pass-filtre osv. for troværdigt og smukt at genskabe de oprindelige billeder med fuld skarphed.

Kontrastgengivelse

Kontrastgengivelse er en funktion, der findes i plugin-softwaren Print Studio Pro, som er inkluderet i PRO-1000. Denne funktion korrigerer for tab af skarphed, når der printes, ved at analysere forskelle i printeren og papiret på forhånd. Resultatet er en mere troværdig gendannelse af den oprindelige billedskarphed, så man opnår print, der er fulde af liv. Ved at skelne mellem ideelle og mindre perfekte printkarakteristikker bliver det muligt at printe fotos i høj opløsning, der fastholder samme niveau af skarphed som de originale billeder.

KOMMER SNART

Professional Print & layout (PPL)*

Med den nye printsoftware Professional Print & Layout kan du printe billeder i høj kvalitet, der er redigeret med Digital Photo Professional, samtidig med at vigtige kvaliteter som f.eks. tonalitet, skarphed og præcis farvegengivelse bevares.

Med den nye software følger en helt ny DPRAW-printfunktion, som gør det muligt at printe i ægte HD. I softwaren vil der også være en HDR-printfunktion, som giver dig mulighed for at fremhæve områder af et billede, så det på print bliver gengivet på en markant måde.

  1. Farvegengivelse 
  2. Skarphed og detaljer 
  3. Tonalitet

Nye funktioner

  • HDR-print
  • DPRAW-print

*Frigives i starten af december 2018. Kun tilgængelig med imagePROGRAF PRO-serien

Kompatible printere