Canon Inc. – baggrund

Canon Inc. – baggrund (PDF)

Download Canon Inc. Ltd – baggrund [PDF 149 KB]

Virksomhedsprofil: Canon Inc., der har hovedkvarter i Tokyo i Japan, er en verdensførende innovator og leverandør af imaging-løsninger til virksomheder og forbrugere. I 1933 blev Canons første handelsvirksomhed, Kwanon, oprettet, og et par år efter, i 1937, blev forløberen for Canon Inc., Precision Optical Industry Co. Ltd, grundlagt. I dag udvikler, fremstiller og sælger virksomheden et bredt sortiment af kopimaskiner, printere, kameraer, optiske produkter og andre produkter, services og løsninger for at opfylde en bred vifte af kundebehov. Canons brand er velkendt og velrenommeret i hele verden blandt både enkeltpersoner, i familier, små og mellemstore virksomheder og store koncerner.

Virksomhedsfilosofi – Kyosei: Canons virksomhedsfilosofi kan sammenfattes med ordet Kyosei, der betyder 'leve og arbejde sammen for det fælles bedste'. Denne filosofi ligger bag alt, hvad Canon foretager sig: Fra at udvikle bæredygtige produktionsmetoder til at give forbrugerne flere valgmuligheder.

Strategiske prioriteter: Canon sigter mod at levere sund vækst gennem hurtig forandring med et mål om at blive en af verdens 100 bedste globale virksomheder. Udvidelse til nye forretningsområder, ekspansion inden for områder som medical imaging, produktionsfotoprint, netværkskameraer, professionelle videokameraer og mixed reality samt udvidelse af virksomheden gennem M&A-muligheder vil alt sammen spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at nå dette mål. Global udvidelse via tre regionskontorer vil også fremme Canons strategi ved at øge innovation og fremstille produkter tættere på markedet.

Økonomi: Canons konsoliderede nettoomsætning for Canon Inc. for andet kvartal af regnskabsåret 2014 var ¥ 926,8 mia. (svarende til US $ 9,2 mia. eller € 6,7 mia.*).
* Beløb i dollar og euro er alene af hensyn til læseren omregnet fra yen til kursen JPY 101 = US $ 1 og JPY 138 = € 1 for tallene for andet kvartal i regnskabsåret 2014, de omtrentlige vekselkurser på Tokyo Foreign Exchange pr. 30. juni 2014.

Virksomhedsstruktur: Canon mener, at nøglen til den fortsatte succes ligger i etableringen af særskilte udviklings-, produktions- og salgsafdelinger i hver enkelt globale region.

Med ca. 194.000 ansatte på verdensplan har Canon produktions- og marketingdatterselskaber i Japan, Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Oceanien samt et globalt netværk til forskning og udvikling med virksomheder i USA, Europa, Asien og Australien.

Canon-koncernens hovedaktiviteter

Office Business Unit: Digitale netværksmultifunktionsenheder til kontoret, digitale farve-netværksmultifunktionsenheder, digitale netværksmultifunktionsenheder til personlig brug, kopimaskiner til kontorbrug, farvekopimaskiner, kopimaskiner til personlig brug, laserprintere

Production Print Unit: Inkjet-storformatsprintere, digitale produktionsprintere

Consumer Business Unit: Digitale spejlreflekskameraer, digitale kompaktkameraer, udskiftelige objektiver, digitale videokameraer, multifunktions-inkjetprintere, enkeltfunktions-inkjetprintere, billedscannere, broadcast-udstyr, regnemaskiner

Industry Business Unit og øvrigt: Halvlederlitografiudstyr, LCD-litografiudstyr, optagelsesudstyr til medicinske billeder, oftalmologiprodukter, magnetiske hoveder, mikromotorer, computere, håndterminaler, dokumentscannere

Manufacturing & Production: Canons produktionsprocesser er under konstant udvikling som en del af Canons bestræbelser på at levere produkter af højere kvalitet til kunderne til rette tid. Via reformer som celleproduktion og automatiseret produktion tilstræber Canon at forny produktionssystemet på hvert eneste trin i processen - indkøb, produktion og distribution. Canon arbejder også på at gøre en positiv indsats for miljøet ved at købe miljømæssigt forsvarlige dele og materialer og gennem effektiv distribution.

Toride-fabrikken, der blev etableret i 1961, er ansvarlig for fremstillingen af Canons imaging-produkter til kontoret og klarer denne opgave vha. virksomhedens unikke celleproduktionssystem, der blev indført for ca. 14 år siden.

Ved brug af celleproduktionssystemet, som eliminerer samlebåndsprocessen, samler små teams af arbejdere, også kaldet celler, produkterne fra start til slut. Hvor mange arbejdsoperationer hver enkelt medarbejder udfører, afhænger af de individuelle kompetencer. Denne produktionsmetode har bidraget til en væsentlig forbedring af produktionseffektiviteten og giver også fleksibilitet i forhold til produktionsvolumen.

Forskning og udvikling og teknologi: Canon har en klar målsætning om at være på forkant med forskning og udvikling for at kunne levere unikke, egenudviklede produkter. I regnskabsåret 2013 investerede virksomheden ¥ 306,3 mia. i forskning og udvikling, hvilket svarer til mere end 8 % af omsætningen. I 2013 fik virksomheden godkendt 3.825 patenter* i USA, hvilket gav den en tredjeplads blandt alle selskaber. Dermed har Canon ligget i top fem over patenttagere i USA 28 år i træk.


Canons fem unikke "imaging engines" er drivkraften bag den teknologi, der ligger til grund for alle Canons nuværende produkter, og de er skabt ved at integrere en række teknologier, som Canon har udviklet igennem årene:

Image Capture Engine – Høj opløsning og høj billedkvalitet til objektiv-, sensor- og billedbehandlingsteknologier.

Electrophotography Engine – Elektrofotografiteknologien er livsnerven i laserprintere og kopimaskiner, der er blevet vurderet til at være de bedste i verden.

Inkjet Engine – Kan levere mikroskopiske blækdråber helt ned til en pikoliter (en trilliontedel af en liter), der endda gør det muligt at producere DNA-chips

Photolithography Engine – Canons halvledereksponeringsteknologi integrerer det bedste fra optisk og ultrapræcisionsteknologi.

Display Engine – Næste generations fladskærmsteknologi giver billeder i høj kvalitet på store skærme ved et lavt energiforbrug.

Du kan finde yderligere oplysninger om Canon-koncernens globale aktiviteter på www.canon.com.

* Kilde: U.S. Patent and Trademark Office. Beregnet på basis af ugentlige totaler.